Vi er gule, vi er røde, og det er hindbær

 – Hindbær er nemme at dyrke i haven

Af Lars Lund

 

 

Hindbær er små smagsbomber og er blandt de meget lette frugtbuske at dyrke. Derfor ser du dem også vilde i naturen. De kan næsten passe sig selv. I haven bliver de dog noget større, og du kan få forskellige sorter. De fylder ikke meget, så alle har plads til hindbær, nogle også egnet til krukker, hvor krukken dog helst skal være en halv meter dyb og have en diameter på mindst en halv meter.  

 Hindbær kan plantes både forår og efterår, efterår mest hyppigst, og de kan give bær både sommer og efterår. Oktober er en rigtig god måned til plantning.

Da hindbær har mange rodskud, kan du måske tilmed få gratis planter hos en der har hindbær, men du kan selvfølgelig også købe dem i en planteskole.

 

Sådan får du held med hindbær i haven

Gør jorden klar

Hindbær kan i princippet, som i skoven, godt gro med græs omkring sig, men du får langt større bær, hvis du rydder stykket for ukrudt. Jorden må gerne være muldrig som i skoven og gerne og hvis muligt, lidt over i det sure. Vigtigt er det, at den er godt drænet, så tung lerjord er ikke deres livret. Læ øger udbyttet. Vil du hindre hindbær i at brede sig, kan du grave en plade ned på hver side af rækkerne. Rødderne går ikke dybt i jorden, så de er ret nemme at rykke op.

Afstand

Du skal have en halv meter mellem hver plante, og vil du have flere hindbær, end der kan være i en række, kan du lave flere rækker. For hver række skal der være en afstand på to meter. For tæt plantning øger risikoen for svampeangreb. Plant dem i samme dybde som de stod i, da du købte dem. Når de er plantet, klippes de ned til 30-40 cm. 

Jorddække

Hindbær trives godt og giver bær hvis der tilføres næring omkring omkring hindbær plantens stamme. Du kan med fordel give planten gødning eller kompost. Kompost er både næringsrig og indeholder god humus, fyldt med gavnlige svampe og mikroorganismer, og det er deres arbejde, der bidrager til at komposten er god gødning. 

Vand

Vi får flere og flere tørre somre, og ja, selvfølgelig på netop det tidspunkt, hvor hindbær skal have vand for at blive store. Er sommeren tør mellem blomst og bær, skal der vandes. Husk at rødderne ligger ret tæt på overfladen. Derfor er tørke ikke sagen.

Beskæring

Der er to forskellige hovedsorter af hindbær. Efterårshindbær giver frugt i efteråret og derfor fri for orme. Hindbærbuske som giver frugt om sommeren, hvor der er en større sandsynlighed for orm. 

Efterårshindbær er med hensyn til bær etårige, det vil sige, at den stængel der vokser op, giver bær samme år. De har bær fra august til frosten kommer og ofte langt ind i december.  

De toårige sommerbær skyder en ny stængel op i løbet af sommeren, som først giver bær året efter. Bærret modner fra sidst i juni til og med august.  Når stænglen har givet bær, har den gjort sin pligt og klippes så helt ned for at give plads til afløseren.

De etårig efterårsbær fjerner man stænglen efter høst eller forrået.  

Det er vigtigt at klippe helt i bund for at få plads til de nye, men også fordi gamle stængler kan indeholde svampe der kan smitte.

Blandt de nye skal du bevare de kraftigste skud. Klipper du så sent, at du er i tvivl om, hvad der er hvad, er de gamle stængler brune.

Opbinding

Hindbær vælter, når de har mange bær. Lav en pæl med en tværpæl i toppen, (som en tøjpæl), og bind en snor eller ståltråd på hver ende af tværpælen. Så er der noget at læne sig op mod. Alternativ kan du klippe dem ned til max en meters højde, men det vil naturligvis gå ud over antal bær.

 

Orm i hindbær

Hindbærbillen har opdaget at hindbær er guf for dens larve. Derfor lægger de gulbrune små biller æg i blomsten. Du kan undgå dem, måske alle, ved om aftenen at ryste stænglen og have et fad med vand og opvaskemiddel under, som de så dratter ned i. Hæld kogende vand over, så dør de.   Det skal gøres hver aften i blomstringstiden. Hvide limplader kan også fange billen. Hæng pladerne i en halv meters højde fra maj til august. Billen er færdig med at lægge æg, når de efterårsbærende blomstre, så de går helt fri. 

 

Sygdomme

Den mest almindelige sygdom er stængelsyge, der giver rødbrune partier på stænglen, og hvor bladene sidder på stænglen. Er stænglerne angrebet, så dør de, og de skal væk. Helt væk så snart man opdager sygdommen. I følge tyske angivelser skulle sorten Tulameen være meget modtagelig og Glen Ample middel modtagelig.

Rødderne kan angribes af rødmarv og også her fjerne hele planten, der ganske enkelt dør.  

Bær kan få gråskimmel, der kan behandles forebyggende ved udtynding, så der kommer luft.  

Virus ses i gamle sorter.

Hindbær får relativt let frostskade, der ses som døde planter, enkelte døde stængler eller som døde knopper.

 

Sorter

Tidligere har hovedsorterne været Glen Moy, der er tidlig, efterfulgt af Meeker, Glen Prosen og den sene Schönemann/klon Meyer. I dag plantes der overvejende nyere sorter som Glen Ample og Tulameen. De nyere sorter har større og fastere bær og bedre holdbarhed end nogle af de ældre sorter. Glen Ample er en meget succesrig sort i både Sverige og Norge. Glen Ample er lidt tidligere end Tullameen, giver lidt højere udbytte, er lettere at dyrke, men Tulameen har efter manges mening bedst smag i bærrene.

Efterårsbærende hindbær har mest været Autumn Bliss, men der er nyere interessante sorter som Polka og Himbo Top.

Gode hindbærsorter er ’Algonquin’ (sommerhindbær) og ’Aroma Queen’ (efterårshindbær).
En nyere efterårshindbær er sorten ’Aroma Queen’, som har en fantastisk sødme.

Hindbærsorten Golden Queen er en af ​​de bedste og mest produktive sorter af gule hindbær. Den har en fantastisk smag og en lang frugtperiode og udmærker sig ved sin store, gule og orange frugt, som modner fra juli til september.