Blog
Mælkesyrebakterie til din havejord
I takt med interessen for dyrkning af grøntsager, stiger også interessen for den sunde havejord.
Koreansk naturligt landbrug, hvad i alverden er det, og er det noget vi kan bruge i haven? Ja det kan vi. Det er en metode kendt fra Korea, hvor man tilfører jorden nogle bakterier kaldet lactobacillus, der generelt skal kunne forbedre jorden og dens sundhed i haven.
Lactobacillus findes i vores tyndtarm, men også i fermenterede fødevarer, som for eksempel kål, yoghurt og surdej og er i følge det store danske.lex.dk udbredt i naturen, ud over det udgør en stor del af menneskets normale bakterieflora i mund og tarmkanal samt i skeden hos kvinder. Kort og godt er det godartede bakterier, der hjælper vores immunforsvar, men altså også er gavnlig for mikroorganismerne og planterne i jorden.
Grundlæggende bygger Koreansk naturligt landbrug på et andet mere kendt begreb nemlig permakultur, der går ud på, at man i stedet for at tildele planten en masse næring udefra, sørger for at jorden har den næring, der skal bruges. Det er næring der kommer fra de døde planter og det der ellers naturligt er i en sund jord. Målet med permakultur er at se positivt på naturen og finde løsninger og ikke se problemer. For eksempel har du ikke for meget ukrudt, men for lidt jorddække. Du har ikke for mange dræbersnegle, men for få moskusænder. Planter skal for eksempel også optage mere CO2 end de udleder, og måske det vigtigste, de skal på alle måder være til nytte. Til nytte vil sige, at de skal kunne spises eller være til gavn for insekter, eller de skal have en værdi som gødning. Planter, dyr og mennesker skal kort og godt leve i harmoni med hinanden.
En permakulturhave ser ikke ud som en almindelig have, eller kaldes ikke en have, men en skovhave. Bag denne tankegang ligger, at man forsøger at bringe jorden tilbage til dens oprindelse. At lære af naturens erfaringer, siger man også. Skovhaven skal ikke forstås som en skov, men en anden måde at dyrke planter på. I de kultiverede haver opdeler vi haven i forskellige afdelinger. Et sted til grøntsager, et område til frugttræer, et område til køkkenhave. Skovhaven er ikke så ordnet. Her vokser planterne mellem hinanden i forhold til deres krav for lys eller skygge. Skovens træer er frugt-og nøddetræer. I underskoven er der bærbuske og flerårige grøntsager.
For at styrke bakteriefloraen i jorden indgår i koreansk naturligt landbrug en mikstur, af mælkesyrebakterie populært og forkortet i metoden kaldet LAB. Miksturen er både et akutberedskab og en forbedring af en måske lidt træt jord, der ikke har været dyrket økologisk og slet ikke efter de principper permakultur bygger på. Miksturen eller vitaminbomben til din jord, er også yderst gavnlig tilsat din kompost. Især er miksturen god i din havejord i starten af sæsonen og gavnlig til en jord, der ikke er passet særlig godt. Blandingen er meget enkelt, baseret på økologiske hvide ris og økologisk mælk.
I videoen kan du se hvordan jeg laver en energidrik din jord og dine planter vil elske.
Husk der er undertekster på.
3 Kommentarer til dette indlæg

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Tina Brandt
19 apr 2023 10:45
Hej Lars
Hvor ofte kan/skal man give planterne den energidrik, som jeg bestemt vil prøve?
Bh Tina
Lars Lund
20 apr 2023 21:45
Hej Tina . I princippet er en gang i sæsonen nok. Men ellers vil jeg anbefale hver 3. måned.
mvh
Lars
Bent Løschenkohl
29 apr 2023 13:59
Jeg forstår ikke starten med skyllevand fra ris. Hvis man vil tilføre mælkesyrebakterier så brug dog bare yoghurt eller lignende – der er for øvrigt typisk op til 200 gange flere mælkesyrebakterier.
Fermentering af skyllevand fra ris kan gå helt galt, hvis der opformeres svampe, der danner mykotoksiner, og kan lugten afsløre det? Efter normal fermentering af risskyllevand er pH ca. 3,5, så det er altså surt uanset hvad det lugter af. Det er nok ikke sundt at smage på produktet.
Ris indeholder 10-20 gange mere arsenik end andre kornarter, det stammer fra jorden. Fødevarestyrelsen anbefaler at skylle ris i vand før kogning – udenlandske forsøg har vist at det kan fjerne op til 80% af arsenikken, og det skyllevand bruges altså her som grundlag for gødning til planter!
Alt i alt: en masse arbejde, og man kan kun advare mod at bruge resultatet.
Lars Lund
08 maj 2023 12:24
Hej Bent, tak for dit indlæg.
Der er tale om en ikke traditionel dyrkningsmetode, hvor man bruger naturlige råstoffer til at sætte gang i jorden og planterne, og altså ikke bruger kemiske midler. Nogle gange går man bare ikke den nemme vej for at finde alternativer, men den vej man tror på. Og så er det en opskrift til planter og ikke noget man skal drikke.
Arsen findes som bekendt naturligt også i jorden og i øvrigt også i vores drikkevand og i mindre grad i grøntsager. Så hvis du ligefrem, som du skriver, frarådet at bruge Den koreanske Naturlige Landbrugsmetode, som den kaldes, skal du måske også til at advare mod at drikke vand eller bare gøde vores planter, eller for den sags skyld til at advare gartnerier og landbrug mod at bruge pesticider og kunstgødning. I det hele taget er metoden meget udbredt i Korea, hvor den kommer fra som beskrevet i artiklen, og fortalt i videoen. Men det er altid godt og sundt at være kritisk, så tak for det. Det er dog første gang jeg er stødt på, man ligefrem vil advare mod at bruge metoden. Heller ikke i udenlandske kilder, har jeg kunnet finde nogen advarsler eller grund til det.
I mange og især engelsksprogede lande bruges metoden, hvor der som nævnt ikke er tale om traditionelle gartnerier, som erstatning for kemikalier, man ellers bruger til at gøde planter med, eller som erstatning for kemikalier eller pesticider til sprøjte med. I meget udenlandsk litteratur inden for økologisk havebrug og økologisk landbrug og gartneri, som i mange år har været mit foretrukne landskab, er metoden også meget omtalt. Sidst nu også for første gang i Danmark i bogen Grøntsagsbogen fra Koustrup.
I forhold til ris varierer det meget fra sted til sted, hvor meget arsen, der er i jorden. Arsen stammer bl.a. fra kunstgødning, pesticider og kyllingefoder. Arsen fra ris sidder hovedsageligt i skallen og da den er poleret væk i netop hvide ris, er mængden forsvindende lille eller næsten ikke til stede, ifølge mine kilder.
Om arsen er kræftfremkaldende, er der ikke enighed om, men dog ingen tvivl om at store mængder ikke er gavnligt, også selv om det danske internetmagasin Bedre Livsstil, ligefrem anbefaler risvand til selv ammende mødre. https://bedrelivsstil.dk/smid-aldrig-dit-risvand-ud-igen/
Risvand bruges både i skønhedsprodukter til huden tidligere også i medicin. Der er ikke lavet tilbundsgående undersøgelser af, hvor sundhedsskadeligt de forholdsvist lave doser uorganisk arsen, vi får gennem vand og ris i Danmark, er, men Johnny Hansen fra Kræftens bekæmpelse afviser, i Videnskab.dk, at der er en markant øget risiko for kræft forbundet med vores indtag. Udenlandske forskere mener noget andet, når vi generelt taler om de andre former af ris, f.eks. brune ris.
Hvorfor ris og risvand og ikke bare den dyre yoghurt for jo, man kan lave mælkesyrebakterie af yoghurt, ja sågar bare af mælk alene. Her handler det i Koreansk Naturligt landbrug også om en mere bæredygtig filosofi.
Ris er en let tilgængelige, økonomisk kilder til LAB. Når ris vaskes med rent vand som forberedelse til madlavning, kan kolonier af LAB opsamles i skyllevandet. Risvandet indeholder også andre gavnlige mikroorganismer og blandt andet indeholder risvand jern, kalium, magnesium og zink. Først og fremmest booster det mælkesyrebakterien op på en billige måde, da der er tale om vand man ellers smider væk, og man behøver ikke at købe dyrere mælkeprodukter for at sætte gang i sagen. Den spiselige tilbageblevne kultur bruges i Natural Farming til både plante- og husdyrproduktion, hvilket også er ud fra en bæredygtig tankegang, ligesom den faste fraktion der er spiselig som en blød ost. Så igen: Det handler om en anden tankegang.
Kilder til svaret her er er blandt mange Fødevarestyrelsen, Videnskab.dk og College of topica Argriculture and Human Resources , University og Hawií at Mânoa, samt The vegetabel Growers Handbook af Huw Richars samt en lang række udenlandske artikler på nettet. Herunder også udenlandske YouTube videoer.
Mvh. Lars