Blog


...

Lars Lund

02 maj 2024 13:59

Erstat spagnum og dyrk i andet end jord

Spagnum er på vej ud, men hvordan erstatter du spagnum, og kan man dyrke i andet end i jord?

Bliv inspireret til at dyrke uden spagnum for eksempel i halm eller bare i det rene vand

 

Af Lars Lund

 

Næsten alt den jord, du køber i plastsække, er baseret på mere eller mindre omsat spagnum. Det vil sige noget groft eller noget fint spagnum. Jo finere det er, jo mere omsat er det, og jo mere formuldet er det. Det fine og mørke spagnum er velegnet til potter, fordi det suger meget vand, mens det grove og lyse er ideelt til bede, fordi det udover at suge vand også har en grov struktur, der giver ilt til rødderne. I plantesække til tomater er det som oftest den dårligere og billigste kvalitet, der bruges, det vil sige det mørke spagnum, der er i sækkene. Det skyldes, at sækkene er baseret på vandsystemer som for eksempel drypslager eller kapilærkasser, der konstant tilfører vand til jorden. Jorden skal derfor ikke have en struktur, der holder længere på vandet. 

 

Spagnum er yt

Spagnum er på vej ud. Det er allerede forbudt at købe for private i England, mens EU tøver. Før eller siden forsvinder det dog alene af den grund, at det skal transporteres fra længere og længere afstande ofte fra Østeuropa. Spagnum ligger i de højmoser, der er tilbage efter kraftig hugst, hvor det binder en masse CO2, der frigives, når det graves op samtidig med, at man ødelægger højmoserne, der har været tusinder af år om at blive dannet. Som erstatning for spagnum er der nu kommet forskellige kompostprodukter, som for eksempel komposteret bark, kokosfibre, savsmuld og komposteret grønt affald. Pilekompost, der produceres i Danmark fra den nordjyske Dyrk, er også et af de gode alternativer.

 

Fremstil selv sur jord til dine surbundsbede

Surbundsplanter som rododendron vil have en sur jord. Sur jord kan man lave ved at blande lige mængder havejord med filtergrus (2–6 mm), og bøgeblade, eller gran- og eller fyrrenåle. Gruset dræner, og blade og nåle gør den sur. Fyrnåle er i forhold til gran nummer et, fordi de har mest næring i sig, men gran gør jorden lige så sur. Har du masser af jord under fyr- eller grantræ, så er jorden allerede sur, og måske kan du hente noget her. Også i skoven er jorden sur. Sur jord kan du også lave af bladkompost, der blandes med lige dele filtergrus og gran og fyrnåle. Egeblade er især meget brugbare. Hvis ikke du har kalket din græsplæne, vil det mos, der er i græsplænen være fortrinligt at blande i jorden. Et lille minus ved alternativerne er, at de ikke kan holde helt så meget på vandet, som spagnum kan. Kan du få fat i fåreuld og blande i jorden, oplagrer uld vand, og ellers skal du blot være opmærksom på at skulle vande i meget tørre perioder.

 

Krukkejord

I krukker kan du bruge havejord blandet med en 1/3 grov kompost. Tilsæt meget gerne biokul, der er trækul. Når træ omdannes til kul, dannes der store mængder mikroskopiske porer, som binder både vand og næring.

 

Drivhuset

Dyrker du i plantesække, kan du lave dine egen sække. Det er ganske nemt. Bland havejord med 1/3 kompost og put det i en sæk, som du former, så den passer til dine kapilærkasser. Du kan her som til krukkejorden, tilsætte trækul.

Har du faste bede, kan du dyrke direkte i bedene. Du skal huske, at tomater ikke må dyrkes i jord, der tidligere har været dyrket tomater i. Jorden er inficeret ofte nematoder, på samme måde som kartoffeljord er inficeret med små tynde kartoffelål. Før skiftede man jorden i en til to spadestiks dybde, men mange drivhusejere har blot skiftet de øverste ti centimeter, og det ser ud til at være tilstrækkeligt. Tomater foretrækker en jord med et reaktionstal, pH-værdi, omkring 6-7. Det er der for eksempel ikke i spagnum, og derfor vil du se, at spagnumsække til dyrkning af tomater har tilsat kalk. Derimod vil din jord i din have oftest ligge med en pH værdi omkring de 6.

 

Dyrk uden jord

Er din jord så kompakt, at du skal bruge et pælebor for at sætte kartofler, og har du prøvet alt for at få den til en mere løs jord, kan et alternativ både til dit drivhus og din have være at dyrke i halmballer. Selvfølgelig kan det i sig selv være et alternativ med mange andre fordele. I de professionelle væksthuse var halmballer tidligere et almindeligt dyrkningsmedie til agurker og tomater. I dag er det ofte i stenuld eller kokosjord. Havefolket lærte af de professionelle, og metoden med at dyrke i halm var i 60’erne og 70´erne en ikke helt ualmindelig metode i hobbydrivhusene. Man gravede en balle halm ned i et kæmpe hul i drivhuset, og så fik den 150 liter vand og noget kunstgødning. Herefter skete der ting og sager. Milliarder af mikroorganismer tog fat, og halmen kom næsten op på kogepunktet. Tre uger efter faldt temperaturen til lidt under 30 grader, og så var det tid til at plante agurker og tomater i halmballerne. Da tomater og især agurker elsker varme fra top til tå, stortrivedes planterne. Plantesækkene overtog siden ballerne, og metoden er stort set gået i glemmebogen.

Drivhusets planter nyder ellers ekstra godt af halmballerne. Det skyldes ikke mindst den varme halm. I stedet for at grave ballerne ned, kan man også lave nogle støbte kar ballerne står i. Der er også gjort vellykkede forsøg med blot at stille ballerne på jorden, og når systemet er i gang at lade en siveslange give vand i ny og næ. Fordelen ved at grave dem ned er, at man får større frihøjde til planterne i drivhuset, og ballerne kommer under jordniveau, så fordampningen bliver reduceret. Til gengæld er det lidt af et knoklearbejde at grave en halmballe ned.

 

Det skal du bruge

Halmballer

Gødning med højt kvælstofindhold

Vand

Afdækning: Aviser, spagnum eller halmmåtter

Jordtermometer eller stegetermometer

Evt. jordbrugskalk

Eventuelt kompost eller så-priklejord (kun nødvendigt, hvis du sår frø)

 

Sådan gør du

Der findes to meget forskellige metoder. Den ene er en amerikansk fra bogen ”Køkkenhaver i halmballer” af Joel Karsten, forlaget Turbine.

Den anden er beskrevet i ”Det økologiske drivhus”, og bogen ”Kom videre med dit drivhus”, begge af Lars Lund, og er en meget enkelt metode. Den er dog baseret på, at ballerne står i et nedgravet kar. På det seneste er der eksperimenteret med også at bruge samme metode med ballerne stående direkte på jorden og med et vellykket resultat. Man skal blot sørge for, at ballerne ikke tørrer ud. 

Fælles for de to metoder er: 

  • Vælg gødning med højst mulig koncentration af kvælstof.
  • Start to til tre uger før såning eller plantning.

 

I den amerikanske metode giver du ballerne vand og gødning over 12 dage. I den danske starter du med stort set at gennembløde ballerne. Skårsiden med huller i stråene skal vende opad. I begge metoder skal du samlet bruge 150 liter vand. Uanset om du vælger en uorganisk gødning (kunstgødning) eller en organisk gødning, så vælg en gødning med så højt et kvælstofindhold som muligt for eksempel NPK 21-3-10 eller en organisk gødning med cirkatallene 9-2-5 pr. balle. Samlet bruger du mellem 600 gram og 800 gram NPK. Vælger du organisk gødning, skal du gange med 6. 

 

Organiske gødninger arbejder langsommere end uorganiske gødninger, så måske skal du starte processen her lidt før. Blandt de organiske gødninger indeholder duemøg og hønsemøg mest kvælstof, men brug aldrig frisk møg. Organisk gødning kan du røre op i en spand med lidt vand, så det bliver en lind grød, du hælder over.  

Når temperaturen ligger på under 30 grader, kan du så eller plante. Det er tilladt at grave små plantehuller og eventuelt fylde dem med lidt kompost, når det handler om udplantningsplanter. Ellers kan du bruges så-og priklejord, når der skal sås, men fidusen er dog at undgå jordbakterier. Begge dele fører til godt resultat.    

 

Den amerikanske model

Første dag drysser du 100 gram NPK pr. balle eller 600 gram organisk gødning. Gentag processen 2. og 3. dag med vand og gødning. 4. dag vander du kun med vand. 5. dag og 6 giver du vand og gødning som de øvrige dage og vander ned med ti liter vand pr. balle. Den 7. og 10. dag giver du halv dosis af gødning og vander ned med ti liter vand. Den 12. dag er du klar til at plante eller så. Den ideelle plantetemperatur i ballen er lidt under 30 grader. Vand de nye planter og vent fem dage med at gøde yderligere, hvis det er nødvendigt.

Husk nu at vende skårsiden på halmballerne opad, så vandet kan løbe ned i rørene.

 

Den danske model

Fordel alt gødning på ballerne, evt. fordelt over nogle dage, hvis du bruger letopløselig gødning.

Vand forsigtigt 150 liter over et par dage gødningen ned i halmen.

Dæk med 10-15 lag aviser, vintermåtter. Tag temperaturen og når den når de omkring 70 grader, tager du isoleringen af og strør lidt jordbrugskalk på ballerne. Når temperaturen når ned på 25-30 grader, er du klar til at plante.

 

Hvis planterne mangler gødning

Man kan altid tilføre ekstra gødning, hvis der viser sig behov for det – for eksempel hvis de grønne planter bliver lyse.

 

Fordele og ulemper ved halmdyrking i drivhus

Fordele

Altid nyt dyrkningsmedie.

Temperaturen bliver så høj, at mange sygdomskim ødelægges og ukrudtsfrø dør.

Tidlig høst, fordi halmbedet hurtigt er varmet op.

Især hvis ballerne ikke graves ned, har man et højt bed, hvor man ikke skal bøje sig ned.

Bæredygtig produktion og godt materiale til komposten.

Jord er ikke nødvendigt, når man bare planter ud, og så slipper man for jordbårne sygdomme.

 

Ulemper 

Større forarbejde i forhold til plantesække

Større vandforbrug fra start til slut.

Hvis ballerne ikke er gravet ned, reduceres frihøjden for planterne i huset.

På dette link finder du en video, hvor jeg besøger en halmdyrker, der bruger sin helt egen metode. 

 

Dyrk i vand alene

Har du prøvet at sætte nogle pinde i en avocado og stille den i et glas vand, eller måske prøvet det samme med en kartoffel eller et hyacintløg, ja så har du faktisk dyrket i vand, eller det man kalder at dyrke hydroponiks.

 

Hydro" betyder vand, og selvom man kan dyrke i rent vand, så indgår ofte et eller anden gromedie, der bare er alt andet end jord, hvis formål alene er at holde sammen på rødder og planter som sådan. 

Hydroponik systemer er forskellige. De er lige fra ganske små systemer, du kan have i din vindueskarm til større systemer, der passer ind i dit drivhus. Vækstmediet er det materiale, hvori planternes rødder vokser. Mediet dækker en bred vifte som for eksempel stenuld, rockwool, perlet, kokosfiber, lerkugler, eller Leca, af den type der suger vand. Mediet er altså - i modsætning til jord, der kan indeholde mineraler og gødning - et inaktivt stof, der ikke leverer nogen næring til planterne. Al den næring de skal bruge, kommer fra en næringsopløsning, der blandes i vandet. Fidusen er, at man dermed helt nøjagtig kan styre, det planterne har brug for. Ved almindelig dyrkning i jord er risikoen, at planterne ikke får præcis det, de har brug for, og planterne dermed bliver syge. Der er i vandsystemet heller ingen af de skadelige jordbakterier eller for eksempel jordlopper, der kan skade planterne.

 

Det simpleste er et system med en væge, som går ned i et vandreservoir og trækker vandet op i vækstmediet. I bassinet ligger en pumpe, der ilter vandet.

 

Vandkultur er et andet system. Planterne står på en flamingoplade (isopor). Pladen flyder på et vandbassin (forestil dig en kapilærkasse med vand) I bassinet hældes den gødningsmængde, man har regnet ud, planterne skal have. I vandet ligger også en luftpumpe.

 

Et tredje system fungerer på den måde, at man har en kasse med vand, og på den står så en kasse med et vækstmedie, hvor planterne plantes. Fra den underste kasse pumpes der vand op, der med en hovedslange fra pumpen, forgrener sig med drypslanger. I karret ligger også en pumpe, der ilter vandet. Pumpen pumper altså vandet op og via et rør i mediekarret, går overflødig vand tilbage i vandkarret. Du kan læse en mere udførlig beskrivelse her.