Der er en række fordele ved kompostering, som man bør benytte sig af: Grøntsagsrester, blade og rødder fra haven kan blive genbrugt sammen med det organiske køkkenaffald. Det betyder både mindre affald og produktion af ny jord. På den måde sparer jeg turen ned til beholderen med organisk affald i baggården og for at købe ny jord, som bedene skal fyldes op med. Kompostering er ikke kun praktisk, men også nemt: låg af, affald i, låg på, vent, færdig! 

Text & Fotos: @kuestenbalkon

Kompost er en fremragende naturlig gødning. Den er rig på vigtige næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium og på mikronæringsstoffer, der er nødvendige for planternes vækst og sundhed. I stedet for at købe gødning kan du derfor enten bruge kompostvæsken eller selve komposten for at tilføre næringsstoffer. Derudover forbedrer kompost jordens struktur og øger dens evne til at oplagre vand. På den måde tørrer jorden på altanen langsommere ud, hvilket er særligt praktisk i tørkeperioder eller ferier. Kompostering er også med til at lære os om naturens kredsløb og betydningen af affaldsreduktion. Når man ser processen, opstår der en dybere forståelse for forholdet mellem mennesket og omverden. Det bliver hurtigt tydeligt, at plastik og lignende absolut ikke hører hjemme i naturen, når man ser, hvor lang tid det tager at nedbryde planterne.  

Kompostbeholder vs. Bokashi kompostspand vs. Ormekompostering  

Kompostering er godt, men hvorfor skal det være en kompostbeholder og ikke en Bokashi kompostspand eller ormekompostering? Det er tre forskellige former for kompostering, der adskiller sig i forhold til nedbrydningshastighed, kapacitet, købspris og pleje. 

En kompostbeholder indeholder organiske materialer, som nedbrydes over tid. Det tager for det meste et par måneder for grøntsagsresterne at blive til en frisk og næringsrig kompost og kompostvæske, der kan bruges som gødning. En kompostbeholder er billig og kan til dels bygges af store brugte plastikpotter, men til gengæld fylder den relativt meget på en altan.  

I en Bokashi kompostspand blandes organisk køkkenaffald med mikroorganismer, som fermenterer i en lufttæt beholder. Efter ca. 2 uger kan det bruges som gødning. Et Bokashi-starterkit koster omkring 600-750 kr. og fylder omtrent det samme som en lille skraldespand. 

Til ormekompostering anvendes der en særlig beholder, hvor kompostormene lever og nedbryder organisk affald som grøntsagsrester. Efter få uger har de produceret ormekompost og en kompostvæske. I nogen tilfælde kan beholderen bruges som siddebænk. Ormene skal fodres regelmæssigt.  

Da min altan er relativ stor, er der plads til at have kompost. Af pladsmæssige og økonomiske årsager endte jeg med at vælge en kompostbeholder. Desuden havde jeg alt til en DIY-kompostbeholder derhjemme, som hurtigt blev bygget. Komposten har dog ikke nok kapacitet, da der er relativt meget planteaffald i løbet af året. Hvis jeg fylder kompostbeholderen op med nogen af de afhøstede planter i efteråret, kan jeg fylde de lave bede op med komposten i foråret. 

DIY-Kompostbeholder til altanen 

• En stor potte af plastik 
• En skruetrækker 
• En planteskål, som potten kan stilles ovenpå 

Sådan gør du:

1. Bor huller med skruetrækkeren i pottens bund. Potten har også brug for nogle lufthuller, så prik ca. 20 små huller i den nederste del af potten.  
2. Vær opmærksom på at planteskålen ikke skal have nogen huller, da den skal kunne opsamle kompostvæsken. Stil potten på skålen og vær sikker på, at beholderen ikke kan vælte. 
3. Fyld kompostbeholderen med lidt jord og derefter blade og hakkede grøntsagsrester. Husk at vande en smule.
4. Luk kompostbeholderen ved at sætte underskålen ovenpå potten som et låg. 

Hvad hører til i en kompostbeholder? 

I en kompostbeholder hører organisk affald, som er biologisk og let nedbrydeligt, til. Det tilfører de nødvendige næringsstoffer og mikroorganismer til komposteringsprocessen. Frugt- og grøntsagsrester, afkølet kaffegrums, afkølede tebreve (uden metalklemmer), findelte æggeskaller, nøddeskaller, blade, ukrudt og planterester kan hældes i kompostbeholderen. Citrusfrugter bør kun smides i komposten med måde, da det tager lang tid før, at de er nedbrudt, samt de sænker jordens pH-værdi. Kød, fisk og mælkeprodukter, kogte fødevarer og syge plantedele kan derimod sørge for spredningen af sygdomme, og de hører derfor ikke til i en kompost.