Stikkelsbær smager næsten som kiwi  

Sådan dyrker du dem, og sådan får du held med dyrkningen 

Stikkelsbær var næsten et must i den gamle bondehave. I dag er de næsten lige så sjældne som sne i juli. Det er synd for stikkelsbær smager godt, og er som alt frugt en sund spise. De indeholder en del pektin, der gør det let at forvandle dem til gelé, kompot og marmelade uden at bruge stivelsesmidler. Kort sagt, det er ren natur.  

Stikkelsbær hører til ribes-slægten, men trods det, at der findes mange i denne slægt, som er naturlig hjemmehørende i Danmark. Stikkelsbær er på den anden side ikke en hjemmehørende plante i Danmark, men antageligt indført fra Frankrig og England. Farverne på frugten er grønne, gule eller varmt røde. Mange børn og voksne med, kan især lide de røde, når de er modne. De er mere søde end de grønne og måske lidt mere søde end de gule. De grønne er de syrligste og meget velegnet til erstatning for rabarber i kager, men også til alt muligt andet.  

De grønne stikkelsbær er mest egnet til syltning og grød og i kager som et frisk pift.  

Stikkelsbær plukket i haven. 

 

Ingen ved eller har undersøgt, hvorfor stikkelsbær ikke er blandt den mest populære bærbusk i haven, og kun optræder i få haver. Måske er det fordi grenene har torne, men det har brombær og havtorn jo også, og alligevel er de mere eftertragtet end stikkelsbær. Som med brombær kan du få stikkelsbær uden torne, så svaret skal nok findes et helt andet sted. Man skal måske næsten være vokset op med stikkelsbær fra barnsben, og måske ligefrem hører til grødgenerationen. Gør man det vil man elske stikkelsbær. De er super i en smoothies, til saft og som kompot lækker til fisk og is. Mange blander også stikkelsbær med andre bær i en marmelade, og så er stikkelsbærgrød rent guf for mange. 

 

  

 

De rød stikkelsbær er især egnet til at spise direkte fra busken. Smagen er en anelse hen ad Kiwi.  

Foto: Grøn Kommunikation © 

Hvilken sort og farve skal du vælge 

Generet må du gå på et par kompromiser, når du vælger sort, så min anbefaling er at starte med at beslutte, hvad du først og fremmest vil bruge dem til. De grønne bær er fortrinsvis til videre bearbejdning, mens de gule og de røde er gode til spisebær fra busken. Selvfølgelig kan du plante en busk af hver. Grønne kan også spises rå, når de er fuldt modne. 

 

Måske vil dit valg også afhænge af, om der må være torne på grenene. Her er kompromiset at vælger du uden torne, er smagen ikke så god, som de sorter der har torne. Ikke ringe, men ikke lige så kraftig.  

Blandt de mest almindelige valgte tornfrie sorter er 'captivator', med små røde bær, 'larell' med mørkerøde mellemstore bær og 'tatjana' med store gule bær.

 

En tredje faktor er hvor modtagelig sorterne er for sygdomme. Generelt er stikkelsbærbusken ikke udsat for sygdomme, men stikkelsbærdræberen kan være lumsk. Det er dræbere jo som regel. Det er en svampesygdom, der angriber både blade, stængler og bær.   

Sorten 'invicta' er den mest modstandsdygtige mod stikkelsbærdræber, men bærrene er ikke de mest velsmagende, hverken grønne eller modne. Alternativer er, 'achillis' og 'gul hinnomaki'. 

 

Kompromiserne kan ofte løses ved at give dine buske de optimale vækstforhold. Skal jeg selv vælge vil jeg vælge mellem 'tatjana' med store gulgrønne bær, 'marlet' med store mørkerøde bær, 'redeva' der også har store røde bær samt en aromatisk i smag, 'rolonda' med mørkerøde bær og 'larell' med middelstore røde bær og som næsten er tornfri. Af de grønne vil jeg nok gå efter 'invvicta'.   

 

Stikkelsbærbusken har torne, men der findes også buske uden torne. Torne har dog ingen betydning da bærrene er lette at plukke, og buske med torne har en lidt bedre smag end uden. 

Foto: Grøn Kommunikation © 

Sådan får du sunde buske og bær  

Det er vigtigt for at undgå svampeangreb som stikkelsbærdræberen, at der er god luft omkring stænglerne og bladene. Derfor skal de også beskæres. 

 

Beskæring 

Som alle frugtbuske skal grenen forynges. Det gør man ved hvert år, (men først når planten er blevet 3- 4 år), at skære to af de ældste grene ned og gøre det helt nede ved jorden.  

 

Jorden 

Stikkelsbær foretrækker en god muldjord og en ikke for tung leret jord. Rødderne ligger tæt mod overfladen, så det er godt at dække jorden med blade og kompost. Komposten må gerne være halv omsat og skal lægges på i efteråret. Gøder man for meget går der let sygdom i stikkelsbær, men kompost er godt.  

 

Plant dem i sol eller halvskygge 

Stikkelsbær kan godt gro, hvor der er halvskygge, men bedst udbytte får du, når de står i sol og gerne får lidt vind, uden de står i blæst. Vil du have mere end en busk, så huske de kan blive brede og regn med en afstand på to meter. Grav et plantehul lidt større end roden.   

 

Sygdomme 

Den eneste sygdom der er en reel trussel, er stikkelsbærdræberen. Sprøjt i maj med en procent sæbevand, paraffinolie eller sojaolie og gør det 2-3 gange. Beskær og fjern angrebne skud og blade og sprøjt når solen ikke bager.  

Herudover kan stikkelsbær få brunplettede blade af skivesvamp, blive angrebet af stor stikkelsbærbladhveps, der kan æde alle bladene, og i mindre grad kan stor frostmåler guffe blade i sig. 

 

Tip: Stikkelsbærgrød prøv det  

 

Blomst og stilk klippes af bærrene, der skylles og bringes i kog med vandet.  
Bærrene kan nøjes med et opkog, så de ligger hele i grøden, eller koges 5 min., så de er helt udkogte.  
 
Sukker tilsættes. Ideal jævning og vaniljesukker udrøres i 1 dl koldt vand og hældes på en gang under omrøring i den kogende frugt. Grøden koges 1 min. Den hældes op, drysses med sukker og afkøles.  
Fløde eller mælk serveres til. 

*Kilde Alletiders Kogebog