Skæve agurker, griffelråd, herlige blomster og masser af frugt på vej. Det er sommer.

Af Lars Lund

Der er afgrøder i både drivhus og have. Alting vokser, og nu kan man for alvor se resultatet af forarbejdet, såning eller udplantning. Måske er dine første tomater allerede røde, eller måske har de fået griffelråd. I år meldes om rigtig mange, der har tomater med griffelråd, en sygdom der typisk dukker op lidt før, man glæder sig til, at tomaterne skal blive røde. Griflen er det sted blomsterne sidder, eller rettere en del af blomsten og frugtanlægget, og det er derfor i toppen af tomaten, man ser den sorte syge plet, som også kan opleves på blandt andre peber.

Ny viden har gjort os klogere

I næsten 75 år har man været af den antagelse, at tomaten, når den fik griffelråd, manglede calcium, så alle råd har lydt på at vande med vandværksvand, der har mere kalk i sig end regnvand, eller i al fald bruge vandværksvand hver anden gang man vander, eller at give jorden lidt kalk, og så i øvrigt holde sig langt væk fra kapilærkasser.

For små ti år siden fandt forskerne ud af, at det på en måde er rigtig nok. Planterne mangler calcium, men manglen er en konsekvens af sygdommen og ikke årsagen.

 

Lyt til din mor

Årsagen er derimod, at planten er stresset. Hvorfor bliver den så det? Det kan der være flere grunde til. Selvom der gentagende gange advares mod at plante tomater for tidligt ud, og man ikke lytter til sin mor, der jo altid planter dem ud på mors dag, hvor jordtemperaturen er, som rødderne kan lide det, så kan mange slet ikke vente. De synes da, tomaterne klarer sig fint ved allerede at blive plantet ud i april. Det går da også godt, lige indtil frugten er på vej til modning, så kommer belønningen eller straffen.

Selvvanding

Lad os tage kapilærkasserne. Er de så også blandt synderne? De sagde man især i 80'erne. Og svaret er et både og. Her skal man igen se på årsag og virkning. Tomater, der overgødes og vokser hurtigt, stresses også, og man kan meget let komme til at hælde for meget gødning i sine kapilærkasser. Ikke mindst når den tredje synder dukker op, solen og varmen.

Ingen bryder sig om at få det for varmt, heller ikke planter, og i dette tilfælde tomater. Vi køler os ned ved at gå i skyggen, eller drikke mere vand. En tomat bruger rigtig meget vand til at nedkøle sig med, når solen bager. Har man for vane at hælde gødning i kapilærkasserne hver gang man fylder op med vand, (som i princippet kan være rigtig nok at gøre), men i denne situation går det galt. Tomaten har ikke brug for gødning eller mad, men væske. Får den ikke det alene, får den for meget at spise, og det kan man også blive syg af. Så altså for tidlig udplantning, for meget gødning, og for meget varme, er noget, der i den grad stresser og giver sygdommen.

Alligevel er det en god ide at vande med vandværksvand mindst hver anden gang, for tomater skal have kalk- stress eller ej - og de skal også gødes, men husk altså: På varme dage skal du sætte gødningsmængden kraftig ned eller springe den helt over. Hellere for lidt end for meget. Herudover skal man sørge for, at tomaterne får lidt skygge og gerne står, hvor det er lidt køligt.

 

Blad på agurken

Agurkerne kan bedre lide varmen, uden det dog skal overdrives. Mine blev sat ud på fars dag, og de har giver tidlig frugt, så de første agurker er høstet. Jeg foretrækker skoleaguker. Planterne er sunde og giver et godt udbytte. Af og til kan en enkelt agurk godt få et blad på selve agurken. Der er ikke en rigtig god forklaring på det, men sjovt ser det ud. Også den slags naturvidundere er der mange af i år. Under mine agurker har jeg bønner, fordi spindemiderne så ofte undgår at gå i agurkerne, men i stedet snupper bladene på bønnerne. Det betyder ikke noget, for allerede nu har jeg høstet de første lækre bønner. Jeg har dog også bønner på friland, men de er langt fra klar til høst. I øvrigt kan du også så ærter og radiser eller gulerødder mellem tomaterne eller agurkerne. 

 

Eksperimentet

Mine to elskede klokkechilier, som jeg har omtalt ved flere lejligheder, har jeg eksperimenteret lidt med. Planterne bliver nemt tæt på to meter høje. I marts klipper jeg dem tilbage, men i år klippede jeg en af de to jeg har, endnu engang godt tilbage. Det gjorde jeg i starten af juni. Som forventet gav den med to klip en knap så høj ranglet plante, men en mere fyldig og tæt plante. Den anden med den ene marts klipning skyder grene ud der vælter, hvis ikke de bindes op.

Den, der har fået to klipninger, har først nu sat blomster, og der er ingen frugt endnu.

Den, der ikke blev klippet tilbage, har masser af ret store næsten udviklede frugter.

Formmæssigt foretrækker jeg den, der fik saksen to gange, men jeg var nok for sent ude anden gang, så næste år rykker jeg det en måned. Høstmæssigt kommer den med en enkelt klipning meget tidligt med frugt, men så kan den anden jo tage over. Planterne bliver dog ved med at sætte frugt i lang tid, og jeg plejer at høste de sidste i december op mod jul, når planten er sat ind i mit lune badeværelse.

 

Selvudtyndende druer

Jeg har fået flere spørgsmål fra folk om vindruer, hvor klaserne ikke er tæt besat med druer, men i nogle tilfælde næsten har tyndet sig selv ud. Typisk sker det, når de ikke er bestøvet tilstrækkeligt. Sådan er det også med anden frugt, der nok kan udvikle sig, men hurtigt falder af, og gør det som ganske små. Men også her kan varme faktisk være en årsag. Alt for høj varme kan ødelægger nogle af blomsterne. Derfor igen en grund til at åbne både døre og vinduer lige nu, og gøre det resten af sæsonen også om natten. I nogle tilfælde er det også solsorten, der har været på spil. Allerede nu er de på jagt efter mine druer i drivhuset, så jeg skal have sat mit fugleskræmsel op.

Formering

Er du glad for din vinplante og gerne vil have flere, måske som gave, er de let at formere. Du tager et stykke fra planten med et blad på, eller fjerner de blade, der er over et. Det skal være halvhårdt, og det hårde, finder du sådan cirka 30 cm fra skudspidsen. Det bløde over, klipper du bare af.

Stiklingen sættes i en potte med let fugtig jord, og en hvid plasticpose over og placere et sted, hvor der er lyst og lunt, men ikke direkte sol. Stiklingen sætter egne rødder på et par uger og vokser videre. Du kan også vente med at gøre det sidst på året, og så vil de sætte rødder i løbet af det tidlige forår. Sættere du stiklingen i vand, vil det også være en metode.

 

Giv stueplanterne ferie

Mange har pelargonier i drivhuset. Det er en ægte mormorplante, (undskyld farmor, men det siger man,) og er stadig lige populær også blandt de unge over 40. Geranium hedder den også. Og nogle fås med duft af æbler eller citroner. Med lidt fantasi kan du lege lidt med planten og blot plukke en enkelt blomsterstilk og dermed gøre den lidt mindre mormoragtig. Ikke fordi der er noget i vejen med, at planter er elsket gennem generationer, men det er sjovt at skabe nye kombinationer. En meget stor del bruger også i dag deres drivhus til meget andet end det, der kan spises, og her kommer stueplanterne og altanblomster virkelig til deres ret. Også dine stueplanter i din bolig vil nyde et sommerferieophold ude foran eller i drivhuset. Glem nemlig ikke at en del af nydelsen ved at sidde i drivhuset også er at se på alt det smukke i din have. Fortsat god sommer.