Lækre grønne og sprøde asparges som vi gerne vil have dem. Foto: Pixabay

Succes med dine asparges handler først og fremmest om den rigtige jord.

Hvide eller grønne asparges, nej det er ikke to forskellige sorter, men to forskellige dyrkningsmetoder. For en del år siden var det meget populært, og måske også lidt finere at dyrke hvide asparges frem for grønne.

I dag er valget nok mere traditionsbundet. Måske er det netop dyrkningsmetoden for de hvide, der har givet indtryk af, at asparges er besværligt og krævende, men i virkeligheden er det meget nemt at dyrke asparges, når først man har lavet de rigtige forberedelser.

De hvide asparges dyrkningsform kræver noget jordarbejde og flytning rundt på jorden et par gange i sæsonen. Så snart aspargesstilken dukker op af jorden, lægger man en 30 cm høj og 60 - 70 cm bred vold hen over staklen. Så vokser aspargesen videre under volden. Når den så igen dukker op, er den klar til høst. Det sker med et langt aspargesjern, der når ned til bunden af volden, hvor man så skærer stænglen over og rykker den op. Fordi den ikke har fået sollys, er den hvid og lang, og i øvrigt er den også træget, så den skal skrælles. Efter høst frem til Sankthans, får planterne lov at vokse sig store, og jorden jævnes ud, og så er det forfra igen næste år.

Op i lyset

Metoden er lidt besværligt og ikke mindst pladskrævende, og reelt ikke nødvendig, for de grønne asparges der ikke dækkes med en jordvold, smager mindst lige så godt, skal ikke skrælles, og er mere vitaminrige end de hvide.

Der findes selvfølgelig forskellige sorter af asparges, men det er en anden sag. Nogle sorter er velegnede både til hvide og grønne asparges, mens andre er specialudviklet til grønne asparges, og bryder sig ikke om en tung dyne. Andre trives fint i mørket, og er derfor mere velegnet til hvide asparges. Sorter, der er målrettet til hvide asparges, har oftest mere tykke violette skud, hvor farven dog forsvinder under kogning.

Vælg en sort du kan lide

Et aspargesbed kan man holde liv i imellem 10 og 15 år, og derfor kan sortens smag jo spille en rolle. Det handler om at dyrke noget, man synes smager godt. Mange kan lide sorten Mary Washington, der egner sig til både grønne og hvide asparges, men ellers er det med at holde øje med en sort, du måske køber hos grønthandleren, og synes smager godt. Så kan du jo tjekke sorten. Desværre fremgår det ikke altid, men grønthandleren bør kunne fortælle dig det.   

Grundlaget for succes er din jord

Asparges kan tåle en saltet luft. Dens naturlige voksested er stranden, hvor jorden på grund af de mange opskyllede skaller også er ret kalkrig. Det største arbejde er derfor forberedelsen af din jord. Den skal være en smule basisk. Ofte er vores havejord det modsatte eller i bedste fald neutral, men her skal pH værdien ligge på 7,5. En høj eller lav pH kan være godt for noget og skidt for noget andet. Ph værdien er vigtig for jordens mineraler og for evnen til at frigøre de næringssalte, planterne har brug for. Det er heller ikke helt lige meget, om din jord er til den sandede side eller den lerede. Er den til den sandede side, kan pH værdien godt ligge lidt lavere. Ved en sandet jord trives Asparges ved 6,6 – 7 pH, mens den på en leret jord skal ligge på 7,5.

Tag en prøve

Først skal du altså måle pH værdien på din jord. I en planteskole kan du købe et pH målingssæt, så du kan aflæse værdien. Du blander f.eks. 50 gram jord og med 50 ml demineraliseret vand og dypper et lakmuspapir ned i vandet, så viser papiret på en skala, hvad jorden pH værdi er.

Skal pH værdien hæves, kan du gøre det med kalk. Det kan være perlekalk eller dolomitkalk. Det sidste er billigst og indeholder magnesium. På en sandet jord skal du regne med at bruge 30-40 kg pr 100 kvm for at hæve pH værdien med en halv enhed. På ler går der 50-60 kg.

Hanne Søgård, der er jordbrugsteknolog, anbefaler, at man ikke sætter jorden i chok ved at give for meget kalk på en gang. Det skal gøres over nogle år. Hvis pH værdien er så lav som for eksempel 4 og skal hæves til 7, vil hun foreslå, man giver kalk i november og igen i juni-juli, men kun halv dosis i sommermånederne. Altså 50 kg i november og 25 kg i juni pr 100 kvm. Tjek igen året efter og brug samme dosseringsmetode, indtil balancen er der. Hvis pH værdien er for høj, er den meget vanskelig at sænke. Her må du bruge blade og spagnum. Vær opmærksom på, at de angivne pH værdier er til dine asparges. Generelt skal man passe på, at jorden ikke bevæger sig meget over 6 pH, hvis man vil dyrke økologisk. Kalkning kan indebære store ændringer for de jordbundsorganismer, der er vigtig i økologisk dyrkning, og hvor meget af næring til planterne kommer fra organismerne og ikke fra kunstgødning.

Du er næsten færdig med forberedelsen

Det næste trin er at sikre, at der ikke er flerårigt ukrudt i dit bed. Hvis flerårigt ukrudt kommer mellem aspargesrødderne, filtrer de sig så meget ind i hinanden, at det går helt galt, og dit aspargesbed ender som en ukrudtsmark. Vær derfor flittig med at få alt op.

Frø eller plante

Du kan godt så aspargesfrø, hvis du har meget tålmodighed, men så går der fire til fem år, før du kan få glæde af dem. Vælger du at så, sker det i april. Læg frøene i 2 cm dybde i såbakker og stil dem i drivhuset. Plant dem ud, når de er tilpas i vækst og med 33 cm mellemrum og 140 cm afstand mellem rækkerne, når vi taler om grønne asparges. 190 cm afstand for de hvide.   

Den første høst

Køber du toårige planter, går det hurtigere, men kan tidligst høste året efter. Da artiklen primært handler om grønne asparges, kan du i princippet grave et stort hul som du gør til enhver anden plante, men mere praktisk er det, at grave en 25-30 cm bred og 30 cm dyb rende. I hullet lader du bunden bue lidt. Det gør det lettere at brede rødderne ud. Pas på rødderne ikke ligger og tørrer ud. Dæk med 10 cm jord, og efterhånden som planterne vokser op, dækker du ud med resten af jorden.

Først når planterne er tre år og helst fire, kan du høste. De grønne asparges brækkes eller stikkes når de er 10–25 cm lange, og inden de begynder at åbne sig. Tager du de første asparges, når planten er tre år, skal du nøjes med to styks pr. plante. Fra Sankthans slutter du høsten og lader dem vokse og få nye kræfter. Hanplanter, der yder mest, får røde bær. Når du køber asparges, er det typisk en skøn blanding af både han og hunplanter.

Pasning vand og gødning

I det første år skal du holde øje med vand. De skal ikke overvandes, men heller ikke mangle vand. Har du mulighed for at hente noget tang, vil dine nye strandplanter i haven nyde de hjemlige omgivelser med tang over jorden. Giv det i maj. Kompost kan også gøre det. pH-værdien falder år efter år med tilsat kompost, så drys også lidt kalk på.

Sygdomme

Den værste fjende er nok aspargesbillen. Den er 5-6 cm stor med et blåsort kors på ryggen. Den lægger æg på planten om foråret og æder sig ind i plantens top. Det er meget vigtigt at tjekke planterne for æg, får når larverne udklækkes, går det helt galt.

Asparesrust giver kanelbrune let ophøjede pletter på stænglerne og kan være tegn på for meget vand. Klip de syge planter ned og bring dem helt ud af haven. Lige før vinter kan du forebygge rust ved at klippe planterne ned og igen sørge for, de ikke ligger i komposten.

Asparges udskiller svovl

Asparges er sunde for hele vores tarmsystem og indeholder alle de vigtige vitaminer, vi har brug for. Du har sikkert bemærket, at din urin lugter anderledes, når du har spist asparges. Det skyldes, at asparges indeholder en svovlholdig syre kaldet asragus-syre, der ganske kort efter man indtager asparges, nedbrydes i vand. Glæd dig over, at det er godt for hele dit system.