Blog


...

Lars Lund

04 mar 2024 12:36

Mistbænken hæver temperaturen 10-15 grader

Af Lars Lund

 

Regn, rusk og kulde er ikke altid det, hverken mennesker eller planter bryder sig om, og så siges det, at man ikke kan gøre noget ved vejret. Det kan man. Et drivhus eller en mistbænk er løsningen.

 

Lys gør planter i stand til at lave fotosyntese, og jo mere lys en plante får, jo mere gavner det dens opbygning. Lave temperaturer kan dræbe planter, der ikke har udviklet sig til at klare frost eller blot at klare kulde. Vind kan udtørre blade eller små spirer. Fugten fordamper ganske enkelt, og vinden kan vælte planter, der ikke har etableret sig. For meget vand gør jorden så våd, at planter, der ikke er udviklet til at stå i vand, dør. Det er derfor de, af naturens planter der formerer sig ved frø, sætter mange blomster og mange frø. En meget stor del af frøene når aldrig at udvikle sig til nye planter netop på grund af vejret, eller fordi de små spirer er blevet spist af snegle og andre skadedyr, inden de når ret langt i deres liv.    

 

Vinduesgartneren

For at beskytte planterne forspirer vi dem i vindueskarmen. Det er fint, men kræver næsten altid også kunstigt lys. Du kan derfor gå en anden vej eller supplere dit vinduesgartneri med en mistbænk. Små spirer eller større planter som tomater, der drives frem i vindueskarmen, skal altid hærdes, inden de kommer på friland eller i drivhuset. Også her er mistbænken en kæmpe gave. Tomaterne kan i en drivbænk vænne sig til både lidt vind, lidt svingende temperatur og et noget stærkere lys end inde fra karmen. Du kan komme tidligere i gang med alle dine grøntsager eller sommerblomster, så dine planter kan nå at udvikle sig. Det er især en fordel for planter, der har lang udviklingstid.

Kold eller varm bænk

Mist betyder møg, og mistbænke har været kendt siden år 900. Før i tiden var det stort set kun varme mistbænke, man lavede. De er forsvundet en tid, men er igen begyndt at dukke op. En varmebænk laves ved, at du graver et firkantet hul i jorden. Gerne en halv meter. Jo længere man kommer ned i jorden, jo mere stabil er temperaturen. I hullet lægges der så skiftevis et lag heste- eller komøg med halm og jord. Det er for eksempel 25 cm hestemøg, 5 cm jord, 10 cm møg og til sidst 10 cm jord. Lag på lag. Øverste lag slutter med jord, man kan så i, eller prikle ud i. Møget i jorden gennemgår en naturlig proces, hvor det omdannes til kompost og muld, og det udvikler varme. Så at sige bliver rødderne forsynet med naturens eget varmetæppe. For at varmen skal blive i kassen, er der et glaslåg over. Om dagen lettes det lidt for at skabe cirkulation, men også for at planterne ikke får alt for meget varme. Planter dør ved 46 graders varme.

 

Et varmebed er godt, men en koldbænk er heller ikke dårlig. I princippet er det et højbed, en ramme eller kasse med sider, der står på jorden. Over kassen er som ved varmebedet lagt et vindue. Vinduet suger og holder på varmen, og som ved varmebedsløsningen skal man også her lette låget i takt med solens varme, og lukke om natten for at holde på varmen.

Sådan får du succes med planterne   

Frø har udviklet forskellig strategi for at sprede sig. Nogle lader sig sejle med vandløb eller med havet, andre lader vinden tage sig af spredningen, og andre hænger fast i et dyrs pels eller menneskets tøj for at blive spredt. Når vi sår, har vi mulighed for at så tæt og i den bedste jord for frøet. Nogle frø er så store, at vi let kan lægge dem, andre så små at man skal man bruge en pincet. Endelig kræver nogle frø mere varme end andre, mens andre skal have det køligt. Salat spirer for eksempel ikke ved 22 graders varme og derover, men den er også lidt af en undtagelse.  

 

Brug en god så-og priklejord. Den er ikke steril, og skal ikke være det, men den skal være uden ukrudt og have en god struktur. Du skal forsøge at få afstand mellem frøene. Hvor stor afstanden skal være, kan du læse på frøposen. Alligevel kan det være vanskeligt at få den rette afstand, og så må du tynde ud mellem dem og rykke de svageste op.  

 

Sådan kan du bruge en mistbænk

Så direkte

Du kan så direkte i din mistbænk, som var den en stor såbakke, og du kan lade dine planter gro videre her indtil høst. En ret stor del frø skal bare have en jordtemperatur på 5 grader for at spire, og det kan man under glas opnå allerede i februar. De fleste vælger dog først at starte ved 8 grader og at bruge en mistbænk som børneværelse for senere at plante ud i det fri, når planterne er store nok til det. Så bliver der også plads til nyt i mistbænken.

 

Mistbænk til afhærdning

Starter du såningen inde i vindueskarmen, skal du her bruge en såbakke. Når spirene vokser, kan du prikle om, det vil sige forsigtigt tage planten op og flytte den i en potte. Når du flytter dem i en potte, bør den ikke være for lille. Hvis en pottes størrelse fordobles, vil rodnet og skud i gennemsnit øges med 43 procent. Det er vigtigt, at der er godt dræn i jorden, så vandet kan løbe væk. Selve afhærdningen foregår herefter ude i mistbænken. Flyt dine potter ud. Lad vinduet stå på klem og åben yderligere, hvis det bliver for varmt og luk op natten. Planterne styrkes også, hvis de får en smule vind. I væksthuse bruger man ventilatorer for at skabe vind. Stænglerne bliver kraftigere og planten mere busket og mindre ranglet. Samme effekt har salicylsyre, der findes i aspirin, hjertemagnyl eller acetylsalicylsyre eller TREO, der vandes på bladene. En TREO i liter vand røres rundt til den er opløst og sprøjtes på med en forstøver. Se videoen med TREO her.

Der er selvfølgelig heller ikke noget i vejen for, at når temperaturen er tilpas fra starten, at du bruger mistbænken til at stille alle dine såpotter ud i, frem for at starte i vindueskarmen og frem for at så direkte i mistbænkens jord. Du skal blot sikre dig, at der er varme nok til spiringen. Fordelen er, at du hurtigere end normalt vil kunne flytte dine planter fra karmen og ud, hvor der er meget mere lys.

Hvor længe skal planterne hærdes

Når du sætter potter ud fra det beskyttede miljø i vindueskarmen, lader du dem først stå i mistbænken en uges tid med låget let åbnet. I anden uge tager du låget helt af for så at plante ud i bedet på friland i løbet af den tredje uge.

 

Jordtermometer et must

Generelt er det en rigtig god ide at anskaffe dig et jordtermometer. Det er en kæmpe hjælp, når du skal så og til at vejlede dig om, hvilken af de nævnte metoder du foretrækker.