Blog
Spinat- og rucolasalat med bagte eller syltede tomater og avocado
Hvis du vinterdyrker spinat og rucola i dit drivhus, vil denne salat være lige noget for dig. Måske du også har syltede tomater stående fra i sommer? Ellers kan du nemt lave lynbagte tomater af tomater fra supermarkedet. I disse el-spare tider har jeg også lavet en lynudgave, selvom de langtidsbagte tomater smager af mest. Top med avocado, feta og server med friskbagt brød.
Tilbehør til 4-6 personer
50 g spinat
50 g rucola
200 g syltede eller bagte tomater
1-2 avocadoer
50-100 g feta
Friskkværnet peber
Flagesalt
Balsamico eddike eller glace
Friskbagt brød, fx surdejsbrød
Anret et stort salatfad med en blanding af spinat og rucola. Top med de syltede eller æbagte tomater, skiver af avocodo og smuldret feta. Kværn med frisk peber og salt, plus en smule balsamico eddike (jeg bruger en på sprayflaske) eller balsamico glace. Server med friskbagt brød.
Lyn- eller langstidsbagte tomater
750 g cherrytomater
4-5 fed hvidløg
1 lille håndfuld friske urter
Salt
Friskkværnet peber
Olivenolie
Læg et stykke bagepapir på en bageplade og skær cherrytomater i halve, hvidløg i tynde skiver og hak urter fint. Vend det hele med ca. 3-4 spsk olivenolie, lidt salt og friskkværnet peber. Bag i ca. 20 minutter ved 180 grader varmluft til tomaterne får en gylden farve for lynbagte tomater eller 4 timer ved 100 grader over og under varme. Lad dem køle af, inden du samler salaten.

Om Johanne Mosgaard
Johanne Mosgaard, opskriftsudvikler og 3 x kogebogsforfatter med fokus på grøn mad. Udover at lave en masse mad, dyrker Johanne også selv masser af grøntsager i sin egen have. Johanne driver til daglig hjemmesiden Englerod.dk og deler en masse inspiration på sin Instagram @Englerod.
Bliv klogere på Johanne Mosgaard
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster