Blog


...

Lars Lund

20 apr 2016 08:32

Hækken skal først klippes efter Sankt Hans

Frugttræerne skal klippes om vinteren. Hækken skal klippes til Sank Hans. Haven skal  efterårsgraves, og kalk hjælper mod mos. Der findes mange gamle havetraditioner, men de er ikke nødvendigvis rigtige. Lars Lund undersøger i denne artikel, hvad der fup og hvad der er fakta. 

 

Af Lars Lund

Det er som bekendt nemmere at lære end at aflære. I en menneskealder har det for eksempel været god latin at klippe hækken lige omkring Sankt Hans, og senere på året at efterårsgrave haven. Vil man være god ved sin have og sine planter, så har nyere viden gentagende gange slået fast, at flere af de ting vi gør i haven, ja dem gør vi faktisk forkert.

Det meste af det vi gør forkert, har vi lært af de mere professionelle, så derfor er det også vanskeligt at komme til livs.

 

De fleste af vore hække bliver klippet alt for tidligt

Foto: Grøn Kommunikation ©

Hækken er et godt sted at starte. Historisk set er det tradition at klippe hæk omkring Sankt Hans. Det har vi lært af de gamle gartnere, der passede herregårdene. Når de klippede til Sankt Hans, tjente det to formål. Hækkene skulle helst være formklippet, og for at opnå det, var det nødvendigt at klippe hækken mindst to gange. Ellers ville den se pjusket ud.

Den anden væsentlige grund var, at sidst i juni var det tidspunkt, gartnerne havde bedst tid til at klippe hæk. Nu var køkkenhaven og prydhaven færdig, og klarede så i en periode stort set sig selv.

Moderne forskning viser dog, at hækken har bedre af, at man venter til sidst i juli, altså trække klipningen en måned længere. Rodnettet har til opgave at levere næring til planternes blade, men bladene leverer også noget tilbage, der gør, at rodnettet kan udvikle sig. Roden er med andre ord afhængig af toppens produktion af sukkerstoffer fra fotosyntesen. Det er forklaringen på, at hvis du klipper en gren, så vil der hurtigt skyde nye skud. Planten forstyrres i sin rod/top balance, og erstatter så det tabte. I slutningen af juli har bladene i en hæk givet rodnettet så meget næring tilbage, at rodnettet nu er i god kondition, og derfor er det et godt tidspunkt at klippe. Klipper du tit og ofte, får du et svagere rodnet, der lettere udsættes for sygdomme.

 

Kalk mod mos

Det samme gør sig gældende for græs. De fleste har lært, at man ikke må klippe for tæt i starten af sæsonen og i slutningen. Forklaringen er den samme som med hækken. Græsrødderne bliver stærkere ved at lade græsset vokse lidt højere, end man foretrækker. Højere græs modvirker også mos, fordi græsrødderne får mere magt, og kan producerer flere blade.

Kalk er godt mod mos, hævdes det. Ja, der sælges ligefrem plænegødning tilsat kalk, og reklameres med, at kalken slår mosset ihjel. Det er bare ikke nødvendigvis korrekt. Enhver greenkeeper ved, at man ikke bare giver golfbanen kalk. Man undersøger, om plænen har behov for det. Hvis planterne ikke får kalk nok, vil der være nødvendige mineraler, som græsset ikke kan optage, men omvendt, hvis græsset får for meget kalk, og køkkenhaven for den sags skyld med, så går det også ud over væksten. Derfor vil alene en jordprøve afgøre, om jorden skal have kalk eller ej. En leret jord indeholder ofte nok kalk, men igen skal der en jordprøve til for at konstatere, om der nu også er nok. Kalk er billigere end gødning, og tilsætter man kalk i en pose gødning, bør man også få et langt billigere produkt. Jeg vil dog gå helt uden om plænegødninger med kalk. Rent faktisk findes der mosser, der stortrives i en kalket jord. Nogle bruger jernvitriol til at fjerne mos. Jernvitriol indeholder jern og svovlsyre, og for meget jern i jorden har samme virkning som for meget kalk. Det lukker for optagelsen af andre mineraler. Derfor kan jernvitriol i værste fald godt hæmme græssets vækst. Faren er dog mindre end ved overkalkning. Jernvitriol giver afsmitning på fliser og på træ.

Mos kan brændes væk og græsset kommer igen, men kalk mod mos er ikke altid et godt middel. 

Foto: Grøn Kommunikation©

Skær om sommeren

Beskæring af frugttræer har altid været et vinterforetagende. Forklaringen er, at træet er i hvile, og derfor ikke bløder. Vælger du en vinterklipning, vil det måske ikke have den helt store betydning på den korte bane, men store dele af fagkundskaben vælger dog at beskære, når træet er i god vækst. Årsagen er, at man lettere kan se, hvor et træ trænger til en beskæring - for eksempel luft i kronen - når der er blade på. Hovedårsagen er dog, at træet bedre heler, når det er i vækst, end når det er i hvile. Det lukker såret hurtigere, så der ikke kommer svampeangreb, og den smule blødning der kommer, har ingen væsentlig betydning, og slet ikke på den lange bane. I tråd med det, er det lidt sjovt, at vi i Danmark beskærer vin inden nytår, for at undgå blødning, mens man i Frankrig beskærer, selv om (og helst), når vinen bløder.

Frugttræer heler bedst om sommeren

Foto: Grøn Kommunikation © 

Smid spaden

At grave have er hårdt arbejde. Det er også i langt de fleste tilfælde unødigt arbejde.

Jorden består af gavnlige svampe og milliarder af små mikroorganismer, og i den større kategori også af regnorme. De forskellige svampe og mikroorganismer lever i forskellige lag i jorden, og er med til at give planterne vigtige mineraler og gødningsstoffer. Graver man sin have, vender man rundt på lagene, og det tager igen tid at genopbygge den naturlige balance. Omvendt må jordens struktur selvfølgelig ikke være kompakt. Er den det, skal den graves, og tilføres sand og/eller kompost. Er det ren sandjord, skal der tilføres kompost, mens lerjord skal tilføres sand. Her er gravearbejdet nødvendigt, men når den del er overstået, og jorden er god i sin struktur, så skal køkkenhaven fremover kun kultiveres, og meget gerne hvert år tilføres en omsat kompost. Princippet er mest kendt fra højbede, men kan sagtens overføres til de almindelige, flade bede. 

Jo i gamle dage gravede man haven, men det behøver man ikke mere 

Foto: Grøn Kommunikation©

3 Kommentarer til dette indlæg

...

Knud Lund Kristensen

21 apr 2016 17:19

Hej Lars og i andre. Jeg syntes du glemmer et meget vigtigt argument for at under ingen omstændigheder ukritisk skal flytte hækklipningen til efter Skt. Hans. Grunden til at man skal klippe hækken 1. Omkring Skt.hans er at da er de fleste fugle færdige med 1. Kuld unger. Venter du en måned er der meget stor sandsynlighed for at der er ynglende fugle i hækken og så må man ikke klippe hækken. En helt anden ting er at du skal tjække din lokalplan for det område du bor i. Langt de fleste kumunernemunerne stiller krav om at hækken skal være klippet 1. Gang til Skt. Hans så det er ikke givet det er noget man selv bestemmer. Venter du kan du risikerer at kommunen kommer og klipper hækken på din regning hvis din hæk går for langt ud over fortov OL.

...

Frank Chr.

15 jun 2016 00:27

Min erfaring er at jo oftere man klipper hæk jo tættere og pænere bliver hækken. 

...

Frank Chr.

15 jun 2016 00:30

Æble(frugt)plantage-ejere har ikke tid til at beskære om sommeren - derfor gøres det om vinteren.