Måske har du hørt udtrykket ”Det var en god frokost, men der var for lidt rødbeder.” Rødbeder har i hundrede år været en yndet spise, og udsagnet om for få rødbeder er da også et meget gammelt ironisk mundheld med forskellig betydning i forskellige egne. Nogle steder udtryk for, at man fik for lidt at spise, andre steder det modsatte.

 

Mens flere af havens traditionelle afgrøder ryger lidt ud og ind i popularitet, så er rødbeder helt uundværlige først og fremmest fordi, de fleste synes, syltede rødbeder bare smager godt. I medgift får man så også en sund kost. Rødbeder indeholder masser af folat, et stof der har betydning for blodproduktion og celledeling. Herudover giver de et godt tilskud af kalium, der gavner muskler og nerver. Rødbeden er kalorielet og fiberrig og indeholder A vitaminer. Ifølge forskning på Københavns Universitet sænker rødbedesaft blodtrykket og styrker konditionen. Det sidste dog mest for de utrænede. Rødbeder har et højt indhold af nitrat, der udvider blodkarrene og skaber en gavnlig effekt for blodtrykket. 

Det er derfor ikke så sært, at rødbeden er den mest anvendte rodfrugt i den daglige husholdning. Den kan spises rå, bages, steges, dampes eller presses til saft i saftcentrifugen. Mest kender vi den måske som en syltet sag, der smager lækkert på en leverpostejmad.

Selvfølgelig skal en rødbede ikke kun være rød. Derfor kan du også få den i en stribet udgave. De stribede mister dog farven, når de koges, så de er derfor mest egnet i rå salater. Her kan du også bruge de spæde blade fra de små rødbeder.

 

Gammel lægeurt

Rødbeder har her I landet været dyrket i 300 år og har slægtskab med bladbede og sukkerroe. Er man uheldig, kan man få “rødbeder”,  der ikke er rødbeder, men sukkerroer, der er farvet. De gamle grækere og romere dyrkede rødbeder for bladendes skyld. Her blev de brugt som lægemiddel. Roden blev ikke spist, men der blev lavet saft af den, som en god helsedrik.    

Guide: Sådan sår du

 

Så de lidt anderledes frø sidst i marts og april. Du kan så helt frem til midt juni. Sår du i juni, er de klar til høst i oktober. De må ikke få frost, så går de i stok.  

Inden du sår, er det en god ide at lægge frøene i vand og vande sårillen.

Sårillen skal blot være et par centimeter dyb.

 

Så hvert frø med en afstand på 5 centimeter. Får de lidt mere afstand for eksempel otte cm, bliver de også lidt større. Afstand mellem rækkerne skal være ca. 30 cm.

Kuglerunde eller lange rødbeder

Sår du i april-maj, så skal du vælge de kuglerunde sorter. De skal spises, mens de er små, så er de klart bedst i kødet. Lader man dem vokse videre, bliver de små håndbolde, der ender med at blive seje. Vil du gemme dine rødbeder til vinterbrug, sår du dem i juni- Her kan du så alle sorter. Nogle sorter står ligefrem ovenpå jorden, og det skal de, så det skal du ikke bekymre dig om. Vinterrødbeder høster du i oktober. Skær toppen af og anbring dem køligt og frostfrit, gerne i sand.

Jord

Rødbeden trives bedst i en god muldrig jord, men kan dog godt stå i en lidt leret jord og gerne i halvskygge med lidt fugt.

 

Vanding

Rødbeder elsker vand, så vær opmærksom på, at de ikke mangler vand, især i tørre perioder

 

Forkultivering

Det er ikke alle grøntsager, der er lige gode at forkultivere. Min erfaring er, at de fleste af de grøntsager, hvor det er roden, vi høster, godt kan blive meget forvirrede af at blive plantet om. De mister lidt fodfæstet og stritter så ud til flere sider, som om de tror, der har været et jordskælv, så de nu må stå endnu bedre fast. Med andre ord, de forgrener sig. Det kan der dog komme mange fantasifulde rodfrugter ud af, men selv om man generelt skal undlade at omplante rodfrugter, så kan man godt gøre det, hvis man ønsker en særlig sjov og dekorativ grøntsag.

Rødbeder er en af undtagelserne. Den har ikke noget imod at blive pottet om en enkelt gang, men dens rod går heller ikke så langt i dybden. Den vokser mere ud i bredden eller tykkelsen og sørger på den måde for en god forankring.

 

Sygdomme

Man bliver sund af at spise rødbeder, men rødbeder er også sunde planter, der sjældent får sygdomme. Knoporme, der også æder andre knolde som for eksempel kartofler, går en sjælden gang i rødbederne. Det sker især, når forårsmånederne er tørre. Vander man ofte i juni og juli, så slipper man for knopormene. I sjældne tilfælde kan bladene angribes af lus, men det har ingen væsentlig betydning for roden. Er jorden for kalkrig, kan de få skurv, men jorden skal indeholde kalk for en god spiring. Siderødder kan angribes af nematoder, så rødderne får et loddent udseende. Det undgås ved sædskifte. Rodbrand kan være et problem. Det er en svampesygdom, der angriber rødderne, så planten dør. Optræder mest i tør jord.

 

Held og lykke med rødbeden.