Blog


...

Lars Lund

02 apr 2012 10:37

Nu starter det for alvor - drivhuset i april

Det er forår ude, men i drivhuset er det sommer. Det er nu skadedyrene vågner og planterne ikke kan få lys nok.

Har du ikke vasket huset med brun sæbe, så er det også nu at tiden er til det.

I drivhuset kan du netop nu så gulerødder, radiser, salat, porre og kål.

Vælg sommergulerødder, som du kan så direkte i jorden og dermed få en tidlig høst. Sådybde: 1-2 cm. Afstand mellem frøene: 2-3 cm og 30 cm mellem rækkerne.

Du kan også så sommer- eller vintergulerødder i mælkekartoner med jord, og senere klippe kartonen op, og plante rødderne ud med ”klump” i køkkenhaven.

Porrer sås i potter eller i en flamingokasse med huller i bunden. Fyld lidt såjord i potten, og er den ikke gødet, så gød let med organisk gødning. Tryk jorden en smule flad. Vand med en spreder. Drys frøene ud og drys et tyndt lag sand ovenpå. Læg et stykke plast på, indtil frøene spirer. Let plasten en smule om dagen, så der kommer luft til.

Der findes både efterårsporre og vinterporre. Vælg vinterporre, så har du grøntsager, når de savnes mest. Plant ud efter Grundlovsdag, så er risikoen for angreb af gulerodsfluen mindre.

Hvidkål, rødkål, rosenkål, grønkål og savojkål er egnet til forkultivering i april. Blomkål allerede i februar. Sådybde 2-3 cm.  Salat kan du så hver tredje uge. Drys det ud på jorden i en potte eller et bed i drivhuset og fyld en lille smule sand over frøene. Salat bliver meget sprødt i drivhuset, når blot det vandes godt.

Vin blomstrer med små næsten usynlige blomster, og gør det ikke på en gang. Normalt bestøves den let af insekter eller en smule blæst, men du kan også ryste din vin et par gange i april for at være helt sikker på en god bestøvning.

Kiwi, abrikos og fersken bestøves også af insekter, hvis de er der. Ellers må du i gang med at lege bi med en pensel eller en tot vat og bringe støv fra planteblomst til planteblomst.

Det er nu der sker store ting i drivhuset, så kom bare i gang

Foto: Grøn Kommunikation

Udskift jord i faste bede i drivhuset. Som i køkkenhaven kræver drivhusjord også vekseldrift, ellers bliver planterne syge.

Den sundeste jord får du ved at udskifte jorden hvert år. Har du ikke nok færdig omdannet mørk kompostjord, kan du hente den nye jord fra køkkenhaven og blande den med kompost. Men du kan også købe færdig jord med gødning. Du kan fylde jorden i plantesække eller direkte i et bed.

Normalt anbefales et udskift i 30 cm dybde i al fald hvert andet år.

Har du ikke allerede sået tomater og agurker i vinduet, så kan du gøre det nu, især haster det med tomaterne, hvis de skal nå at modne. Husk når de kommer, så skal de have så meget lys som muligt. Måske skal du anskaffe dig en LEDpære eller to, hen over de små spire. De giver et godt plantelys og bruger meget lidt strøm.

Tomaterne kan du plante ud midt i maj, mens agurkerne helst kræver en jordtemperatur på 23 grader og det er der ca. 1.juni. Agurkerne skal have meget varme for også at spire godt, helt op mod 30 grader foretrækker de iløbet af spiringen. Tomater kan nøjes med 18- 23 grader, men når de er spiret skal de have meget lys, men ved 14 – 18 grader for at få en god blomsterdannelse.        

3 Kommentarer til dette indlæg

...

Anja Egeriis

04 apr 2012 22:23

Vi er efterhånden ret mange, der ikke skifter jorden i drivhuset længere, og det giver ingen problemer overhovedet :)

Jeg dyrkede tomater i den samme jord i mit gamle drivhus i 20 år og skal nu til min 4. sæson i det nye, hvor jeg heller ikke skifter jorden.Det startede som uvidenhed, men da det virkede, var der jo ingen grund til at lave om på det!

Jeg har læst på havenyt.dk om en, der ud over at dyrke tomater på det samme sted ude hvert år, også laver kompost af tomatplanterne, som han gøder de nye tomater med - og han har fremragende resultater.

Hvis man absolut vil udskifte sin jord, kan man jo nøjes med at skrabe det øverste lag af og efterfylde med kompost - mere behøver man heldigvis ikke :)

...

Lars Lund

09 apr 2012 13:34

Hej Anja

Erfaringer skal man aldrig kimse af, men som fagperson vil jeg i en generel artikle altid nå længst med at holde mig til det den dokumenterede videnskab."Mange" kan være alt fra to til 100, eller flere ,og mange forskellige faktorer kan spille ind på held eller uheld. Man kan sammenligne det med, at nogen siger, at rygning ikke er skadeligt. Min svigerfar er f.eks. 95 år og har været storryger hele sit liv, så for ham, ja og sikkert mange tusinde andre har ryging ikke skadet hans helbred, men det ville nok komme mange protester, hvis man herudfra drog samme konklussion som min svigerfra gør, selv om an jo set ud fra hans erfaringer jo har ret.  

mvh

Lars   

...

Anja Egeriis

09 apr 2012 15:25

Så kan jeg vende det på en anden måde og sige, at alle mine havevenner - og det er rigtig mange - gør, som jeg gør og har gjort det i flere år. Og det dukker op flere og flere steder i de forskellige havefora - så den der med rygeren holder ikke lige her... Læs her om Gartneriet Markhaven, der nedmulder tomaterne i næste års dyrkningsjord: http://www.markhaven.dk/sider/profil.html

Hvis man kun holder sig til den "dokumentede videnskab", kommer man jo aldrig ud af stedet:) Det er da mere givende at være åben over for nye tiltag, og hvis man ikke skal skrive om dem i et forum som dette - hvor så?

Mvh

Anja

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg