Blog
Krydderurter i drivhuset
Foråret er begyndt. Dagene er blevet længere, og det er lunt i drivhuset. Hvem drømmer ikke om et hjørne i drivhuset med krydderurter? Der findes mange skønne krydderurter. Du har sikkert dine personlige favoritter. Hos Spirekassen ser vi ofte en forvirring omkring, hvilke krydderurter, som kan dyrkes i drivhuset og hvornår? I denne artikel lærer du at kende forskel på de forskellige grupper af krydderurter.
Ikke alt egner sig til drivhuset
De fleste krydderurter bryder sig ikke om at blive dyrke i en vindueskarm i køkkenet i en længere periode. Ofte vil man kunne købe potter af krydderurter i supermarked, som man automatisk sætter i vindueskarmen og vander ind i mellem. ”Supermarkeds krydderurter” er hurtigt fremdrevet i industridrivhuse med kunstig varme og lys. Supermarkeds krydderurter egner sig kun til et kort liv, hvorefter de oftest vil dø. Grunden til planten kun overlever i kort tid, er det spinkle rodnet. Rodnettet er ikke robust nok til at klare livet uden for industridrivhusets beskyttede verden.
For at vi kan få succes med krydderurter i drivhuset er, at vi har kendskab til de forskellige typer. Fælles for alle krydderurter er nemlig, at de er forskellige. Hver art har specifikke krav til dyrkningsforhold.
Få en god start
Bedste måde at lykkedes med krydderurter i drivhuset er at købe voksne planter i dit lokale havecenter eller at dyrke dem selv fra frø. Det sidste er langt det billigste.
God idé med et plantebord
Hvis du ikke allerede har et plantebord i dit drivhus, er det en gode idé at få dig et. I vores Juliana Orangeri 21 Kvm er vi glade for vores integrerede lamelbord. Her kan du nemlig skabe et fint hjørne med potter med krydderurter. Bordet er også virkelig anvendeligt til forspring af krydderurter fra frø. Læs mere om lamelbordet her.
Opdeling af krydderurter
Man kan meget forenklet sige, at krydderurter kan opdeles i to grupper. De varmekrævende og de mindre varmekrævende krydderurter. Når du skal tilegne dig en forståelse af krydderurters dyrkningsbehov, skal du se på, hvor krydderurten oprindelig stammer fra. Altså hvor den er hjemmehørende. Klimaforholdene i det hjemmehørende områder skal princippet efterlignes, før krydderurten trives her.
Krydderurter der tåler kulde
Denne gruppe af krydderurter kan betegnes som enden; stauder, halvbuske eller 2-årige planter. Kendetegnet er altså, at du kan have glæde af krydderurten flere år i træk.
Kørvel |
Bladpersille (Mindre hårdfør) |
Kamille |
Mynte |
Purløg |
Rosmarien (Mindre hårdfør) |
Oregano |
Ægte Isop |
Løvstikke |
Salvie |
Kattemynte |
Timian |
Kruspersille |
Perikon |
Kommen |
- Alle krydderurter i denne gruppe kan forspires i drivhuset fra marts
- Forspiring skal i gang, i god tid da frøene kan være længe om at spire
- Gruppen af krydderurter kan dyrkes i drivhuset hele året
- Sæt dig ind i hver enkelt krydderurts dyrkningsbehov
Varmekrævende Krydderurter
Her finder du en gruppe af krydderurter, der kræver varme for at spire og trives. Nogle krydderurter er varmekrævende fordi, arten er hjemhørende i et varmt klima.
Koriander |
Basilikum |
Dild |
Specielt alle typer af basilikum skal mindst have 15-20 grader hele døgnet rundt før frøene vil spire og planten trives. Faktisk er både koriander og basilikum så varmekrævende, at de har det bedst i drivhusets varme.
En mindre varmekrævende krydderurt er dild. Dog vil dild hurtigt udvikles og danne frø i drivhusets varme. Dild kan altså få det for varmt, men på den anden side kan dild ikke lide kulde.
Kendetegn ved gruppen
- Alle krydderurter i denne gruppe kan forspires i drivhuset fra maj
- Spiringen sker hurtigt inden for 1 til 2 uger
- Gruppen af krydderurter kan ikke dyrkes året rundt i drivhuset
Opskrift på pesto
Du kan dyrke basilikum i drivhuset i sommermånederne. Det er ganske enkelt at lave sin egen pesto. Det kan blive ekstra sjovt, når du har dyrket din basilikum selv. Hos Spirekassen holder vi af frisk basilikum hele sommeren. Kanel, thai og Lemon basilikum bruger i skærehavens buketter, men den klassiske Basilikum ’Genovese’ bruger vi i hjemmelavet pesto.
Ingredienser til pesto
- 2 håndfulde frisk basilikum
- ½ dl Olivenolie
- 50 gram Pinjekerner
- Parmesanost efter behov.
Vi smider det hele i en minihakker og så har du pesto på 2 minutter. Pestoen kan holde sig i køleskabet et par dage. Ikke længere end det, da der ingen konserveringsmidler er tilsat.
Det bedste tip
Der er selvfølgelig nogle måneder til, at du kan dyrke basilikum i drivhuset. Udskift derfor basilikum med ramsløg, som kan høste fra marts til juni. Ramsløg vokser vildt i store dele af Europa. Du finder ramsløg i skyggefulde skovområder. Ramsløg indeholder en masse god C- vitamin og smager og dufter af hvidløg. Ramsløg pesto smager helt fantastisk!

Om Spirekassen
Christine Wiemann, er udlært væksthusgartner og Jordbrugsteknolog og ejer af frøhandlen Spirekassen. Christine er forfatter til flere bøger om livsstil, haveliv og plantedyrkning. I dag blogger hun og deler generøst ud af sin viden og drivhuspassion. Christine er drivhusekspert og ambassadør for Juliana drivhuse.
Bliv klogere på Spirekassen- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster