Blog
Frisk plantemuld til danske drivhuse
Foråret er begyndt for alvor og hvis du ikke allerede har været i plantecenteret efter plantemuld, er du sikkert på vej i Påsken. Sommerhalvåret er for mange den bedste tid på året, specielt hvis du er ejer af et drivhus.
Hvert år får Spirekassen mange spørgsmål om plantemuld. Vores kunder er i tvivl om, hvilken muld de skal vælge og hvorfor? Det er meget forståeligt for der ER mange produkter på market og hvert produkt anvendes ikke til det samme.
Muld til drivhuset
-
Drivhusejere er glade for at bruge selvvandingskasser. I en travl hverdag er selvvandingskasser virkelig også det bedste man kan eje. Til selvvandingskasser bruges ofte en Plantesæk.
- Hvis du ikke bruger selvvandingskasser, men har faste jordbede vil du have et behov for at give din gamle muld et årligt boost med næringsstoffer og ny struktur. Du vil have brug for en jordforbedringsmuld.
- Hvis du dyrker i potter og krukker skal du bruge en krukkemuld. Det kan også hedde en plantemuld.
Et nyt muldprodukt på vej
Spirekassen har i flere år samarbejdet med Pindstrup, der er Danmarks ældste muldproducent. Lige siden 1960erne har Pindstrup udviklet og solgt voksemedier, både i Danmark og resten af verden. Faktisk har Spirekassen i en længere periode været på sidelinjen i Pindstrups produktudvikling til privatkunder. Så vores anprisning af disse nye produkter kan måske være på grænsen til reklame, men vi mener faktisk at det er nogle gode produkter.
For at sige det enkelt. Det tager tid at udvikle indholdet til en god plantesæk. Jord er nemlig ikke bare jord.
Grobund for sund vækst
Pindstrup lancerer en sphagnumfri produktserie til forårssæsonen 2023. Mulden består af træfibre og plantekompost: Den er dermed et bæredygtigt alternativ til sphagnum-baserede muldprodukter. Målet har hele tiden været at bruge cirkulære råmaterialer som kompost og træfibre, men samtidig altid leverer den samme gode kvalitet. Efter mange dyrkningsforsøg og afprøvninger er det lykkedes!
Tre nye produkter til drivhuset
- Plantesæk til selvvandingskasser
- Jordforbedringsmuld til boost af din gamle muld
- Plantemuld til krukker og potter
Lær at opbevare din muld rigtigt
Måske tager du ikke hul på din plantemuld med det samme. Det er vigtigt at du opbevarer din plantemuld bedst muligt inden brug. Plantemuld er det man kalder, ”et organisk materiale” og selvom posen er lukket, sker der en masse kemiske processer i mulden
De fleste processer er sunde komposteringsprocesser, der forgår via mikroorganismer, der omsætter organisk stof ved hjælp af ilt. Processerne kaldes en aerob proces.
Rigtig opbevaring af plantesække understøtter de sunde processer.
Korrekt opbevaring
- Ælt og løs mulden i sækkene så den mærkes luftig
- Hvis plantesækkene stables, stabl dem vandret
- Opbevar kun i kort tid inden brug.
- Læg en presenning over stablen så den holdes tør.
- Beskyt mod fugtighed generelt
- Beskyt mod direkte sollys
Dårlig opbevaring
- Højt bjerg af stablede plantesække
- Opbevaring af plantesække lodret
- Opbevaring uden overdækning/fugtigt
- Opbevaring i vandpytter eller fugtige hulninger
- Opbevaring i fuld sol
Hvis plantemulden opbevares under dårlige forhold f.eks. hvis sækkene er stablet tæt, højt og er gennemvædet af regn, er der risiko for at komposteringsprocesserne ændrer sig til at være anaerob. Anaerobe nedbrydningsprocesser foregå uden ilt, via organismer der kan leve uden ilt. Iltfrie nedbrydning danner stoffer, som er giftige for planter. En plantesæk, der har anaerobe forhold vil lugte virkelig grimt. Hvis du har mistanke om at der har været iltfrie forhold i din plantesæk, skal du kassere den.
NB Vær opmærksom på at plantesække med organisk gødning kan lugte når de åbnes. Det er helt normalt, lugten af iltfrie indbrydning er anderledes ubehagelig lugt
Konkurrence hos Drivhusklubben
Vind et lækkert dyrkningssæt fra Pindstrup og vær én af de første der afprøver den nye sphagnumfri muld
- Plantesæk spagnumfri
- Maxiflexkasse
- Maxikap
Præmien har en værdi på over 600 kroner! Deltag i konkurrencen her!
1 Kommentarer til dette indlæg

Om Spirekassen
Christine Wiemann, er udlært væksthusgartner og Jordbrugsteknolog og ejer af frøhandlen Spirekassen. Christine er forfatter til flere bøger om livsstil, haveliv og plantedyrkning. I dag blogger hun og deler generøst ud af sin viden og drivhuspassion. Christine er drivhusekspert og ambassadør for Juliana drivhuse.
Bliv klogere på Spirekassen- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Bodil Larsen
11 apr 2023 17:47
I har virkelig mange gode ideer til, hvordan man får mest igen for dit arbejde. Meget interessant læsning, man bliver helt opslugt. I er bare så gode.😍🥰🤩😍🥰🤩😍🥰🤩🍻
Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub
12 apr 2023 15:54
Tusind tak, Bodil! Det er vi rigtig glade for at høre! 🌱✨
Mvh. Drivhusklubben 💚