Du skal først kende historien om gulerodsfluen for at få succes.

Af Lars Lund

Det er bare så dejligt, når man hen på sommeren kan trække lækre saftige gulerødder op. Ja lige indtil man opdager, at de første rødgule rødder, man skal til at sætte tænderne i, er angrebet af larver. Så er det bare øv og øv, og endnu engang øv. 

Det er gulerodsfluen, der har lagt sine æg mellem de spæde rødder, og det synlige resultat er herefter blevet til udklækkede æg, der nu som små larver gnasker rundt og laver minegange i rødderne, så de er helt uspiselige, blandt andet fordi de får en bitter smag.

Problemet er også stort i den økologiske del af gartnerierhvervet, så man har i årevis lavet forskellige forsøg på at bekæmpe den ødelæggende flues værk.

Så tidligt eller sent

Fluen har to generationer, ja i nogle år tilmed tre. Første gang flyver de i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Anden generation flyver i juli og et stykke ind i september. Skaderne ved første generation er ikke så slemme, men giver dog afgrøderne en dårlig rodudvikling, så meget, at nogle af dem visner. Ved anden generation er skaderne langt værre. Larverne laver små gange i rødderne, og de angrebne steder smager ikke godt.

Hurtig udvikling

Gulerodsfluen lægger sine æg tæt ved jordoverfladen og tæt på selve planten. Æggene klækker hurtigt, så allerede efter en uge eller to, er der larver, der straks går i gang med at gnave. De bliver større og federe, og når de er store nok, går de længere ned i jorden, hvor de forpupper sig. Sidst i juli er de klar til at flyve og lægge æg. Det er ikke kun gulerødderne, det går ud over. Det kan også gå ud over andre skærmplanter som persille, pastinak, selleri, rodpersille og dild. Ved første angreb vil du se noget af din persille eller dine gulerødder visne. 

Net og lugt

En metode, der forvirrer gulerodsfluen, er at snyde fluen med lugte, der ikke er som skærmblomsternes lugt. Især har forsøg med løgolie givet et godt resultat. Løgolie lugter så stærkt, at får du det på tøjet, er det ret vanskeligt at få lugten af igen. Man kan også sætte løg mellem gulerødder og persille, hvilket forvirre gulerodsfluen, men virker langt fra effektivt nok. Det mest effektive er et insektnet.

Fire råd så du undgår orm i dine gulerødder

Der er to groft sagt typer gulerødder. Den ene er sommergulerødder, og de andre senere sorter er vintergulerødder, der kan gemmes.

1. Så sommergulerødder tidligt i april. Så er de udviklet, inden første generation af fluer gør skade.
2. Så vintergulerødder i starten af juni. Dæk dem sidst i juni med insektnet og holde nettet på, indtil de skal høstes. Da den ene generation afløser den anden, skal du regne med at have net over frem til lidt ind i september. Gulerodsfluen flyver ikke ret højt, så du kan også forhindre dens angreb ved at sætte et net op som et hegn. Du skal regne med et hegn på ca. 60 cm i højden.
3. Uanset om du vælger sommer eller vintergulerødder, så dæk rodhalsen på dine gulerødder med græsafklip eller jord.
4. Husk sædskifte. Lad der gå fire år, inden du igen sår skærmplanter som gulerødder i samme jord, ellers vil der være larver fra fluen i jorden, når først de har fundet stedet.

 

Skal man forspire gulerødder

Normalt forspirer man ikke gulerodsfrø, men man kan godt gøre det. Frøene hældes i en kop eller en tallerken og dækkes lige akkurat med vand. Lad frøene stå natten over og hæld så vandet fra, for eksempel ved at hælde det hele i et kaffefilter. Filteret anbringes nu på en oasisblok, der står i en skål vand, hvorfra blokken kan suge og holde sig fugtig. Frøene står nu fugtige men ikke i drivende vand, så de kan stadig få ilt. Hele herligheden sættes i køleskabet. Efter ca. 14 dage vil frøene revne, og man kan se en lille spire. Nu er frøene klar til at komme i haven.

Så i mælkekartoner

En anden metode er at så dem i mælkekartoner enten inde eller i dit drivhus. Når de skal plantes ud, skærer man bunden af kartonen og planter i et hul, der i størrelse passer til rødderne. Sår man i for små potter, for senere at plante ud, får man enten mærkelige gulerødder, eller de går til grunde.

Gør såningen lettere

For at lette såningen på friland kan man lave en grød af en liter vand og fire til fem spiseskefulde kartoffelmel. Vandet bringes i kog, og kartoffelmel drysses i. Rør kraftigt. Grøden bliver hurtig klar og stilles så til afkøling. Gulerodsfrøene røres nu ud i grøden. Pas på at grøden ikke er over 35 grader. Fyld massen med frø i en plastpose. Klip et hjørne af posen og klem så massen ud i sårillen. Rillen skal i dette tilfælde være ca. 3 cm dyb. Cirka ti dage efter stikker de små gulerødder toppen op, og det er lidt hurtigere end ukrudtet. Nu er det meget nemmere at skelne det, man vil bevare fra det, der skal væk. Du kan også købe frøbånd med den rigtige afstand mellem frøene, men der er ingen garanti for at alle frø spirer. og så kan der være langt mellem de enkelte planter.

Så og tynd ud

Hvis du tager dine forholdsregler med hensyn til gulerodsfluen, kan du så, når jorden er 4 grader, men vent til der er lidt lunere, det vil sige omkring april.

Jorden skal være porøs og uden sten. Sten og hård jord får rødderne til at dele sig. 

Lav en 1-2 cm dyb rende med en pind eller planteske og dæk igen med jord. Metoden kræver udtynding, når planterne starter med at vokse. Tynd ud så der er ca. 5 cm mellem hver gulerod. Senere, når de er vokset sig større, kan du tage hver anden væk. Brug dem du tager væk, små gulerødder smager rigtig godt. Hold planterne jævnt fugtige med vand og dæk med græsafklip eller hækafklip for at holde på fugten. Tørre jorden ud og efterfølgende får meget vand, revner rødderne.

 

Sorter

Udvalget af sorter er næsten uoverskueligt, så du må ind på nettet og se mulighederne eller købe nogle fra en sort, du kender, og du synes smager rigtig godt, men du får nogle eksempler.

De mest kendte og almindelige sorter er Nates sorterne. De giver lange slanke rødder.

Nantaise 2 kan købes som økologiske frø og er en tidlig og hurtig voksende sort, der kan høstes i juli og ikke er egnet til at gemme.

Skal der lidt farver på ud over rød, så kunne det være sommerguleroden Jeanette White Satin & Yellowstone.

Gulerødder der ligner runde radiser, er for eksempel Pariser Markt.

Blandt gemmegulerødderne er vinterguleroden Berlikumer2- Buzzy der kan fås økologisk. Der er også Flakkese 2 – Buzzy . Andre bud er Økologisk Autumn King2 eller Flakke2, der er en tykkere sort. Chantenay Red Cored 3 er tykke med super smag.

Vintergulerødder kan gemmes beskyttet mod frost

En god lun vinterseng til rodfrugter er et hul i jorden dækket med masser af blade og gran. Her har frosten vanskeligt ved at nå ned. I stedet for blade kan man lægge vintermåtter over. En metode består også i at lægge gulerødder i en kasse og dække med mos for at holde på fugten og efterfølgende dække med noget isolerende. Sådan en kasse kan være en aluminiumskasse, man kan købe i blandt andet Biltema. Gør man det, er man godt kørende.