Blog


...

Lars Lund

02 apr 2012 10:53

Alger i havedammen - en simpel teknik løser frost og algeproblem

Han kalder sig selv garageopfinder, og han har smidt både bil og motorcykel ud af garagen for at kunne lege med sine mange lidenskaber. Alle mænds drømme om en smøregrav, hvor man i ro og mag kan inspicerer bunden af bilen, tappe den for olie og fylder nyt på, lader han hånt om. Han har fyldt smøregraven med vand, ganske vist opbevaret i to megatanke, der opsamler husets regnvand, og via et selvopfundet rensningssystem gør det hele anvendelig til toilet skyl og maskinvask.

Den historie har han være i aviser og landsdækkende TV med, men det var længe før, vi for alvor tænkte på, at gøre noget ved de oversvømmede kloaker.   

Hardy Ipsen er gået på efterløn som elektriker, og har i sin tid blandt andet undervist på tekniske skoler. I dag underviser eller inspirerer han alle os, der bruger Internettet i løsning af ganske små miljøproblemer. Med en samlet overskrift hedder hans opskrift noget i retning af: Lær af naturen, den er alligevel klogere end dig.

Hardy har fundet fidusen på , hvordan man for ganske små midler om sommeren renser sin havedam, så den er fri for alger, og om vinteren holder dammen fri for at bundfryse. Altså to hverdagsproblemer som rigtig mange havefolk slås med. Det er altså ikke bare kanaler i polycarbonat der samler på alger, vand gør det også.   

Hardy kalder sig garageopfinder og nyder at se sine fisk i det krystalklare og frostfrie vand.

Foto: Grøn Kommunikation

 

Han har selv tidligere kastet mange hundredvis af kroner ud til kemikalier, filter, UVstråler, vintermåtter og anden teknik, der skulle løse hans problemer i en dam med ca. 2500 liter vand. Hans måde at løse sit alge og bundfrysningsproblem på er i princippet kendt, og ikke mindst i naturen, men Hardy Ipsen har forenklet det kendte.  

En ren sø kommer ved at have en balance mellem planter og fisk, en passende Ph værdi og tilførsel af ilt. Ofte kommer tilførslen af ilt fra en boblende bæk, ja måske flere bække små, der så ender i en å og til sidst i en sø.

I de badevandssøer der dukker op som alternativ til de klorfyldte bassiner, tænker man i samme principper, som naturens. Et mindre lavvandsområde med planter, ilter og renser søen. Vandet kommer til den mindre rensningssø via en pumpe og efter at have passeret søen, sendes det igen ud i badesøen.

Mange med en meget stor havedam løser det på samme måde, men de teknikker der er beskrevet i faglitteratur lyder voldsomme for en helt almindelig haveejer med et mindre bassin, så Hardy viser blot, at det kan lade sig gøre også i mindre målestok.

Han har ikke et egentligt lavvandsområde, men har ganske enkelt lavet en lille smal bæk, der løber langs kanten rundt om søen. I den ene ende pumpes vandet så op og i den anden, sendes det igen ud. I bækken har han så sat bitte små dafnier, der æder nogle af de små mikroskopiske alger, og så har han fyldt bækken med trådalger, som renser vandet, mens det løber igennem bækken, og som også gemmer de små dafnier og andre små organismer, der ved ophold i bækken undgår at blive ædt af de fisk, der lever i søen. 

Hardy Ipsen elsker at give andre gratis gode ideer, og her har han tegnet systemet i den is- og algefrie havedam.

Du kan læse mere detaljeret om princippet på hans hjemmeside www.regndraaben.dk 

Tegning Hardy Ipsen.   

Blot denne lille operation har gjort at vandet i hans dam er krystalklart, selv om det ser ud til, at der faktisk er flere fisk end bassinet burde kunne magte. Fisk er med deres afføring i sig selv med til at forurene vandet. I bunden af bassinet ligger strandsand som fiskene gnider sig mod for at komme af med parasitter, og som gør det let at se, om det er tid for rensning af nedfaldne blade, og andet blæsten nu fører med sig.

Hardy har dog aldrig nogensinde renset sit bassin - det sørger trådalgerne for.

Sidegevinsten ved dette simple system er, at på grund af gennemstrømningen sikrer Hardy Ipsen, at vandet ikke bundfryser.  Bider frosten rigtig hårdt, så dækker han bækken til med noget isolerende og lægger en isolerende kasse over det hul pumpen danner, når vandet pumpes ud, så der altid er et vågehul.

Når frosten bider, kan der lægges små isolerende måtter over bækken. Der skal næsten ikke noget til for at holde den frostfri .

Foto: Grøn Kommunikation

Yderligere kan man tømme bassinet for lidt vand, når overfladen fryser, for så bliver der en isolerende lomme mellem is og vand. Det er dog stadig vigtigt, altid at få de naturlige giftstoffer der dannes som følge af fiskenes affald og planters forrådnelse væk, for eksempel gennem vågehullet, eller en ikke tilfrossen bæk. Hvis du nu vil løse dit problem, og ikke lige nu kan komme til at grave en bæk, så kan du midlertidig lave en lukket bæk af et kloakrør, der ligger oven over jorden og i værste tilfælde isolere røret.

Du kan se meget mere på www.regndraaben.dk  

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Charlotte Mikkelsen

06 jun 2019 00:35

Linket er ikke tilgængelig?

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg