I august er der sprækker i tomater, rosiner blandt druerne og fuld knald på tomaterne, og så skal der nusses om planterne, laves stiklinger og sås evighedsspinat. 

Min venlige genbo har passet mine to store chilier, mens jeg har holdt ferie langt mod nord. Chilierne står i potte, og jeg synes, han ud over at se på hans kone skulle have noget meterhøjt smukt at se på, men jeg var væk. Jeg har skrevet om chilierne før, ja måske lidt for meget, men hver gang de omtales, kommer der mange positive reaktioner. Næh og nej, hvor kan de købes? Det kan de på nettet, og de overlever flere år. Styrken på skalaen er fem. Gartneriet Toftegaard, skriver på deres side, at de bliver 40 cm høje. Mine er to meter. Klokkechilier kalder vi dem. Deres officielle navn er Bishops Crown. Det danske navn, fordi det minder om en kirkeklokke, og det engelske fordi det måske også minder om en bispehue og kirke og bisp, har jo også nogle ligheder.

De er tørstige, siger min nabo

Vandig er ofte et problem, når ferien melder sig. Man kan nå langt med en kapilærkasse og længere med en vanlet vandingsanlæg (ja, det er vand uden d) eller med siveslanger og vandingsur, men der er altid planter, der skal vandes separat, især når de står i potter. Planter i bede kan godt tåle ret meget vand og ret meget tørke, mens det i potter ofte er modsat. Skinner solen bliver det varmt i drivhuset, også selv om der luftes ud, og så bliver planterne rigtig tørstige.

Jeg var i kontakt med min nabo et par gange. Heldigvis er han formand for det lokale vandværk, for der skal bruges meget vand, fortalte han. De drikker som bare pokker dine to chilier, sagde han hver gang. Faktisk var jeg nødsaget til at styre hans vandingsbehov, for de kan faktisk også få for meget, og så dør de. Han har før passet mine planter, og dengang døde de af årsagen: I bedste mening. Sagt på en anden måde, af for meget vand. I år er det heldigvis gået godt, og jeg har nu fået de to planter båret hjem fra deres lille naboferie. De ser fine ud.  

Gød ikke græsset før en ferie

At komme hjem fra ferie og se hvor meget, det har vokset i drivhuset og i haven, er altid noget, vi glæder os gevaldigt til. Vi når slet ikke at få pakket ud af bilen, men går straks i haven. Nogle gange, når hjemkomsten er sen, udstyret med lommelygte. Nøj og ih og se der, lyder det. Se druerne. Der er mange, men de er heldigvis ikke modne endnu. Se tomaterne og se blomsterne og agurkerne. Du milde og se rundt om drivhuset, hvor er det flot. Og se græsset. Der er jo gået helt grassat. For jo, jeg gav det gødning inden jeg tog på ferie, og det har regnet meget i juli, så hvad kan man lære af det? Gød ikke før du kommer hjem!! Ellers er det dejligt efter en lang tørkeperiode og en inden afrejsen fra en halv sveden plæne at se en nu frisk langhåret grøn plæne. Nu skal den tæskes igennem med klipperen på højt skær og over nogle omgange.

Efter lang tids tørke og en sveden plæne er det da dejligt at komme hjem til drivhuset og den nu grønne langhårede plæne

Foto: Grøn Kommunikation©

Ferieadressen er skiftet til mit drivhus

Når man sætter fokus på drivhuset, skal man også huske at sætte fokus på de omgivelser, der er omkring drivhuset. Det du kan se ude, når du sidder og kigger ud inde fra dit drivhus, er lige så vigtigt, som det du kan se ind i dit drivhus. Hvis du primært bruger dit drivhus, som mange gør i dag, som opholdsrum, så er det ikke dine bambusmøbler, din brændeovn eller dine krukkeplanter i drivhuset, der giver hele stemningen. Det er i høj grad også det, du kan se lige omkring dit drivhus, sommerfuglebusken, dit æbletræ, sommerblomsterne og de store, ja megastor havehortensia og din dekorative køkkenhave. Sammen med junglen af hængende drueklaser, de røde tomater og chilierne, der ringer med klokkerne, har du nu skiftet ferieadresse. Du er landet i det rene paradis, hvor selv regnens trommen på vinduerne er hyggelig, ja næsten romantisk. Og så er alle duftende fra duftgeranium med til at give sanserne fuld blus.

Rosiner blandt druerne

Drivhuset har også i hele ferieperioden stået piv åben. Dørene i starten bevogtet af mine fugleskræmsler, der nu holder ferie, og udskiftet med et Juliana rullegardin, for ellers ville solsortene havde troet, der var deres bolig og deres druer, nå jeg nu ikke var hjemme. Vinduerne har også stået åbnet hele døgnet. Selv om agurkerne begynder at skrante og er ved at have ydet deres, ser planterne generelt sunde ud. Det kan derfor ikke siges for tit: Udluftning er løsningen, når sygdomme og især svampesygdomme skal undgås eller minimeres. Det også, selvom det har regnet i mange af ugens dage, mens jeg var væk. Man er lidt mere på den mere sikre side, når man lufter ud, for nu hvor planterne er udviklet, er der rigeligt med varme i forvejen.

Nogle få af mine druer af sorten daddeldruer (Souvenir) ligner dog rosiner. Når det sker, plejer det at gå ud over mange, men i dette tilfælde er det ganske få klaser. I fagsproget kaldes det kræntning. Årsagen kan være for høje temperaturudsving, for høj luftfugtighed og manglende næringsoptagelse eller vandmangel i de nedre jordlag. Druen er ikke så gammel, og planten inde i drivhuset, så man kan ikke udelukke manglende vand, der også er den hyppigste årsag, men druerne sidder meget tæt på klasen, så helt udelukke høj fugtighed, kan jeg heller ikke, også selv om jeg har luftet godt ud. Heldigvis er det blot ganske få druer, det handler om.

Sprækker i tomaterne

Mens tomaterne og de første chilier høstes, nipper jeg toppen af nogle af tomatplanterne. De behøver ikke at yde mere, for det ender ofte med lidt for mange grønne tomater, der dog også smager godt som syltede tomater. Find opskriften her.

Agurkerne har endnu ikke fået meldug, men det plejer at dukke op i august. Sker det, nipper jeg forsigtig alle de syge blade af og undgår at ryste planten, så der spredes flere smittespore. Nogle tomater sprækker, fordi duggen begynder at danne en hinde omkring dem. Den forhindrer, at de kan ånde, og så sprænger huden. Når du vander, så gør det om morgenen og ikke aften. Så undgår du for megen fugt.

Nye stiklinger, gratis planter

August er også tiden, jeg skal have lavet stiklinger. De kan godt lide den lune fugtige luft i drivhuset. Jeg laver især pelargonier, figen og lavendel og mange af dem der slår rod, glæder jeg andre med. Jeg har slet ikke plads til det hele, men det er sjovt at lave nye planter og en god gave.   

Ved lavendel udvælges et skud, der ikke har blomstret, og som sidder et stykke nede på planten, der hvor stiklen begynder at få ved. Jeg finder et skud, der er seks til ti cm langt. Skuddene skal ikke være for bløde, men afmodne. De bløde dør hurtigt. Stilken rives nedad og af, så den får en hæl med, det vil sige lidt af stilkens bark med. Jeg fjerner nu nogle af de nederste blade på den afrevne stilk og sætter dem i en sandblandet jord i tre til fire centimeters dybde. Stiklingerne skal ikke stå for varmt, så fordampningen er for stor, men skal dog stå så lyst som muligt. Efter 4–8 uger har stiklingerne slået rod, og jeg har fået nye gratis planter.

Klip en hæl og riv en tå, siger man. Her river man en hæl, når der skal laves nye lavendler.

Foto: Grøn Kommunikation

Spinat der ikke går i stok

Når jeg har fået ryddet lidt op i planterne i drivhuset, nusset dem lidt og talt blidt til dem, skal jeg i gang med at så de sidste radiser, noget pluksalat, lidt blomkål til overvintring og spinat. De fleste oplever, at spinat hurtigt går i stok, og når de gør det, bliver de lidt bitre. I modsætning til for eksempel porre, der normalt først går i stok, når de har fået frost, det vil sige andet år, så går spinat i stok, når de står for varmt. Varme udløser trangen til at sætte frø. Derfor skal spinat helst stå lidt i skyggen eller sås i ydersæsonen, det vil sige forår og efterår. Jeg vælger derfor evighedsspinat, der slet ikke er en spinat men en bladbede. Der er flere sorter af Perpetual Spinach, som producerer rigtig mange grønne blade og giver et godt udbytte. De kan sås ude i det fri til og med august og i drivhus frem til november. Frøene skal du nok have fat i på nettet.

Se hvordan du laver pelargonier her. 

Jeg køber økologiske frø ikke mindst til det, der skal spises. Her er det evighedsspinat, jeg vil så i drivhuset, så er der frisk ”spinat” mindst frem til januar

Foto: Økologiske-frø.dk