Blog
Sprød salat med feldsalat, gulerødder og tranebær
Feldsalat er en af de nemmere salater at dyrke i drivhuset i vinterhalvåret og er super lækkert i salater. Prøv denne sprøde og simple salat, der er god som tilbehør til varme retter og passer til sæsonen.
Tilbehør til 4 personer.
Ingredienser:
- 150 g edamamebønner, pillede fra frost
- 75 g solsikkekerner
- 75 g feldsalat
- 150 g revet gulerod
- 50 g tørrede tranebær
- 1 grapefrugt
- 1 nip salt
Fremgangsmåde:
Hæld kogende vand over edamame bønner og lad det stå i 5 minutter. Si herefter vandet fra.
Varm en pande og rist solsikkekerner på den tørre pande under omrøring til de er gyldne og dufter skønt.
Vend feldsalat sammen med edamamebønner, revet gulerod, tranebær og de ristede solsikkekerner. Pres saften fra en grapefrugt ud over salaten og et nip salt.
Server salaten som en skøn og frisk tilbehørssalat til vinterens varme retter.

Om Johanne Mosgaard
Johanne Mosgaard, opskriftsudvikler og 3 x kogebogsforfatter med fokus på grøn mad. Udover at lave en masse mad, dyrker Johanne også selv masser af grøntsager i sin egen have. Johanne driver til daglig hjemmesiden Englerod.dk og deler en masse inspiration på sin Instagram @Englerod.
Bliv klogere på Johanne Mosgaard
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster