Blog


...

Spirekassen

17 nov 2023 09:53

Plantevækst om vinteren

November er over os med kulde, regn og rusk. Jo længere nord man bor, jo kortere bliver dagene. Mørket tiltager frem til vintersolhverv, hvor lyset igen begynde at vende tiltage.

Hvis du vinterdyrker i drivhuset, har du sikkert erfaret, at plantevæksten går meget langsom om vinteren. Faktisk ser det ud som om, planterne slet ikke vokser. Der er flere årsager til den langsomme plantevækst.

De faktorer, som vi vil gå i dybden med i denne artikel, er temperaturen og sollyset. Det sparsomme lys og den lave temperatur i vinterhalvåret har nemlig stor betydning for den langsomme plantevækst. Hvis du har mod på at bruge 5 minutter på at forstå faktorerne bag, er chancen her.

 

Lidt grundlæggende teori

En plantes vækst afhænger ganske simpelt af nogle grundlæggende vækstfaktorer er til stede. De grundlæggende vækstfaktorer skal doseres i de rette mængder, før væksten er sund og så hurtig som mulig.

De seks elementer

Lys, vand, Co2, Ilt, varme og næringsstoffer.

Kend Minimumsloven

Den vækstfaktor, der er i minimum (underskud), begrænser udnyttelsen af de øvrige vækstfaktorer.

Det er vigtigt at kende til denne ene lov, når du dyrker planter. Det giver dig nemlig en forståelse af, hvorfor planter vokser langsomt i vinterhalvåret i dit uopvarmede drivhus. I vinterhalvåret vil drivhusplanter få underskud af lys men bestemt også varme. Det betyder med andre ord, at plantevæksthastigheden nedsættes markant, men væksten stopper nødvendigvis ikke helt.

Hvorfor har temperatur og lys betydning?

Alle grønne planter laver fotosyntese. Fotosyntese betyder: ”At opbygge et stof ved hjælp af lys”.

I fotosyntesen omdannes kuldioxid (CO2) og vand ved hjælp af sollysets energi til ilt og organisk stof i form af glukose (druesukker). Druesukkeret bruges som brændstof til plantens vækst.  

Kuldioxid + vand + sollys → glukose + Ilt

Sollyset er altså helt afgørende for, at fotosyntesen kan forløbe. Det vil sige, at planten ikke laver fotosyntese om natten, da det er mørkt. Planten bruger 2-5% af den solenergi, der rammer de grønne plantedele til fotosyntesen.

 

Det geniale enzym

De kemiske processer i fotosyntesen er det, man kalder enzymafhængige. Enzymer er rent overordnet et proteinstof også kaldet et æggehvidestof. Enzymer er fantastiske, da de har spændende egenskaber. Enzymer kan sætte kemiske processer i gang eller øge hastigheden på kemiske processer uden selv at deltage. Enzymer spiller en central rolle i fotosyntesen. Lige så seje enzymer er, lige så sårbare er de også overfor forskellige temperaturer.

Ved temperatur under frysepunktet er enzymerne ikke aktive og kan altså ikke skubbe på fotosyntesehastigheden. Fotosyntesen starter fra frysepunktet, men er meget langsom, fordi der er en lille enzymaktivitet. Med stigende temperatur, stiger hastigheden på fotosyntesen også. Den er på sit højeste mellem 15 og 25 grader, men stopper helt ved 42 grader.

Derfor er væksten langsom om vinteren

Plantevæksten er altså langsom om vinteren, fordi lyset, som bruges i fotosyntesen, er sparsomt. Samtidig er temperaturen lav. I frostperioder om vinteren er enzymer ikke aktive. Herved kan fotosyntesen ikke kan forløbe. Det betyder, at der ikke produceres nyt brændstof til plantevæksten, og væksten går i stå.

På solskinsdage om vinteren, hvor der er flere plusgrader i drivhuset, vil fotosyntesen være i gang. Her kan planten producere energi i form af sukkerstof. Planten vil vokse men ikke nær så meget som om sommeren.

 

Sjov viden

Planter producerer en masse værdifuld sukker om dagen. I de lyse timer sker der også en masse vigtig celledeling i plantens vækstpunkter. Om natten fyldes de nye celler op med vand, og man siger populært, at planten vokser om natten. Plantevækst ses faktisk mest, når lystet består af det, man kalder langrøde stråler. Det er i timeren, når solen er ved at gå ned og i de tidlige morgentimer, når solen er ved at stå op.

Sjov viden for nørder

DIF er værdien = dagtemperatur minus nattemperatur fx 20 grader om dagen og 10 grader om natten er DIF= + 10.

Normalt er denne værdi positiv og giver en masse god plantevækst. Negativ DIF opstår, når nattemperaturen er højere end dagtemperaturen. En negativ DIF påvirker plantehormonerne så planterne vil vokse mindre. I teorien kan Negativ DIF bruges som et alternativ til kemisk retardering af planter, populært kaldet ”Stråforkorter”.

Tak for sparring, Bent Løschenkohl (Hortonom)