Blog


...

Lars Lund

07 nov 2023 15:29

Først kom stormen

Først kom stormen, så vandet og nu frosten

Det er ikke alene de eksotiske planter, der skal beskyttes, det skal mange af havens afgrøder og planter også. 

Af Lars Lund

 

Det gik, som det plejer at gå i oktober. Det er stormenes tid. Oktober og november har de seneste år været præget af endog voldsomme storme. Sådan gik det også i oktober i år, hvor det dog som noget næsten nyt, var en storm fra øst, der hærgede det meste af landet og det nordlige Europa. Ved den lejlighed sank sejlbåde, motorbåde, huse og haver blev oversvømmet. Flere drivhuse måtte også lade livet. Det er et i dobbelt betydning skår i glæden. Man kan sagtens købe et nyt drivhus, men det er alligevel ærgerligt. Husk derfor at tjekke dit drivhus og omgivelserne omkring det, også selv om dit hus holdt til stormen. Især er det vigtigt at skabe læ omkring drivhuset og ikke mindst at få skiftet en rude, der måske er knust, og få det gjort så hurtigt som muligt. På drivhusklubben.dk kan du læse og se videoer om, hvordan du stormsikre.

 

Søg blot under 'stormsikring' for at finde flere artikler.

Har du plads i drivhuset kan dine agapanthus stå her, men dæk dem til når frosten kommer.

Foto: Grøn Kommunikation ©

Nu er det planternes tur 

Selv om klimaet er blevet lidt varmere og vintrene lidt mildere, kommer frosten, og mange af vores ikke frosttolerante planter, skal beskyttes. Ofte begynder frosten for alvor i januar med mere langvarig frost, mens november og december kan være mild og kun har enkelte dage med frost af betydning.  

Så længe dine planter kan stå uden beskyttelse, når der ikke er frost, er det en fordel, fordi meget beskyttelse også kan give grobund for et meget fugtigt miljø, der kan forårsage svampe, så måske er det i starten af vinteren kun nogle få dage eller nætter, du behøver ekstra varme til dine planter.  

 

I denne artikel vil jeg først og fremmest give råd til havens afgrøder og planter i det fri.  

De mest sarte fra drivhuset, eller mest sarte hvis de står ude, er Citrus. Citrus trifoliate (bitterorange), Citrus ichangensis (ichangensis-papeda) og Citrus x paradisi (citrumelo) tåler dog minus 8 grader eller ofte noget koldere, hvis de står lidt beskyttet.  

Citronverbena, laurbær og rosmarin kan du sætte i drivhuset og dække med en fiberdug, når der er frost. Sæt eventuelt også luften lidt mere i svingninger med et par stearinlys eller en petroleumslampe ved frostperioder.  

Kamelia og tebusk, granatæbletræ, japansk bærmispel, europæisk dværgpalme, honningpalme (jubaea), gelepalme (butia), stuearalie (fatsia), sølvakacie, ananasguave, yuccaer og krepmyrte (lagerstroemia), kan tåle lidt frost.  

På drivhusklubben.dk https://drivhusklubben.dk/blog/2020/oktober/varme-til-de-sarte er der mange flere tips til, hvordan du beskytter de øvrige eksotiske planter og tips til, hvordan du kan isolere dit drivhus og lade mange af planterne overleve her.  https://drivhusklubben.dk/blog/2019/november/beskyt-dine-planter-mod-frost 

Beskyt planter i haven og i drivhuset

Grøntsager der kan tåle at stå ude

Grønkål, palmekål, rosenkål, porre, jordskokker, pastinak, skorzonerrod og haverod.

Kan ikke tåle frost men klarer sig ude med en dyne

Med en dyne af noget isolerende kan mange grøntsager klare sig ude i haven.

Regn med 30 cm lag blade, halm eller vintermåtter. 

Gulerod, persillerod, selleri, rødbede, majroe, kålroe, knudekål og kartofler er afgrøder, der kan beskyttes med metoden. Du kan også lave en kartoffelkælder med lecablokke op mod husmuren. Byg den op med to lecablokke oven på hinanden ca. 40 cm. God til rodfrugter, hovedkål og særligt kartofler.

 Se flere tips om opbevaring og også hvordan du laver en kartoffelkælderen i videoen her fra drivhusklubben (med undertekster). 

 

 

Krydderurter der tåler frost

Timian, salvie, franskestragon, persille og fennikel kan tåle at stå ude.

Oregano, purløg, løvstikke, isop og en række andre flerårige visner ned og kommer igen.

Kan stå i mørke i garagen 

Heldigvis er det sådan, at når planterne går i hvile, så er lyskravet mindre, så det er også muligt at finde løsninger til planter, der skal have lidt lys. Nogle tåler endog mørke. Det er for eksempel dahliaer og fuchsia. Brug for eksempel kapilærkasserne fra drivhuset, nu kasserne er tømt for sommerens tomat- og agurkeplanter. Læg knoldene i kasserne med træuld, tørt spagnum eller sand. Læg låget på og stil dem i det frostfri haveskur eller den kølige kælder. 

Frugt 

Fik du ikke plukket æblerne eller pærerne fra dine træer, og er de ikke faldet ned endnu, kan du måske nå at redde dem. Lidt nattefrost betyder ikke noget. Generelt er erfaringen, at den slags frugt tåler frost ned til minus 5 grader i en kort periode, det vil sige en dag eller to, betyder ikke noget. Når du har plukket æblerne, skal de opbevares køligt. De gamle æblekasser, som igen kan købes, er meget velegnede til opbevaring, fordi æbler og pære skal kunne ånde. En garage med en dyne over dage eller nætter med frost, er en fin mulighed for at opbevare æblerne. Husk at samle rådne æbler op og plukke de rådne æbler, der stadig er på træerne, og de såkaldte mumier. De indeholder svampen monilia, der smitter næste års høst. De skal ikke på komposten, men helt væk.  

Har du ikke gamle æblekasser af træ, kan du også bruge papkasser, når æblerne skal opbevares. 

Foto: Grøn Kommunikation ©  

Husk at plukke rådne æbler og mumier fra æbletræet. De indeholder en svamp der smitter året efter, så de skal helt ud af haven.  

Foto: Grøn Kommunikation  

Prydplanter  

De mere moderne roser er ikke så frosttolerante som de vilde roser. Nogle roser fryser ihjel, når temperaturen er under minus 17 grader, mens andre overlever. Man kan vinterdække, men husk som tidligere nævnt, at vinterdækning er at gribe ind i naturen. At gribe ind har sine plusser og minusser. For meget tildækning kan give grobund for svampeangreb. Luft omkring roserne, så blade og knopper holdes på den tørre side, er den bedste beskyttelse mod svampe. Lukker man roserne for meget inde, står luften stille og svampene trives. Derfor er roden det vigtigste sted at beskytte. Her beskytter blade eller halm rigtig godt. Beskyttelsen skal ikke ligge længere end højst nødvendigt. Er der hård frost og sol, så er det godt med beskyttelse - også af det, der stikker op over jorden. Her er granris godt til at bremse en hård og kold kuling. Er dine roser vokset alt for meget, kan du godt klippe dem lidt tilbage, så de store grene ikke knækker, når sneen falder. 

Nogle hortensiaer kan ikke lide frost, uden det går ud over næste års blomstring. Knopperne fryser ganske enkelt ihjel. Dæk dem med fiberdug, når der er frost. Har du sorten Endless Summer er det særlig vigtigt at beskytte den. Bedst at tage den ind i et frostfrit rum, hvis den er i krukker. Der findes sorter, der først danner knopper samme sommer, som de springer ud. Det erHydrangea macrophylla typerne. De giver naturligvis blomst.  

Lad også stauderne stå med stængler og klip dem først ned til foråret.  

Rododendron bryder sig ikke om hård frost. Når jorden bundfryser, kan de ikke optage vand, og da hård frost ofte ledsages af klar himmel med sol, sker der en stor fordampning fra bladene. Rododendron forsøger selv at beskytte sig ved at lade bladene hænge ned, så solens stråler ikke rammer dem med samme kraft, som når bladene er mere vandrette. Som med roser beskytter grangrene mellem planterne for solen.   

De forårsløg du satte i efteråret, vil også have rigtig godt af et dække med blade.  

 

De store flotte Margical Hortensia i bede, kan beskyttes med grangrene eller et gammelt tæppe, så de fine nye skud ikke tager skade, hvis der er nattefrost i det tidlige forår.

Foto: Margical Hortensia

Har du sat forårsløg i krukker, så sæt dem ind i drivhuset og pak krukkerne ind. Forårsløg ude, må gerne beskyttes med blade. 

Foto: Grøn Ko0mmunikation