Blog


...

Lars Lund

12 dec 2023 12:44

Guide: Sådan dyrker du rosenkål

Rosenkål er kålens roser. Der er også en vis sammenligning, når man holder de små kål op mod rosernes blomsterknopper. Det har givet været årsagen til det danske navn. Rosenkål er en kålplante, der tidligere blev dyrket meget, men i dag en blandt de mere oversete kål i haven. Måske er deres manglende succes, at de kan smage en anelse bitre, men det kan skyldes, at de endnu ikke har fået frost. Frost gør dem til små smagsmæssigt ret koncentrerede smagsbomber. Gamle sorter kan dog trods frost, stadig være lidt bitre.  

 

Ædelstene 

Egentlig kommer rosenkål fra middelhavet, men er senere forældet i Belgien og fik her det latinske navn Brassica oleracea, der ganske smukt betyder havkål der bærer ædelstene. I England har kålen navn efter de belgiske aner. Her hedder kålen Brussels sprout, mens tyskerne i lighed med danskerne bruger betegnelsen rosenkohl. Taler vi om ædelstene, er det nok de mere grove af slagsen, grov i betydningen mange kostfibre og som andre kål rig på vitaminerne A, E,C,K og B. Rosenkål indeholder også kalium og magnesium.   

Vinterkål 

Der findes et rigt udvalg af sorter, med lidt forskellig smag. Mange ønsker rosenkål med mere afdæmpet smag. Flere af de ældre sorter har en meget stærk smag. 

De tidlige sorter af rosenkål bryder sig ikke om frost, og det giver måske derfor bedst mening af vælge de vinterhårføre. De kan høstes, hvor der ikke er meget andet at høste i haven.  

 

Rosenkål har en lang udvikling. Mange køber dem derfor som småplanter, men det er yderst sjældent det oplyses, om de er af den vinterhårdføre slags. Vil du væres sikker, må du spørge, hvor de købes, og ellers skal du selv i gang.  

 

Jord 

Rosenkål kan dyrkes på de fleste jordtyper, men den foretrækker en veldrænet, muldjord. En god lerjord er dog heller ikke ringe. De har et dybtgående rodnet, og er derfor i stand til at undgå tørkestress. Kålen er dog følsom overfor vandmangel i perioden fra udplantning, til de første rosenkål er på størrelse med en lillefingernegl.  

 

Såning 

Rosenkål kan forkultiveres et lunt sted fra starten af april ved 20 grader. Det vil sige, vi er indendørs. Frøene dækkes med en god centimeter jord, og når de planterne er omkring små ti centimeter, skal de omplantes. Det er en god ide at vande dagen før omplantning. Mens de nu vokser, skal jorden holdes let fugtig. Plant ud i maj med en afstand på cirka 50x50 cm mellem planterne. Sår du direkte på friland, skal jorden være mindst 6 grader, men forkultivering er absolut at foretrække.  

 

Gødning 

Rosenkål skal ikke have for meget kvælstof, så bliver hovederne løse, og det samme sker, hvis stokken ikke står godt fast i jorden. Står de og svajer med vinden, skal du trampe jorden fast omkring dem. Med hensyn til gødning må de på den anden side ikke mangle gødning, og de elsker kompost. Ellers brug en organisk gødning, der langsomt frigiver næringsstofferne.  

 

Høst 

Kålene er klar i januar. Har du ikke nået at høste alle de små hoveder, forvandler planten dem til lange skud med gule blomster. De lange skud er lækre og velsmagende og fine i wok mad. 

Sygdomme  

Rosenkål kan som beskrevet blive løse af for meget kvælstof, eller især når de ikke står fast, men svajer med vinden. Ellers er det ret sunde.  

 

Det eneste, der rigtig kan drille, er kålormen. Her kan du dække med insektnet.  

 

Tidligere brugte man også det biologiske middel Dipel, en bakterie, der ødelagde larvernes tarmsystem. Det blev dog forbudt i Danmark, og mange kåldyrkere har savnet det siden, men nu er et andet næsten tilsvarende biologisk middel kommet på markedet med navnet Larvex. Det er af bakterien Bacillus thuringiensis. Det virker kun mod larver af sommerfugle som for eksempel kålsommerfugle, buksbom-halvmøl, spindemøl, viklere, målerlarver og lignende. Produktet opløses i vand og sprøjtes på de angrebne planter. Det standser fødeoptagelsen, så larverne dør efter cirka to til fire døgn. 

Der er ingen negativ effekt mod andre insektarter, planter, mennesker eller dyr, og der er ingen behandlingsfrist for Larvex. Det betyder, der ikke behøver at gå et vist antal dage efter behandling, før man kan høste spiselige afgrøder. Hos nyttedyr.dk og i planteskolen kan man købe en pakke med 30 gram, der i alt rækker til 150-300 kvm. Man skal bruge midlet, så snart de første larver ses. Larvex nedbrydes gradvist af uv-lys i løbet af cirka tre til fem døgn. Det er derfor bedst at behandle i perioder med lav uv-stråling, det vil sige behandling sen eftermiddag/aften og hvis muligt, i en periode med let overskyet vejr. Man skal undgå at behandle ved udsigt til regn