Blog
Indretning af City Greenhouse
Hylderne sørger for, at pladsen kan udnyttes optimalt, og på den måde får planterne også nok lys. (Foto: @kuestenbalkon)
Tekst og billeder: @kuestenbalkon
I 2 måneder har Urban City drivhuset nu stået på min østvendte altan i Kiel, og i mellemtiden har jeg fået det indrettet. Selvom det kan syne ret småt med sit grundareal på 0,32 m2 i forhold til andre drivhuse, er det et mirakel i forhold til plads: de medfølgende hylder muliggør, at den begrænsede plads også kan udnyttes vertikalt. Det betyder, at der er plads til over 20 potter i drivhuset.
Ungplanter skal først udvikle en kraftig rodklump, og derfor har de brug for, at jorden konstant er fugtig i starten. Jeg har sat plantebakker på trælamellerne for at undgå grimme vandpletter under potterne, som kommer på grund af den hyppige vanding. Når planterne så er blevet lidt større, vænner jeg dem til moderate vandmængder, for at de senere kan klare ikke at blive vandet i et par dage, og jeg kan tage bakkerne ud.
I det nederste område, hvor der ikke er meget sol i starten af året på grund af altanens gelænder, har jeg stillet mit planteudstyr og mine planteplejeprodukter. De skal beskyttes mod fugtighed, da den halvoverdækkede altan jævnligt bliver hjemsøgt af regn og storm. Ellers kunne man bruge pladsen til tekstiler, fx stolehynder eller et uldtæppe, krukker eller en kasse med haveredskaber. Senere på året kan planterne dog godt lide pladsen, hvis solens stråler når ned dem.
Fra vindueskarmen til altanen
Uafhængigt af om der skal plantes på en altan eller en have, forholder det sig altid ens med dyrkningen af planter: alt efter plantesorten kan frøene sås direkte i højbedet om foråret (fx rucola, feldsalat, spinat, persille, purløg fra marts), hvor andre frø kun kan spire ved varme temperaturer indenfor (fx chili, peberfrugt, ananaskirsebær, aubergine fra februar).
Da der er en del planter på min 12 m2 altan, deler jeg min stue, eller rettere sagt vindueskarmene, med dem fra februar til midt i maj. Først efter de sidste nætter med frost i maj, de såkaldte kolde døgn i maj, kan de frostfølsomme planter komme i bedet, for at de ikke tager skade.
Selvfølgelig er det også muligt at købe planterne som ungplanter i havecenteret. Dog er udvalget af sorter mere begrænset, og de er dyrere, end hvis man tyr til frø.
Hvis man ikke gider at gå slalom om planterne indenfor i månedsvis, kan dyrkningsprocessen for eksempel fremskyndes ved hjælp af et drivhus. Her kan planterne allerede flytte ud fra april. Man kan også bruge en drivbænk eller fiberdug, som kan lægges henover bedet eller en spand om foråret, for at beskytte planterne mod kulden.
Drivhuset kan bruges som en plantebørnehave
I marts udstyrede jeg Urban City drivhuset med kål- og salatplanter. I april kom der squashplanter og et udvalg af blomster, herunder kornblomster, morgenfruer og fløjlsblomster. Så snart de første kålplanter er rykket i bedene i midten af april, stillede jeg græskarplanter, agurker og i starten af maj peberfrugter ind i drivhuset, fordi der ikke længere var frost i Kiel.
Det er en god ide at holde øje med vejrudsigten. Også selvom drivhusets glasvægge holder på varmen om dagen, kan planterne få frost ved lave temperaturer og i givet fald dø. Hvis jeg ikke er helt sikker på, om det kan være for koldt, lader jeg hellere forsigtigheden råde og tager planterne indenfor. Først efter de kolde døgn i maj, hvor alle planter kan stå ubeskyttet, bliver drivhuset indrettet til sommeren. Udover de andre planter, der bliver dyrket i løbet af året, skal mini-melonen og potte-butternutsquashen vokse i drivhuset, fordi de ikke har kunnet tåle den friske brise fra Østersøen de sidste par år.
Udvalg af planter og sorter til en altan
Jeg har besluttet mig for at bruge vertikale højbede på grund af min lange, men meget smalle altan. Det er særligt svært at finde plads til de planter, som har et stort rodnet og derfor har brug for en stor spand, eller til de planter, der rager langt ud. Jeg koncentrerer mig derfor i stedet om dyrkning i potter med ampel- og pottetomater (fx Balconi Yellow), Butternutsquash og chilier (fx Kordara), og de små sorter som dværgauberginer eller snackagurker.
Der er desuden mange frugt- og grøntsagsplanter, som vokser godt og er pladsbesparende ved tagrender, espalier eller lyskæder, fordi de vokser opad (fx tallerkensmækker, mexicanske mini agurker, klatrejordbær). Planter som jordbær, rødbede, spinat og salater har ikke så dybe rødder og kan derfor godt vokse i flade bede eller altankasser.
Det er vigtigt at huske på, at planterne på altanen ikke kan passe sig selv, og om sommeren er de afhængige af regelmæssig vanding, tilstrækkelige næringsstoffer og plads til rødderne. Jo større planterne bliver, desto mere vand har de brug for. Jo mere krævende de er, desto mere tid skal man bruge på dem. Derfor overvejer jeg allerede ved dyrkningen af planterne i foråret, hvilke behov jeg kan opfylde, og hvilke jeg ikke kan.

Om Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub
Drivhusklubben står bag alt lige fra journalistiske artikler om skæve drivhushistorier og Juliana-medarbejderes drivhusberetninger til diverse guides om livet i og med drivhus.
Bliv klogere på Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster