Februar status i drivhuset

Det går den rigtige vej, og nu kan vi smile til de første forårsblomster og komme i gang i drivhuset

Selvom februar er en af de koldeste måneder på året, er solen nu kommet højere på himlen. Det betyder, at drivhusjorden får tilført ekstra varme, men også at jeg må erkende, at solen nu afslører, at mit glas i drivhusets trænger til en god omgang rengøring. Det skal jeg straks i gang med, og det er bedst at gøre det en overskyet dag uden frost. Så undgår jeg striber på vinduerne. Samtidig kan jeg få vasket overvintrende skadedyr eller deres afkom væk, og få drivhusets krinkelkroge renset for svampe, der har hygget sig og blot venter på, at jeg sætter planter i drivhuset.

Sådan gøres drivhuset rent

Ud med det løse

Februar er en god måned at få vasket og renset drivhuset. Jeg starter med at tage løst inventar ud af drivhuset og gøre inventaret rent. Herefter fortsætter jeg inde i drivhuset med at gøre drivhusglassene rene. Her bruger jeg først en havesprøjte eller en blomsterforstøver, som jeg fylder med Bio-clean fra Juliana. Det er et nedbrydelig middel, der har den rette pH værdi, så det ødelægger svampe. Jeg sprøjter ind i kroge og sprækker ind i profilerne. Det får lov at trække en halv times tid, nok tid til en god kop varm kaffe, så tager jeg en børste og skrubber løs, og til sidst skyller jeg alt snavs helt væk. Jeg skyller allerede nu både indefra og udefra. Ved at gøre det fra begge sider, får jeg vasket sæben helt af. Når jeg bruger en højtryksrenser, står skidtet nærmest i kø for at komme væk.

 

Gulvet

I størstedelen af mit drivhus har jeg en gulvbelægning af mursten. Mursten kan godt suge noget fugt, især hvis ikke de er hårdtbrændte, og derfor er der nogle steder alger. Her har jeg en speciel børste, jeg sætter på en højtryksrenser, men har du ikke en sådan sag, kan du også bruge en gulvskrubbe og noget klorin eller Bio-clean. Det tager også algerne. Er jeg i strandstemning lægger jeg strandsand på gulvet. Det kan altid fejes væk, når det ikke er pænt længere.

 

Glem ikke tagrenden

Selvom min tagrende på min oase har et lukket låg, er der altid nogle blade, der alligevel finder vej ned i den og især mos, begynder at gro fast. Når tagrende på den måde stoppes, så ved jeg, der let trænger vand ind i drivhuset. Op med låget og rens godt ud.

Vil du se min fulde renselsesproces live, så se videoen her.

 

Frisk jord er som rent dynetræk.

Jorden i mit drivhus skal også have et tjek. Jeg dyrker i en blanding af faste bede og plantesække.  De gamle plantesække kom ud i køkkenhaven og i bede i november. I de bede jeg har i drivhuset, skifter jeg noget af jorden. Engang skiftede vi jord ned i et spadestiks dybde. Det er ikke nødvendigt. Det er nok, blot at skifte de øverste ti centimeter. Jeg bruger kompost, der er omdannet. Det giver mere mening af bruge det jord man selv fremstiller. Selv om jeg kun skifter jord ned til ti centimeters dybde, så prøver jeg så vidt muligt at lave vekseldrift i bedene. Hvert 5 år får bedet dog en større tur. Her skifter jeg i et spadestiks dybde. Den jord jeg skifter ud, bruger jeg i køkkenhaven og erstatte jorden i drivhuset med jord fra køkkenhaven, der gennem årene også hvert år har fået tilført kompost. Det er super jord.

Første såning

Nu skal der forår i jorden. I potter har jeg i efteråret lagt løg, og de første vintergækker og forårsløg er allerede i fuldt flor. Senere følger påskeliljer og tulipaner. Ellers er det nu, jeg sår hestebønner og kål til udplantning og feldsalat, som noget af det første. Også lidt spinat plejer jeg at så. Det gror langsomt, men er alligevel dejligt at spise de spæde skud, hvis ikke man kan vente. En klump rabarber fra haven, får også en plads i en krukke.

 

Tid til kartofler

Ellers er det inde, der er fuld gang i vindueskarmen, både med spiring af kartofler og med chili, der skal startes tidligt.  

Kartoflerne kommer ud i spande drivhuset sidst i februar, og kommer der frost får spandene en ”frakke” på, og har jeg lidt ekstra energi og vejrudsigten siger enten hård frost eller langvarig frost bærer jeg dem simpel hen ind, hvor der ikke er frost.

Ude i det fri op ad en sydmur har jeg figner, men har du Abrikoser, nektariner og ferskner i dit drivhus kan de i milde perioder blomstre i drivhuset allerede nu. Er der ikke bier i huset, skal du selv lege bi. Tag en fin pensel, og drej den rundt i den udsprungne blomst, så der overføres støv fra støvdragerne til støvfanget.

 

Varmebed

Lige uden for drivhuset gør jeg er varmebed klar og har du drivbænk er der også mange muligheder for at så tidlige afgrøder. Varmebedet bygges op med staldgødning og jord, og giver en fantastisk undervarme, hvor mange grøntsager kan få en god start, og hvor man også kan dyrke tidlige kartofler. Grav cirka en halv meter jord væk. Fyld med 25 cm hestemøg, 5 cm jord, 10 cm møg og til sidst 10 cm jord. Hestemøget giver varme og senere næring til planterne. Se en video om hvordan du gør her.

 

Potterengøring

Ude står en masse potter som er blevet brugt i løbet af sæsonen. Jeg når aldrig at gøre dem rene, når de er blevet tømt, men nu skal de også have en omgang. Ude på lerpotterne er der kommet noget grønt patina, og det får lov at blive, men indersiden gør jeg godt rent. Jeg har et bord med en vask lige uden for drivhuset, men har ikke åbnet for vandet endnu. Derfor tager jeg en spand med lunkent vand inde fra min bolig, og den virker så som opvaskebalje.

 

Nyd det.

Tilbage er nu kun at sætte mig ned med en dejlig kop varm the og ild i min lille brændeovn. Herligt at mærke duften af frisk jord, nyvasket drivhus, og at kunne se ud i haven gennem de nu klare ruder og tænke på, at nu er der ikke lang tid før verden udenfor også bliver grønnere.