Slå rekorden og tag børnene med, når kæmperne skal gro.

Det er slut med at udhule roer. I al fald, er det ved at være en sjældenhed. Den store græskarmand har overtaget scenen. Måske knap så romantisk, men mere dramastik og mere eventyrligt, vil nogle nok mene.

Mange af de store græskar går til pynt og eventyrleg. Det sidste er en skik fra de engelsksprogede lande. Det er en skik knyttet til allehelgensaften, der også kaldes halloween og fejres 31. oktober. I gamle dage var det en keltisk festdag, hvor man holdt en slags høstfest, men ifølge folketro er det også en aften, hvor hekse og genfærd og mørkets magter slippes løs.

Både roelygterne og græskarlygterne har rod i samme myte. På engelsk kaldes roe-og græskarlygterne for Jack-O Lantern. Navnet stammer fra et gammelt sagn om den irske drukkenbolt Jack, der ved sin død ikke kunne lukkes ind i hverken himmel eller helvede. Han troede ikke på Gud, og flere gange havde han narret Fandens selv, så det endte med, at han blev dømt til for evigt at vandre mellem himmel og helvede. Han fik en glød af helvedes ild med sig, og fandt en roe han kunne gnave af. Han lagde gløden fra ilden i den afgnavede roe, og efter sagnet går han stadig rundt med roelygten på jagt efter sit sidste hvilested. 

Dyrkning af græskar er knap så dramatisk, men er dog mest en lille niche i havesammenhænge. Det er mere squash, der dyrkes, men er det i virkeligheden ikke det samme? Populært siger man, at græskar er en forvokset squash. Navnet squash er et indiansk ord for noget, der kan spises råt. Indianerne kalder de tyndskallede vandholdige frugter for sommersquash og de tykskallede, tunge og faste for vintersquash. 

De tyndskallede (dem vi typisk kalder squash) kan kun holde i kort tid, mens de tykskallede (græskar) kan holde i flere måneder. Så det der i folkemunde adskiller en squash fra en græskar er holdbarheden. 

Måske har du fået lyst til at dyrke græskar, og det kan sagtens lade sig gøre. Der gode erfaringer med fire arter på vores kanter, hvis man blot ved, hvordan man gør.

Sådan får du held med græskar

Græskar kræver en lang modningstid. Derfor skal man allerede så frøet midt i maj i et drivhus, eller inde et sted med megen lys. Konkurrencedeltagere begynder allerede i april. Du kan så dem i en potte og plante dem ud, når de har 3-4 rigtige blade, og når risikoen for nattefrost er ovre. Det sker ofte anden uge i juni. Planterne kan ikke lide blæst og kulde. Derfor kan det være nødvendigt at beskytte dem ved udplantningen. Brug for eksempel en plasttunnel, insektnet eller andet, der giver læ og holder på varmen. Når det igen bliver lunt i vejret tages beskyttelsen af.

Det er vigtigt, at planterne bliver så store som overhovedet muligt, før de sætter frugt. Så bliver udbyttet bedst. Det betyder også, at jorden skal være fuld af næring. Græskar kræver megen næring, så en god kompost med saft og kraft er godt. Konkurrence-dyrkere bruger ligefrem gylle eller hestemøg for at få dem store.

Kort og godt

Stik frøene ned med spidsen ned i jorden i en potte på 10-12 cm. Stik dem ned så du kan lægge en til to centimeter sand over. Sandet holder på fugten. Dæk med plast. Allerede efter 3-4 dage vil de spire. Tag plasten af og lad dem vokse yderligere. De må gerne have mindst to, eller fire blade, når du planter dem ud i en god næringsrig porøs jord. Det vil typisk betyde ca. 4 uger efter, de blev sået i potten. Du kan så dem direkte ude, men så kræver det i de i fleste tilfælde en tunnel med plast eller fibernet for at få et godt udbytte.  

Høst med håndtag

Høsten må ikke ske, før skallen er hård, ellers kan den ikke opbevares, men rådner hurtigt. Man skal altså ikke høste for tidligt. På den anden side heller ikke så sent, at frosten sætter ind. Høst dem med et lille stykke stængel, der skal tørre ind. Så lukker stænglen det sår, der ellers ville blive, hvis du skar dem af helt inde ved græskarne. Det er vigtigt, der ikke er adgang til svampe, for så rådner din græskar under lagring.

Vask dem ikke men tør dem med en tør klud.

Når græskarrene er plukket, skal de tørres godt af og stilles et varmt sted, helst ved 25 grader i ti dage. I den tid skal man tjekke, at stilken tørrer helt, da mug oftest starter her.

Efter tørringen skal græskarret igen stå tørt, men nu ved en temperatur på omkring 15 grader og aldrig under 10 grader. Det er en god ide, at man kigger til dem engang imellem for at se, om de stadig er holdbare. Når en græskar begynder at dryppe med næsen, følger de øvrige oftest hurtigt efter.

Sorterne

De fire sorter der kan anbefales, er alle af slægten Cucurbita. Her findes mandelgræskar, Centnergræskar, figenbladet græskar og moskusgræskar.

De traditionelle sikre sorter er ’vegetable marrow’, ’busk’ og ’white bush’. De anvendes alle mest til syltning. De hvide eller gule ufo lignende græskar ’scallopini’, ’pattison’ og ’patty-pan’, har alle en tynd skal, og skal derfor ikke gemmes, men spises hurtigt.

’Spaghetti squash’ er en mellemting mellem en sommer og vinter græskar eller squash, om man vil. Den spises kun fuldmodne, men da den har en hård skal, kan den gemmes længere end de almindelige tyndskallede squash. Frugterne prikkes, koges hele og det trevlede kød piskes op med en gaffel og spises som spaghetti med tomatsovs, gerne serveret i den overskårne skal.

’Pumkin’ er det amerikanske navn for alle de græskar, der er hårde, runde, lidt rillede og stærkt orangefarvede. Det er typisk dem, der laves græskarmænd af. Kødet egner sig til at bages i en ovn, men er ikke blandt de mest velsmagende typer.

Sådan får du kæmperekorden

Der skal lidt held til, men også frø af den rigtige sort for at få en kæmpe ud af en græskar. Herudover et stort drivhus eller et plastiktelt omkring vort græskarbarn og så 50 kilo hestemøg, der graves ned i to spadestiks dybde. På kolde dage og ikke mindst nætter er det også på med varme tæpper. Børnepudder kan du også få brug for, så dit rekordgræskar ikke revner. Selvfølgelig også en masse vand. Frøet skal være af sorten 'Atlantic Giant', giant, der betyder kæmpestor. Gigant er kun kæmpe. Også Big Max og St. Martin F1 er brugbare. Selvom den slags frø kan købes i planteskolen eller supermarkedet, er der dog ingen garanti for, at de har de rigtige gener. Nærmere vil man nok nå op på et sted omkring 100 kilo, men det er da også en bamse. Men hvem ved, hvis ikke man prøver, får man i al fald ikke noget stort ud af det, og man kan jo bare lave sin egen lille konkurrence med børnene eller naboen. Årets danske rekord er 342 kilo og danmarksrekorden 451,4 kilo. I de mere varmere lande, kan man regne med at få dem 3 gange så tunge.

Agurk på lånt rod

Græskars rod er stærk i modsætning til agurkens. Derfor er det ikke ualmindeligt at splejse en græskars rod med en agurkestængel uden rod. I denne video kan du se, hvordan man gør.