I køkkenhaven er jordbær lige så vigtige som nye kartofler.

Af Lars Lund

l@rslund.dk

Jordbær i haven er rent guf, og det skal der bare være plads til. Efterhånden kan vi købe jordbær hele året, men der er ikke noget, der smager bedre end egne jordbær, som du tilmed kan dyrke økologisk. Ikke-økologiske jordbær sprøjtes op til 11 gange, og da de er håndplukkede, kan du lægge nogle bakterier til, som du ikke selv har kontrol over.

Det er vanskeligt at udpege de bedste bær. Industrien vil helst have store, transportable, holdbare, sygdomsrobuste og velsmagende bær i nævnt rækkefølge, mens haveejeren foretrækker den omvendte rækkefølge. Smag og behag er forskellig. Ofte handler det om, hvilken sort man er vokset op med, og spørger du en ældre haveejer, hvad der smager bedst, så er Dybdahl og Senga Sengana sikkert svaret. De gamle sorter forbindes med barndommens indtryk af dejlige bær. For en tysker er svaret for eksempel Mieze Schindler.

De smager bare bedre

I toppen af de mest aromatiske bær ligger den danske sort, Dybdahl, sammen med den tyske Senga Sengana. Det viser en smagtest blandt en række mennesker. I en dansk smagstabel er også Polka (hollandsk) og Mieze Schindler (tysk). Efter de fire bedste sorter følger så Flair (hollandsk), Daroyal (fransk), Zefyr (dansk), Korona (hollandsk), Dania (dansk), Pandora (Engelsk) og Malwina (tysk). Helt i bund ligger den hollandske Rumba, og Salsa fra samme land med 1 point, så her er ingen grund til at danse.

Nye bær

Nu er der dukket 3 nye sorter op, fortæller Det danske Haveselskab. Det er to hollandske og et tysk bær. Holland forsker meget i jordbæravl og er måske blandt verdens største producenter.

Den ene af de nye sorter har navnet Faith. Den har meget store flotte og koniske bær, og giver hvad der også er vigtig, et stort udbytte. Det er vigtigt, fordi jordbær fylder i en have, og det kræver også plads, når der hele tiden skal være vekseldrift for at undgå sygdomme. Bærrene er meget saftige og vokser med en kraftig vækst med lange stilke, hvor jordbærrene sidder, så der skal være god plads mellem rækkerne. Smagen er mild og sorten en lidt senere sort.

Toppen af poppen

Den anden hollænder har fået navnet 'Vivaldi', der er en middeltidlig sort. Man får ligefrem musik i munden, når man spiser den. Ifølge Det danske Haveselskab og jordbærekspert Bodil Damgaard Petersen ligger den i toppen, hvad smag angår. Den har både det syrlige og det søde på samme tid. Sorten er meget robust og kan godt tåle regn uden at blive smasket. Bærret kommer på korte stilke, der betyder, at det er lidt beskyttet bag bladene. Udbyttet er dog knap så stort som fætterens, men stort set ingen bær går til spilde.

En ener

Tyskeren har fået navnet Renaissance. Den er blandt de sene sorter. Smagen er helt anderledes end den typiske jordbær, vi kender. Den er aromatisk med dyb jordbærsmag, der kan føres tilbage til havejordbærrets stamfader, det vilde chilejordbær. I forædlingsarbejdet er der gjort meget ud af at fremavle et bær med stærke aromastoffer. Måske en god erstatning for Senga Sengana, da den har noget større bær. Udbyttet er pænt. Et minus ved alle de sene sorter er, at man skal være opmærksom på, at hindbærsnudebillen godt kan finde på at ødelægge blomsten, men ellers er det glædeligt, at der nu er komet to nye sene sorter, for dem er der ikke mange af.

Sådan gør du

Jordbær er lette at dyrke. De skal fornyes med 2 og ikke længere end 3 års mellemrum, men de laver selv nye planter, så du har altid det plantemateriale ved hånden, som du skal bruge.

Har du ikke et jordbærbed, må du have et i år. Du skal blot plante ud inden 26. august. Efter denne dato begynder jordbærrene at sætte nye blomster til næste års høst, og de skal derfor gerne have etableret et rodnet inden. Samtidig med, at du planter, skal du give en smule gødning, men kun lidt. Ellers er gødning noget, der foretages efter høst, og stadig kun i moderate mængder.

Pas på hjerteskuddet

Gør dit bed klar, lug ukrudtet væk og plant så med 30 cm. afstand. Plant ikke så dybt, at hjerteskuddet, det skud der stikker op i midten af planten, dækkes med jord.

Vand udgør 90% af et jordbær, så når bærrene dannes, må de ikke mangle vand. Vand helst med siveslange, så blomsteranlæg og blade ikke bliver våde. Det kan senere give skimmel. Manglende vand giver færre bær, men til gengæld også bær, der smager endnu bedre.

Bestøvning

Jordbær skal bestøves, og det klarer bierne. Har du mod på det, kan du også prøve at så jordbær. Frøene er ikke selve bærret, men sidder på bærret. Det er de små mørke eller grønne prikker, der sidder på hvert bær. De spirer hurtigt, og du får hurtigt bær på planterne. Har du lyst, har jeg set frøposer flere steder, blandt andre i Plantorama.

Halm eller flis

Et jordbærbed skal holdes fri for ukrudt, som alle andre bede. Du kan med fordel lægge halm, eller græsafklip mellem rækkerne. Det holder på fugten, og holder bærrene rene. En juletræsavler i Norge har fundet ud af, at jordbær gror ganske godt mellem træflis. Det holder dem fri for mange sygdomme og holder jorden ren for ukrudt. Herhjemme og i Norge bruger man mest plast eller halm mellem rækkerne, men træflis skulle være endnu bedre.

Når du plukker, er det lettest at ligge på dine knæ med knæpuder. Hav en ekstra skål til de dårlige bær. Lad de små grønne blade sidde på, indtil bærret skal vaskes. De er med til at holde på smagen.

Nye planter

Jordbær ”laver små unger”. Sæt dem i en lille potte med jord, så de slår rødder. Når de har gjort det, kan du klippe navlestrengen, og plante nye jordbær ud. Plant ikke ud, hvor der lige har været kartofler, og plant heller ikke, hvor der lige har stået jordbær. Jorden har nematoder, der kan ødelægge dine planter. Så eventuelt tagetes, der renser jorden for nematoder.