Efteråret møder os med fuld styrke i oktober. Nætterne bliver længere og længere, det er koldt og den første nattefrost kan møde os snart.  Dem af os, som har et drivhus er heldige. Netop i efteråret forlænges dyrkningssæsonen til stort set hele året med et glashus i haven.  

Hvis du ikke allerede har prøvet at vinterdyrke i drivhuset, bør du klart prøve det. At vinterdyrke betyder egentlig bare, at du forsætter din dyrkning i vinterhalvåret. Du skal dyrke andre ting end om sommeren og så er det vigtigt at accepterer den præmis… ALT vækst går langsommere i efteråret- og vinterperioden. 

Én oplagt ting at vinterdyrke i drivhuset er spinat. Hvis du har dyrket spinat før, i køkkenhaven, har du nok oplevet at planten hurtigt går i stok og sætter frø, hvis sommeren er for varm. I sommervarmen sker udviklingen af planten så hurtigt, at man slet ikke når at høste.  

Netop, derfor er det smart at dyrke spinat i drivhuset i efteråret. Nu er varmen aftaget, men der stadigvæk tilpas lune dage i drivhuset, som kan udnyttes til plantedyrkning. 

Bliv klog på spinat 

Spinat (Spinacia oleracea) er en etårig bladgrøntsag. Den er i familie med rødbede og bladbede. Spinat er en gammel kulturplante, som er dyrket i Persien for over 2000 år siden. Den oprindelige vildart af spinat er hjemmehørende i Sydvestasien.  Spinat indeholder Oxalsyre lige som rabarber. Hvis du spiser spinatblade helt friske, får du en fornemmelse af ruhed på tænderne. Man kan godt få lidt ondt i maven, hvis man spiser en meget stor mængde at rå spinat. Det bedst er at tilberede spinat med et kalciumholdige produkt fx mælkeprodukter. Eller brug nonoxal, som kan købes i supermarked. Begge ting neutraliserer oxalsyren.  

Spinat er en Langdagsplante 

At spinat er en lysfølsom plante, er godt at vide. Det er en kombinationen mellem en bestemt længde af dag og nat, der sætter frøsætningen i gang hos spinat. En varm sommer og/eller en periode med koldt vejr, efterfulgt af varme får også spinat til at gå i stok. Når spinat går i stok, vil plante sætte frø, herefter visne hen og dø. 

Oprindeligt er spinat en langdagsplante. Planten skal altså have en nat, der er kortere end dagen for at være i vækst og sætte frø.  I sommerperioden opfyldes dette til fulde i Norden, men sommervarmen kan gøre processen næsten går for hurtigt. Spinatplanten kan simpelthen nå at visne ned før vi når at høste. Heldigvis findes der sorter til sommerhalvåret fx Spinat 'Early Giant Leaf'.  

Til vinterhalvåret er der i dag, udviklet sorter, som er tilpasset lange nætter og korte dage fx Spinat 'Winter Giant'. Dét i kombination med klimaet i oktoberdrivhuset er næsten de optimale forhold for at vinterdyrke spinat.   

Tip 

Det er ikke en god idé at dyrke spinat i septemberdrivhuset. Klimaet kan nemt blive for varmt og for svingende. Herved sættes frøsætningen hurtigt i gang. Du gør klogt i at vente til oktober og november, 

Sådan kan du så spinat i drivhuset 

• Spinatdyrkning i vinterhalvåret stiller ikke de store krav til den muld, den vokser i. Derfor kan du nemt genbruge den muld, som du har dyrket i, i løbet af sommeren. 

• Hvis du har faste jordbede kan du så i rækker, som du vil gøre i køkkenhaven.  

• Hvis du ikke har faste jordbede er det en mulighed at spinaten overtager pladsen i selvvandingskassen. På den måde afløser, spinat altså tomater, agurk og chili. Du behøver ikke at udskifte plantesækken.  

• Det er også muligt at bredså (*) spinat i dyrkningsbakker 
• Sidste mulighed er at bredså (*) i mindre potter, som kan tages direkte ind i køkkenet når det skal bruges.  

Sjovt at vide om lysfølsomme planter 

Nogle planter sætter altså først blomster når natten er lang og dagen kort. Andre planter gør det omvendte. Den sidste gruppe af planter er fuldstændig ligeglade med længden på dag og nat. Hvor nøjagtig dagslængden skal være afhænger af, hvor planten oprindelig stammer fra. Stammer planten fra områder omkring ækvator, kan planten måle dagslængden indenfor minutter. Planter der oprindelig stammer længst væk fra ækvator fx ved Polarcirklen er ikke så nøjeregnende.  

Faktisk er betegnelsen Kortdagsplanter, Langdagsplanter og dagsneutrale planter en lidt misvisende betegnelse. Der er altid nattens længde planten måler på. Målingen sker i et planteprotein, der hedder Fytokrom.  Fytokrom kan man beskrive som et pigmentsystem hos planter. Pigmentsystemet spiller en central rolle i alt, lige fra spiring, plantevækst og altså blomstring og frøsætning.  

Ordforklaring 

(*) Bredsås betyder at så frøene på et større areal fx en spirebakke. Det er som at drysse salt på en mad.