Korsblomst-familien bugner med sunde kål, der gør os slanke og sunde. En lækker sag er glaskål også kaldt knudekål. Du får en guide, der vil få glasset i dit drivhus til at synge med.  

I den gamle bondehave og i de gamle kolonihaver, bugnede det med grønkål, rosenkål, rødkål eller hvidkål og under jorden stod kålrabi, majroe, glaskål, selleri og pastinak. Selv om der de seneste år er kommet godt gang i køkkenhaverne er udvalget af spiselige afgrøder i haverne svundet godt ind. Kun i enkelte haver, ser man en egentlig kålgård i betydningen masser af kål, men vi burde dyrke og spise flere kål, især fordi de holder os mega sunde.

Kål er lette at dyrke, og tilmed udvikler planterne sig hurtigt. De skal blot have en kompostgødet jord med en pH-værdi på omkring 6,5. Det er også vigtigt, at kål ikke mangler vand. Vandmangel gør dem træede og stort set uspiselige. Sædskifte er nødvendig, men så er alle betingelser også opfyldt, især hvis de også får blæst, rust og regn. Det tåler de, og derfor er de velegnet at dyrke i netop vores klima.

Derfor skal du spise kål

Kål er som andre grøntsager rigtig god slankekost der forebygger mod blandt andet livstilsygdomme. Ifølge forskning på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet underbygger forskningen tidligere undersøgelser om at kål blandt andet på grund af et højt indhold af stoffet glucoinolater forebygger mod hjertekarsygdomme og kræft, og da kosten kan have stor betydning for udvikling af type 2 diabetes er kål også med til at forebygge mod diabetes. Det er altså bare med at få noget af det grønne ned. Nogle afholder sig fra at spise kål, fordi det giver lidt ubehagelig luft i tarmene, men det holder op, når maven vænner sig til kål, og jo bedre man tygger kålen, jo lettere er det at fordøje. Snitter man det godt og grundigt, så mindsker man yderligere risikoen for dårlig luft.    

Glaskål blandt de glemte

Blandt de mere eller mindre glemte kål er glaskål, også kaldet knudekål, på latin Brassica oleracea var. Gongylodes. Den forveksles ofte med kålrabi, som er en rodfrugt. Det tyske navn er da også Kolhrabi og det samme er det engelske, men glaskålen er anderledes end kålrabien. 

Den er lille og lige så sprød som et æble, og den kan bruges i alle former for salater og simreretter. Selv om dens knold der vokser lige over jorden, egentlig minder om en lille roe, så er den i korsblomst -familien. Der findes hvide og violette sorter, men alle er hvide inde i massen. De udvikler sig klar til høst efter 6–8 uger. Typisk har de her en størrelse på 5–8 cm store, og er i den størrelse mest sprøde. Majroe ligner lidt- og er i samme familie, men er en anden gammel lille sag. Også her findes både hvide og gule majroer. 

Smager ikke som kål

Glaskål overrasker med smag og er god til dem, der ikke er vilde med kålsmag.

Faktisk er den tykke knold, der mindre om en roe og det vi spiser en opsvulmet stængel. Hvis ikke man er til smagen af kål, men gerne vil spise noget ekstra sundt, så er det glaskål, man skal have fat i. Den smager lidt som broccoli­stængel, men mildere og sødere, og så er den sprød som en knoldselleri og kan stuves og spises rå i en salt. I rå tilstand må den ikke været træget for så er smagsoplevelsen dårlig. Er den for træget er den blevet for stor. Det kan tjekkes ved at skære den i stykker. Er der træghed kan det ses som små fibre der stikker ud fra overfladen. Er er det tilfældet, så kan du heldigvis bruge den i en mere kogt tilstand.

Glaskål er nærende og rig på C og K1-vitaminer mineralerne jern og calcium, men det er især dens overflod af glukosinolater, der ifølge forskning får glaskålen til at skille sig ud, fortælles det i Politikens bog ”Super Sunde Superfood” af Mette Hellebæk og Valeria Lima. Glucosinolater er som nævnt fra forskning på Aarhus og Syddansk Universitet med til at forebygge kræft ved at frigiver to slags aktive stoffer, en form for fytokemikalier, som har gode kræfthæmmende egenskaber og en høj antioxidant aktivitet. I Danmark har vi kendt glaskål som knudekål fra 1786, og det er en gammel kulturplante, der kan spores helt tilbage til romerne. Ikke mindst i Tyskland er den meget populær. 

Sådan dyrker du glaskål

Ringe plads og god jord

Planten kræver ikke meget plads. Den bliver 35 cm høj og ca. 25 cm bred. Husk der skal være sædskifte, hvor den dyrkes, så der må ikke have stået andre korsblomstrede og helst ikke de seneste 5 år. Korsblomster er en meget stor gruppe med 350 slægter hvor de mest almindelig i køkkenhaven er alle former for kål, løgkarse, peberrod og vinterkarse. Den er ikke så krævende med hensyn til jorden, men ideelt foretrækker den en lerholdigt dybt muldet og næringsrig jord.

Sås tidligt

Allerede sidst i februar eller starten af marts, lidt afhængig af sort, kan du så den i en mistbænk eller dit drivhus. Lav en rille i jorden og fugt den med vand fra en forstøver. Læg hvert frø i en centimeters dybde med jord over. Som tommelfingerreglen siger man, at man sår 5-6 uger før man planter dem ud. Frøene spirer efter ca. 10 dage, og har du sået for tæt, kan du tynde lidt ud i dem. I maj kan du plante dem ud i haven. Planteafstand 20 cm i rækkerne og 50cm mellem rækkerne. Dæk med insektnet, da kålfluer og kålsommerfugle også elsker dem og vand efter behov. Du kan også så frøene direkte på friland et lunt sted, hvor solen har fat. Spirene er rimelige hårdføre over for frost, men dæk med fiberdug, hvis frosten kommer. De må ikke mangle vand under deres udvikling, så jorddække er en god ide.

Pasning

Efter udplantning skal du holde øje med, om de har vand nok. Under selve væksten må de ikke have det alt for tørt. Gød med gødning efter en uges tid og efter 14 dage. Kompost fra starten ved de udplantede planter, er også noget de kan lide.

Høst

Når de er mellem 5-8 cm i diameter, er de klar til høst. Igen er tommelfingerreglen, at de er klar efter omkring 60- 90 dage. Det vil alt efter sort, udplantning og vejr betyde fra juni til juli, og alt efter hvornår de er sået, kan de høstes frem til oktober. Der er ikke særlig glade for frost.

Sorter

Det er vanskeligt at sige, hvad der er de bedste sorter. Århus Universitet har tidligere lavet et studie der viste at den gamle sort Karlek, klart gav bedst udbytte og holdet sig sund og herudover ikke havde tendens til at blive træget som de mere moderne sorter. Jeg har ikke kunnet finde den på nettet, men måske kan du være heldig at købe frø i Nordisk genbank, ellers må du forsøge dig frem. De moderne sorter er ikke ringe, men giver ikke helt så stort udbytte, fordi man i forhold til udbytte sorterer revnede planter væk og også planter med skurv.

Spis den rå eller stuvet eller i en suppe.

Glaskål smager godt i en rå, fint snittet og vendt med en god syrlig marinade. Eller som frisk salat med for eksempel fennikel, æbler. Du kan også skære dem i papirtynde skiver dyppet i en olie/eddikedressing med honning. De kan stuves, blancheres eller koges sammen med kartofler til en skøn vintermos. Eller du kan sylte glaskål og servere dem lune til fiskeretter.

(Kilde: Aarstiderne)

Stuvet glaskål til 4 personer

• Kom kålen i kogende vand i en gryde. Kog den ved svag varme og under låg i ca. 5 min.
• Tilsæt sødmælk og bring blandingen i kog.
• Rør smør og mel sammen til en smørbolle med for eksempel en gaffel.
• Kom smørbollen i gryden og kog stuvningen ved svag varme og uden låg i ca. 5 min.
• Tilsæt persille og smag til med salt og peber.

(Opskriften er fra Arla)