Blog


...

Lars Lund

08 jan 2024 19:50

Drivhusets gulv

Drivhusets gulv

Man siger, at græsplænen er havens gulv. I drivhuset vil et gulv af plænegræs nok være noget upraktisk, men skal drivhuset overhovedet have et gulv ud over den jord, det står på? Det vil givet vis afhænge af, hvordan du bruger dit drivhus. 

Af Lars Lund

 

Drivhuse er gået fra at være rene produktionshuse til også at være rum, mennesker driver den af i. Tidligere gemte man de små drivhuse lidt i baghaven, men i takt med at ude- og indeliv generelt smelter sammen, har drivhuse i dag fået en mere central plads i haven. Samtidig er husene blevet større både arealmæssigt men også i højden. Kapilærkasserne er opfundet og kan flyttes rundt med, hvilket betyder, at indretningen let kan ændres.

 

Holdninger

Måske handler drivhusets gulv også om holdninger. En del drivhusfolk kunne ikke drømme om at dyrke i plastikposer og højbede. De foretrækker at dyrke i havens jord. Plastikposernes jord har i mange år været spagnum, et super dyrkningsmedie, men ødelæggende for højmoserne, klimaet og naturen. I England er spagnum fra 2024 ikke længere tilladt at sælge til private, så gennem de sidste år er der udviklet nye jordprodukter til drivhusfolket. Det er til glæde for dem, der vælger løsningen med kapilærkasser og vælger det, fordi det er en nem måde at vande på.

 

Omvendt så mener de, der vælger at dyrke i jordbede i drivhuset, at man skal vande meget mindre, når planterne står i faste bede. Man kan bruge drypvanding for at gøre vandingen lettere, og rødderne udvikler sig bedre, fordi de har plads og kan nå dybere ned og få fat i nogle af jordens gode mineraler. Det giver færre plantesygdomme, og afgrøderne smager bedre. Om det sidste er korrekt, kan diskuteres, men helt givet er det, at dyrkning i bede giver planterne de bedste betingelser. Dit drivhusgulv kan derfor være et valg af din foretrukne dyrkningsmetode og hvor mange planter, du vil have plads til.

 

Driverten

Har du først og fremmest drivhus for at have et hyggeligt haverum med enkelte dekorative planter og ild i brændeovnen, skal du naturligvis vælge gulv med en fast belægning. En fast belægning betyder ikke nødvendigvis afsavn af mange planter. Dels kan du dyrke i både kapilærkasser og i potter, krukker eller spande, og dels kan du lave rum i belægningen, hvor du for eksempel kan plante en oliven, figen eller planter, der vil kunne tåle vinteren.

Klinker, mursten og fliser

Den klassiske belægning i drivhuset er fliser, betonsten eller mursten. Cementfliserne kan gøres dekorative ved at lægge dekorative sten, eller af brosten omkring hver flise.

Mursten er nok den belægning flest foretrækker. Stenene kan lægges, så de giver forskellige look. Ofte foretrækkes halvstensforbandt eller det lidt mere komplicerede sildebensmønster. Stenene kan lægges på den flade led eller stå på højkant. Det sidste giver en stærkere belægning, men der går til gengæld også mange sten for hver kvadratmeter.

 

Sådan gør du

Det største arbejde er ikke lægningen af stenen. Det er forarbejdet, og som så meget andet er netop forarbejdet vigtigt. Underlaget skal være stabilt og jævnt.

Fjern først muldlaget. Optimalt er det herefter at bruge en pladevibrator, du kan leje i et byggemarked. Du kan også bruge en havetromle.

Ideelt, men ikke et must til et gulv der ikke har den store belastning, er at lægge 15- 20 cm stabilgrus uden ler. Igen bruges pladevibratoren.

Til sidst bruges 3-4 cm flisesand/grus med en kornstørrelse på 1-8 mm, som murstenene lægges på. Læg ikke et tykkere lag, da du så nemt får et ujævnt gulv.

 

Brug ikke fiberdug

Det kan være fristende at bruge en fiberdug lige under fliserne, men det får stenene til at skride og hindrer alligevel ikke ukrudt mellem fugerne. Husk at du skal bruge ca. 20 procent mere af grus og sand end beregnet. Grus og sand svinder, når det komprimeres.

Efter lægning skal der fuges ved at feje tørt sand ned i fugerne. Bruger du teglsten, må du ikke bruge stenmel eller ukrudtshæmmende sand, der ikke er beregnet til tegl. Det kan misfarve dine sten.

Det godt råd er også, at du ude ved kanterne lader stenene stå på højkant. Det vil hindre skred, især hvis dine sten ligger under sokkelniveau.

Mindst vedligeholdelse får du ved at anvende hårdtbrændte sten, eller det, der kaldes havetegl. Almindelige mursten suger mere fugt, der giver alger.

 

Lægning af betonfliser følger samme anvisning. Ønsker du en anden overflade oven på fliserne, kan du lægge strandsand, der kan give en særlig stemning. I dag findes også et stort udbud af dekorative og bløde plasttæpper.

Gulvet at træ

En alternativ løsning er et gulv af træ. Træbrædderne skal være til udebrug, det vil sige enten trykimprægneret træ, eller hårdttræ, der findes i mange prislag og overflader. De fleste hårdttræsgulve er brunlige. Et alternativ til trykimprægneret træ er også Termowood, der ikke indeholder nogle giftstoffer, men er varmebehandlet fyrretræ, der har en holdbarhed, der er på højde med det trykimprægnerede træ. Prisen er dog højere end trykimprægneret træ.

Trægulv lægges på reglar/strøer, der fås i samme materiale som brædderne. Strøerne skal hæve overunderlaget for at undgå direkte fugt. Det kan gøres med fliser eller særlige beton eller plastikklodser. Beton suger også fugt, så du mellem beton og strøerne skal lægge et stykke murpap, ellers vil strøerne let rådne før gulvbrædderne.

 

Jordnørden

Faste bede er det mest enkle. Typisk vil det være bygget op med en midtergang og bed på hver side, men ellers er det op til din fantasi at lave ganglinjer, som gør det muligt at nå ind over dit bed. Laver du en midtergang, kan du ”grave gangen ned”. Sæt en eller to fundablokke oven på hinanden i hele gangens længde og læg brædder eller fliser øverst på fundablokkene. Så har du en frostfri jordkælder.

  

Isoleret gulv

Der er ofte diskussion om et gulv skal isoleres eller ej. Den generelle holdning er, at det ikke rigtig giver mening at isolerer gulvet i et drivhus. Om vinteren afgiver jorden varme, og selv om det ikke er meget, så er det bedre at få den varme op fra jorden, der kan hentes op, end at hindre den i at komme op på grund af et lag isolering. Et tip er ligefrem at lægge et cementrør lodret ned i for eksempel hvert hjørne af drivhuset, så vil man kunne hente varme op fra dybet.

 

Fordele

Gulve med en stenbelægning suger solens varme til sig. Det betyder, at temperaturudsving mellem dag og nat udlignes.

Lettere at dyrke i kapilærkasser og potter og samtidig få et gulv til havemøbler.

Lettere at udskifte jorden.

 

Ulemper

Krukker skal vandes hyppigere, og generelt er vandforbruget højere ved dyrkning i alle former for beholdere.

 

Fordele ved faste bede

Bedre betingelser for planterne og især de der normalt kræver dybe rødder.

Mindre vandforbrug og mindre forbrug af gødning

Færre plantesygdomme.

Mulighed for at lave et varmebed med hestemøg

 

Ulemper

Udskiftning af jord lidt mere besværligt

Mindre plads til at bruge drivhuset som uderum

Syge eller lusebefængte planter kan ikke så let flyttes ud af drivhuset, som når de står i potter.