Blog


...

Lars Lund

02 apr 2013 12:19

Vær stærk overfor din chili

Vær barsk ved din chili

Alle kan dyrke chili, men det kræver, man er hård ved planten

l@rslund.dk

Har du prøvet at dyrke chili i drivhuset, ellers var det et forsøg værd.
Chili tilhører natskyggefamilien, og har slægtsnavnet Capsicum. Inden for slægten er der en del navneforvirring. Grøn peber og chili er så tæt beslægtet, at der bare er tale om to forskellige sorter inden for slægten. En almindelig grøn peber, der i øvrigt kan blive rød, gul eller orange, når den er moden, og alt efter farve skifter navn, kan godt betegnes som en chilisort uden styrke.

Frøstolen og det hvide omkring den er det der snager stærkest. her er de dog en mild rød peber.

Foto: Grøn Kommunikation 

Chili blev indført i Europa af spanierne og heraf opstod navnet spansk peber. Betegnelsen peber skyldes, at den smagsoplevelse man får minder om sort peber, men chili har altså ikke noget med peber at gøre. Den ”rigtige” peber, Piper nigrum er en stenfrugt, der vokser på en stedsegrøn klatrende busk

Sidste udkald
Dyrkning af chili i Danmark er ikke specielt vanskeligt selv om planten kommer fra området omkring Brasilien, men et godt resultat kræver en god start.
Frøene skal sås tidligt gerne februar og senest omkring 1.april. Temperaturen skal være 22-25 grader, og der skal anvendes en speciel fin ikke for gødet spagnum.
Man kan så i potter, flamingokasser eller lignende. Er du lidt sent på den kan du købe en plante og plante den ud i maj. De skal stå det varmeste sted i dit drivhus og have masser af lys, så det dur altså ikke at klemme dem inde i skyggen mellem to tomatplanter. Helst vil de have 24 grader om dagen, og det er bedre at vente med at plante ud til en varm dag, end at plante ud for tidligt.
Er du rigtig god ved planten, tager du den i starten ind om natten, især hvis der er koldt.
Alternativt kan du dække med lidt fiberdug om natten.
Det er selvsagt lettere at flytte en plante i en krukke for angribes planten af lus, hvad der meget let kan ske, så kan den tages ud til en god gang spuling uden for drivhuset.

Med ekstra varme kan planterne plantes tidligere ud.

Foto: Grøn Kommunikation 

Nip blomsterne af
I starten skal du være barsk over for dig selv og planten. Barsk vil sige, at du skal fjerne de første seks syv blomster, der dannes. Det er næsten ikke til at holde ud, men det betaler sig. For at projektet skal lykkes, skal der være en fornuftig masse af blade til at danne frugter. Er der ikke blade nok, går planten helt i stå.

Beskæringen er meget enkelt. Du behøver nemlig ikke beskære planten, selv om nogen også gør det. Det er derimod vigtigt at sætte pinde op, som planten kan støtte sig i mod. Grenene kan let knække, når de tunge frugter kommer, og kan derfor også bindes lidt op. Nogle chilidyrkere fjerner hele tiden det ene af to nye sideskud, der dannes på hver side af en blomst, så man får en lige gren, der snos op ad en opbindingssnor. Chili kan også formes som espalier.

Chili skal i starten have mild gødning, det vil sige gødes lidt ved hver vanding, men ikke med for stærke sager. Når planten har 6 blade, kan den klare en mere normal dossering, svarende til hvad andre planter i drivhuset får.

Drivhusplanter drikker meget vand og chiliplanten er ingen undtagelse. En en meter høj busk kan drikke tre liter vand på en varm sommerdag. Noget af vandet bruger den til at køle sig selv af med. På varme dage skal man nedsætte doseringen af gødning i vandet, da to tredjedele af vandet bruges til nedkøling.

Også i stuen
Du kan sagtens dyrke chili på en terrasse eller for den sags skyld i vindueskarmen, hvis ikke du har drivhus og have. Inde skal du især være opmærksom på at plantens skal bestøves. Det gøres ved at ryste planten lidt, når den er i blomst. Falder en blomst senere af er hovedårsagen, at den ikke er blevet bestøvet.

Potten skal kunne rumme en del jord. Jo mere jo bedre. Små sorter kan klare sig med en liter, men bedre er det at give fem liter. Storfrugtede chili skal have mindst fem liter og gerne mere for at give et ordentligt udbytte.
Også på friland kan du dyrke chili, men jo varmere og lysere der er, jo bedre bliver resultatet.

God bog der kan anbefales: Den lille stærke om chili af Lene Tvedegaard

Der er gule og grønne og røde, men ikke blå.

Foto: Grøn Kommunikation

2 Kommentarer til dette indlæg

...

Charlotte

23 apr 2013 11:35

Hej Lars

Er det blomsten eller knoppen man skal fjerne?

 

Hilsen

 

Charlotte

...

Lars Lund

23 apr 2013 11:41

Du skal bare sikre dig der ikke kommer en frugt, så det er blomsterskuddet, eller knoppen om du vil :)

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg