Blog


...

Lars Lund

09 okt 2023 15:30

Jordforbedring i drivhuset

I efteråret starter du med at lave jordforbedring til dine faste bede i dit drivhus

Du får også tips til valg af plantesæk til foråret

Af Lars Lund

 

I gamle dage var alting godt, og så er det i øvrigt næsten lige meget, hvornår gamle dage var, men på havefronten er det som om, det er modsat. Her bliver vi hele tiden klogere. For eksempel passer vi på ikke at bruge for meget spagnum, vi sprøjter ikke vores afgrøder med gift, vi klipper ikke om vinteren men om sommeren, og vi bliver klogere på, at jord er et levende materiale med masser af gavnlige mikroorganismer, og som er vigtige for udbyttet. For ikke at vælte rundt på de forskellige mikroorganismer og gavnlige bakterier, svampe og orme der alle er afhængig af ilt, og som sørger for omsætning af næringsstoffer og omdanne den kompakte jord til en løs jordstruktur, graver vi heller ikke længere haven. Teknikken her kaldte vi i gamle dage – og det var i 70 erne, for højbede. I dag, er det blevet populært at kalde det No-dig. Du kan så spørge, hvorfor bonden stadig pløjer sin jord. Forklaringen er, at landmanden bruger kunstgødning, der virker hurtigt, men har en lang række ulemper.

En trillebør i drivhuset

Drømmer man om et drivhus, er det praktisk at vælge et drivhus med en bred døråbning. Den brede døråbning gør det muligt for dig at køre trillebøren helt ind i drivhuset. Det gør opgaven med at skifte jorden i drivhuset lettere. 

I haven skifter man ikke jorden, i gængs forstand, og slet ikke, hvis man bruger kunstgødning, men hvorfor skifter vi den så i drivhuset, og er det overhovedet nødvendigt?

 

Frisk jord hindrer sygdomme

Forskellen er blandt andre, at i haven laver vi vekseldrift, det vil sige, vi skifter bede, så vi ikke sår, porre eller lægger kartofler i samme bed som sidste år, og vi lægger kompost ud, der forbedrer jorden. Kompost er mad til de mikroorganismer og regnorme, der nænsomt hjælper med at grave din have og gør jorden iltholdig og porøs, men alt det nedenunder komposten, skifter vi heldigvis ikke.

Holder fast i faste bede

I drivhuset er det ikke så let at lave vekseldrift, derfor skiftede man ”i gamle dage” jorden helt ned til en halv meter. Så opfandt man plantesækkene og kapilærkasserne, og så var alt pludselig meget nemmere. Mange holder dog af bestemte grunde fast i de faste bede, blandt andet fordi de mener tomaterne fra levende jord med flere mineraler smager bedre. I denne artikel får du tips til den gode jord til både bede og kapilærkasser. Det behøver ikke at være spor besværligt at have faste bede i dit drivhus. De faste bede kræver ganske rigtig, jordforbedring, men det kun de første ti til femten centimeter, du skal skifte.

I drivhuset kan du både have højbede med fast kontakt til den underliggende muld og flade bede uden egentlige rammer. I begge tilfælde skal jorden skiftes.

 

Faste bede sådan gør du

 

I haven lægger man ofte en dyne af kompost på jorden også af ikke omsat kompost. I løbet af vinteren omsættes noget af komposten, og det der ikke omsættes, river man væk og smider igen i kompostbunken. For at omsætte kompost kræves en del vand og ilt. I drivhuset vil jorden blive meget tør, hvis den ikke vandes, og plantedelene være meget længe om at blive omsat. Derfor er det en god ide først at vande jorden grundigt her i oktober og herefter lægge komposten over. I løbet af vinteren kan du, når der ikke er frost, vande i ny og næ. Har du græsafklip, så læg det på. Det er med til at holde på fugten.

 

Når du bruger kompost

Når du anvender kompost, skal du nok grave lidt dybere for at få plads til det hele. Grav 15-20 cm jord væk, før du lægger komposten på. Senere i foråret skal den blandes med jord. Småplanter og især frø bryder sig ikke om ren kompost. Den kompost du lægger på, behøver ikke være fuldt omsat, men meget gerne klippet i mindre stykker. Uanset om den er omsat eller ej, skal den blandes med eller kultiveres ned i din jord. Til foråret kultiverer du 4-8 cm kompost ned i dit bed. Så nemt er det.

 

Færdig på en gang

Har du ikke adgang til kompost, kan du alene tilføre drivhusmuld, der er blandet kompost uden spagnum og jord og så nøjes med at grave 10-15 cm af den gamle jord og lægge det nye på, og så er jorden egentlig klar til foråret. Vil du helt undgå spagnumblandinger, findes der spagnumfri store og mindre sække med økologisk pileflis blandet med omsat økologisk kløvergræs og andre næringsrige urter eller sække baseret på træfiber og plantekompost. Der findes også produkter baseret på plantekompost og hestemøg. Mange genbrugspladser sælger omsat kompost og også kompost blandet med jord, så du slet ikke skal gøre noget, og trods mange myter er det et udmærket og kontrolleret produkt.

 

Trækul til jorden

For at gøre jorden endnu mere frugtbar. Kan du komme trækul/grillkul i jorden.

Trækul ser ud til at hindre miljøfremmede stoffer i at nå ned til grundvandet, begrænse udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og gøre jorden mere frugtbar. Det viser forskning fra Aarhus Universitet. Trækullet binder vandet til jorden, så jorden ikke så let udtørrer. Jordens struktur bliver forbedret, så der kan trække ilt ned til planterne. Metoden er velkendt fra Amazonas, hvor indianerne gennem mange hundrede år har brugt teknikken. Den kaldes Terra Preta. Du kan bruge grillkul eller købe produktet, som kaldes biokul.

 

Tips til dig der bruger plantesække og kapilærkasser

Plantesække købes normalt i foråret. Er de på tilbud, så køb dem nu.

Spagnum er god til at suge vand, og derfor har spagnumsække været de bedst egnede til kapilærkasser. De seneste år er der dog forsket meget i alternativer til spagnum også til plantesække. 

 

Er dyre sække bedre end billige?

Prisforskellen afhænger af flere ting. Læg blandt andet mærke til volumen, jo større jo bedre for planterne. Prisen handler også om de er gødet og med hvad, og er de med eller uden spagnum. 

Seks ting du skal lægge mærke til

 

1. Fin eller grov

Spagnum kan være grov, fin, mellemfin. Det handler om de fibre, der er i produktet. Til en kapilærkasse vil en grov til mellemfin være et godt bud.

 

2. Humificering og omsætningsgrad

Humificering fortæller, hvor nedbrudt spagnummet er. Populært kan man sige, hvor meget det er formuldet. Humificeringsskalaen går fra H1 til H10.

H1 er den helt ”rene” spagnum, altså den mange vil betegne som bedste kvalitet, dog afhængig af formålet. I en plantesæk til kapillærbrug ville H2 eller H3 være perfekt, fordi den giver mest luft til rødderne. Typisk er sækkene dog omkring H5, eller H6, hvilket lige kan accepteres. I nogle tilfælde er der i stedet angivet ordet omsætningsgrad. Det er i princippet det samme som humificering. 60 er den gode spagnum til kapillærasser. 90 er til potter.

 3. Ledningsværdi

Er en væskes evne til at lede en elektrisk strøm. Begrebet er i kort form lidt vanskeligt at få til at give mening, men det vigtigste i denne sammenhæng er, at det fortæller noget om mængden af tilgængelige gødningsstoffer i sækken. Hvis ledningstallet er for højt, kan planterne ikke optage alle de former for næring, de skal bruge, og vandet kan ligefrem trækkes ud af planterne. I en plantesæk skal det typisk ligge mellem 2 og 4,5.

4. Kridt eller kalk og aske

Anvendes til at ændre PH værdien til en værdi, der passer til de fleste grøntsager. Et sted mellem 6 og 8 er passende. Det er ofte dolomitkalk, der anvendes. Kalken bidrager med magnesium. Mindre mængde aske kan forekomme for at give blandingen en bedre struktur.  

5. Gødning

Herudover angiver deklarationen, hvor meget gødning der er i posen, og hvilken slags. Her kan der være tale om uorganisk gødning (kunstgødning omtalt NPK) og organisk gødning (dyregødning og gødning fra kompostering af planter). Ofte er der næsten ingen gødning i sækkene. Sække uden gødning er billigst, dernæst med kunstgødning og dyrest sække med organisk gødning.

 

6. Økologi med halv sandhed

Plantesække, hvor der på sækken står 'godkendt til økologisk brug', er ikke nødvendigvis helt økologiske. De økologiske skal have det røde Ø-mærke for at kunne bruges til økologisk dyrkning.

 

2 Kommentarer til dette indlæg

...

mona skau

13 okt 2023 19:32

hej
Jeg skifter ikke min jord i min tunnel. Jeg graver Bokashi kompost ned løbende i løbet af året og altid i det sene efterår. Oplever ikke flere sygdomme i mine planter end mange andre.

...

Lars Lund

16 okt 2023 09:10

Hej Mona. Tak for din kommentar. Det er også en udmærket metode, reelt skifter du på den måde jorden i små tempi, eller blander den op som man jo gør i haven. Sygdomme opstår mest når man bruger samme bed og jord til samme planter.