Blog


...

Johanne Mosgaard

15 feb 2024 08:58

Suppe med jordskokker og knoldselleri

 

Cremet og mættende suppe som passer perfekt til vintermånederne, hvor knoldselleri og jordskokker er i sæson.

Opskrift til 4 personer:

Ingredienser: 
  • løg
  • fed hvidløg
  • 500g jordskokker
  • knoldselleri
  • 2dl reduceret grøntsagsfond eller 1 grøntsagsbouillon terning rørt ud med 2 dl kogende vand
  • 8dl vand
  • 1dl vegetabilsk madlavningsfløde
  • olivenolie til stegning
  • salt og peber
Topping:
  • 100g shiitake svampe eller champignoner
  • 2-3 skiver brød
  • 240g kogte kikærter svarer til en dåse drænede kikærter
  • lille håndfuld frisk rosmarin
  • tsk sød paprika
  • tsk røget paprika
  • salt og peber

 

Skær løg og hvidløg i grove stykker. Varm en stor gryde med lidt olie, hæld løg og hvidløg i gryden og steg indtil løgene er gennemsigtige. Skræl jordskokker og skær skrællen af knoldselleri. Skær begge i grove stykker og tilsæt til gryden sammen med grøntsagsfond og vand. Bring grydens indhold i kog og lad det koge med låg ved middelhøj varme indtil rodfrugterne er møre. Tilsæt madlavningsfløde og blend suppen helt cremet med en stavblender. Smag til med salt og peber.

Skær svampe i tynde skiver, brød i croutoner. Hæld væsken fra kikærterne og skyl dem grundigt. Varm en pande med lidt olie og steg først svampe et par minutter, tilsæt brødcroutoner, kikærter, rosmarin og krydderierne. Steg det godt igennem i ca. 5 minutter, så alle ingredienserne får en let gylden farve.

Server suppen med den skønne topping og ekstra friskkværnet peber.