Hej Bent, tak for dit indlæg.

Der er tale om en ikke traditionel dyrkningsmetode, hvor man bruger naturlige råstoffer til at sætte gang i jorden og planterne, og altså ikke bruger kemiske midler. Nogle gange går man bare ikke den nemme vej for at finde alternativer, men den vej man tror på.  Og så er det en opskrift til planter og ikke noget man skal drikke.

Arsen findes som bekendt naturligt også i jorden og i øvrigt også i vores drikkevand og i mindre grad i grøntsager. Så hvis du ligefrem, som du skriver, frarådet at bruge Den koreanske Naturlige Landbrugsmetode, som den kaldes, skal du måske også til at advare mod at drikke vand eller bare gøde vores planter, eller for den sags skyld til at advare gartnerier og landbrug mod at bruge pesticider og kunstgødning. I det hele taget er metoden meget udbredt i Korea, hvor den kommer fra som beskrevet i artiklen, og fortalt i videoen. Men det er altid godt og sundt at være kritisk, så tak for det. Det er dog første gang jeg er stødt på, man ligefrem vil advare mod at bruge metoden. Heller ikke i udenlandske kilder, har jeg kunnet finde nogen advarsler eller grund til det.   

I mange og især engelsksprogede lande bruges metoden, hvor der som nævnt ikke er tale om traditionelle gartnerier, som erstatning for kemikalier, man ellers bruger til at gøde planter med, eller som erstatning for kemikalier eller pesticider til sprøjte med. I meget udenlandsk litteratur inden for økologisk havebrug og økologisk landbrug og gartneri, som i mange år har været mit foretrukne landskab, er metoden også meget omtalt. Sidst nu også for første gang i Danmark i bogen Grøntsagsbogen fra Koustrup.

I forhold til ris varierer det meget fra sted til sted, hvor meget arsen, der er i jorden. Arsen stammer bl.a. fra kunstgødning, pesticider og kyllingefoder.  Arsen fra ris sidder hovedsageligt i skallen og da den er poleret væk i netop hvide ris, er mængden forsvindende lille eller næsten ikke til stede, ifølge mine kilder.

Om arsen er kræftfremkaldende, er der ikke enighed om, men dog ingen tvivl om at store mængder ikke er gavnligt, også selv om det danske internetmagasin Bedre Livsstil, ligefrem anbefaler risvand til selv ammende mødre. https://bedrelivsstil.dk/smid-aldrig-dit-risvand-ud-igen/

Risvand bruges både i skønhedsprodukter til huden tidligere også i medicin. Der er ikke lavet tilbundsgående undersøgelser af, hvor sundhedsskadeligt de forholdsvist lave doser uorganisk arsen, vi får gennem vand og ris i Danmark, er, men Johnny Hansen fra Kræftens bekæmpelse afviser, i Videnskab.dk, at der er en markant øget risiko for kræft forbundet med vores indtag. Udenlandske forskere mener noget andet, når vi generelt taler om de andre former af ris, f.eks. brune ris.  

Hvorfor ris og risvand og ikke bare den dyre yoghurt for jo, man kan lave mælkesyrebakterie af yoghurt, ja sågar bare af mælk alene. Her handler det i Koreansk Naturligt landbrug også om en mere bæredygtig filosofi. 

Ris er en let tilgængelige, økonomisk kilder til LAB. Når ris vaskes med rent vand som forberedelse til madlavning, kan kolonier af LAB opsamles i skyllevandet.  Risvandet indeholder også andre gavnlige mikroorganismer og blandt andet indeholder risvand jern, kalium, magnesium og zink. Først og fremmest booster det mælkesyrebakterien op på en billige måde, da der er tale om vand man ellers smider væk, og man behøver ikke at købe dyrere mælkeprodukter for at sætte gang i sagen. Den spiselige tilbageblevne kultur bruges i Natural Farming til både plante- og husdyrproduktion, hvilket også er ud fra en bæredygtig tankegang, ligesom den faste fraktion der er spiselig som en blød ost. Så igen: Det handler om en anden tankegang. 

Kilder til svaret her er er blandt mange Fødevarestyrelsen, Videnskab.dk og College of topica Argriculture and Human Resources , University og Hawií at Mânoa, samt The vegetabel Growers Handbook af Huw Richars samt en lang række udenlandske artikler på nettet. Herunder også udenlandske YouTube videoer. 

Mvh. Lars