Blog


...

TagTomat

06 sep 2022 10:30

Dyrk efterårssvampe i drivhuset

Efteråret nærmer sig, og det betyder at vi snart kan begynde at dyrke lækre spiselige svampe i, eller omkring, drivhuset. Så har du ekstra plads i dit drivhus her til efteråret, kan du læse videre om, hvordan du kan dyrke dine egne spiselige svampe.

Selvom man kunne tænke, at drivhussæsonen så småt er ved at være slut, kan du udover at dyrke efterårsgrønt, nemlig også dyrke forskellige spiselige svampe som fx østershat, pindsvinepigsvamp og bøgehatte.

 

Nedenfor vil vi guide dig igennem, hvordan du både kan dyrke spiselige svampe inde i, og uden for, drivhuset.

Guide: Lav din egen svampesæk til drivhuset

 

En svampesæk består at et vækstmedie, fx halm, som podes med den svamp du ønsker at dyrke. Når du har lavet din svampesæk, skal du blot placere den i dit drivhus og skære hul i sækken. Efter cirka 10 dage kan du høste dine første drivhussvampe, og du vil under de rette forhold kunne høste svampe i op til et år.

 

Du skal bruge

  • Snittet halm
  • En stor plastkasse (100 liter+) med låg
  • En kartoffelsæk eller jutesæk
  • Kalk (hydratkalk)
  • Handsker
  • Et par tunge sten
  • Husholdningssprit
  • Store plastposer
  • Mycelium af den svamp, du vil dyrke
  • Luftgennemtrængelig tape

Sådan gør du

  1. Din halm skal være fintsnittet med en længde på 2-10 cm. Hvis du ikke kan finde det, kan du snitte halmen selv ved at putte det i en stor beholder og køre det igennem med en græstrimmer. Læg det snittede halm i en kartoffelsæk eller jutesæk (med huller).
  2. Bland 1 dl. hydratkalk med 100 l. vand i en stor plastkasse. Husk at bruge handsker, da kalk er meget basisk. Put sækken med halm ned i blandingen. Tryk den godt ned, så al halmen er dækket, og læg et par tunge sten ovenpå. Sæt herefter låg på kassen.
  3. Tag sækken op efter et døgns tid, og hæng den til afdrypning. Du kan eksempelvis lægge brædder over en trillebør og lægge sækken ovenpå, så vandet drypper ned i trillebøren. Tryk lidt på sækken for at få det sidste vand ud. Halmen skal være fugtig, men ikke våd. Hvis det bliver for vådt, er der større risiko for kontaminering med mug- eller skimmelsvampe.
  4. Hæld halmen ud af sækken på et bord desinficeret med husholdningssprit. Bland halmen med mycelium, og hæld det i store plastposer. Luk poserne til, og skær vandrette snit rundt omkring på sækken. Sæt luftgennemtrængelig tape (”englehud”) over hullerne.

Vi plejer at bruge ca. 100 g mycelium (inkl. de korn, det er dyrket på) pr. liter halm i tørmål. Du kan sagtens prøve dig frem med mindre, men husk, at jo mere mycelium, jo hurtigere gennemløbning, og jo lavere risiko for kontaminering.

  1. Placer poserne et køligt sted (ca. 16- 18 °C) og gerne det mørkeste sted i drivhuset, hvor det får mindst muligt direkte sollys. Svampesækken kan med fordel pakkes ind i avispapir for at skabe mørke, mens myceliet spreder sig.
  2. Vent, mens myceliet spreder sig. Hvis du kan se store områder, hvor det ikke vil tage fat, er det pga. kontaminering. Fjern det kontaminerede område.
  3. Når myceliet har spredt sig ud i hele sækken (som et hvidt net), er det tid til frugtsætning. Sæt sækkene et lyst sted i drivhuset (men ikke i direkte sol) og fjern tapen. Hvis du har pakket din svampesæk ind i avispapir, fjernes avispapiret igen.
  4. Når den største hat har foldet sig helt ud og er blevet ”skarp” i kanten, er svampene klar til høst.
  5. Tape hullerne til med normal tape, giv sækken lidt hvile (10-14 dage) og skær nogle nye snit. Når din sæk er færdig med at give svampe, kan du enten blande myceliet op med ny halm og lave flere sække, eller du kan smide det til kompost eller bruge indholdet som gødning omkring dine planter i drivhuset.

 

Når du begynder dyrkningen, er den optimale temperatur 18 °C, men undgå at placere sækken i direkte sollys i drivhuset. Hvis du har snegle i haven, eller ikke har så meget plads tilbage i drivhuset, kan du med fordel hænge din svampesæk op, så sneglene ikke kommer og spiser dine svampe. Jo ældre din svampesæk bliver, jo længere tid vil der gå mellem at du kan høste dine svampe.

 

Hvis du vil holde pause med dyrkningen, kan du placere sækken stort set hvor som helst. Så længe den er lufttæt, kan den sagtens tale frost og går blot i dvale, hvis det er for koldt eller varmt.

 

Guiden er udformet i samarbejde med Bendt Rossander fra Fyns Ø Svampe.

Har du nogle kævler liggende i haven, eller skal du til at beskære eller fælde et løvtræ, kan du bruge dem til at dyrke dine yndlingssvampe langs drivhusets mere skyggefulde side.

Du skal bruge

 

  • Dyvler (eller små træpinde på 8-10 mm i diameter) af løvtræ, gerne bøg eller birk
  • En kævle eller træstub af løvtræ, gerne bøg eller birk
  • Mycelium af den svamp, du vil dyrke
  • Gammelt syltetøjsglas med låg
  • Luftgennemtrængelig tape
  • Hammer og søm til at lave huller i låget med
  • Sprit
  • Skål, gryde og dørslag
  • 8-10 mm bor og boremaskine
  • Bivoks eller evt. stearin
  • Pensel

 

Sådan gør du

 

  1. Læg dyvlerne i blød i en skål med vand i en-to dage. Kog herefter dyvlerne i 20-30 minutter, så de bliver pasteuriseret samt blødgjort yderligere. Læg herefter dyvlerne til afdrypning, og køl dem ned til stuetemperatur.
  2. Lav huller i låget af dit syltetøjsglas med hammer og søm, så der kan komme ilt til myceliet, og desinficer dit syltetøjsglas grundigt (med kogende vand og/eller sprit). Sæt luftgennemtrængelig tape (”englehud”) over hullerne for at mindske risikoen for kontaminering.
  3. Hæld dyvler og mycelium i dit syltetøjsglas. Sørg for at have rene hænder, og undgå så vidt muligt at røre ved dyvler og mycelium. Sæt låget på og ryst glasset, til mycelium og dyvler er godt blandet. Placer derefter syltetøjsglasset et mørkt sted ved stuetemperatur.
  4. Vent tre-fire uger, mens dyvlerne gennemløbes af mycelium. Når myceliet har spredt sig som et hvidt lag på dyvlerne, er de klar til brug.
  5. Bor huller til dyvlerne rundt omkring på din kævle eller træstub. Hullerne skal være ½ cm længere end dyvlerne, så der er plads til lidt luft i den inderste ende af hullet. Vrid boremaskinen lidt rundt, når du borer; så bliver hullerne lidt større i diameter, og du kan nemt få dyvlerne ind i træet. Sæt de gennemløbne dyvler i hullerne. Smelt bivoks i et vandbad, og smør et tyndt lag ud over hullerne med en pensel. Hvis du borer i toppen af træstub eller kævle, så bor tæt ved barken, da svampene etablerer sig bedst i stykket mellem bark og trækerne. Hvis du bruger en kævle, så læg den i blød et-to døgn, inden du går i gang, og placer din kævle langs drivhusets skyggefulde og mest fugtige sted, når den er podet.
  6. Væbn dig med tålmodighed og vent, mens myceliet spreder sig ud i kævlen eller i stubben. Hvis du dyrker i en kævle, er det vigtigt at vande den jævnligt (en gang om ugen), så den altid er fugtig.
  7. Når den største hat har foldet sig helt ud og er blevet ”skarp” i kanten, er svampene klar til høst.

 

Placer dine podede kævler dekorativt langs drivhuset og vent tålmodigt på, at de vil give dig svampe du løbende kan høste. Når du dyrker svampe i fast træ, kan der godt gå et til to år, før der kommer frugtlegemer. Til gengæld er der meget mere næring til svampen, end hvis du fx dyrker i halm eller kaffegrums. Du vil derfor – afhængig af størrelsen på din træstub – kunne høste svampe over en flerårig periode.

 

Du kan dyrke i stort set alle slags løvfældende træer, så brug det du eller din nabo har liggende. Bruger du en kævle, anbefaler vi en størrelse på min. 10 cm i diameter og 30-40 cm i længde, men prøv dig frem med det du har. Lad gerne en friskskåret kævle tørre i en til tre måneder inden podning, eller brug et gammelt tørt stykke brænde, som der endnu ikke gror andre svampe i. Bruger du en stub, anbefaler vi at pode i løbet af de første 9-12 måneder efter fældning. Jo mere frisk stubben er, jo færre konkurrerende svampe, men selv en ældre stub kan bruges, hvis den ikke ser sort og nedbrudt ud.

 

Har du ikke dyvler liggende, kan du sagtens lave dem selv ved at snitte grene af fx bøg eller birk til. Det er op til dig, hvor mange dyvler du borer ind i din kævle, men jo flere, jo bedre. Vi plejer at bruge ca. 100 g mycelium (inkl. de korn, det er dyrket på) til omkring 60 dyvler, men du kan sagtens nøjes med mindre. Så går der måske bare lidt længere tid, før de er klar til podning.

 

Guiden er udformet i samarbejde med Funga Farm.

 

Se forum.tagtomat.dk og tagtomat.dk/guides for mere inspiration og vejledning.

 

God svampedyrkning!

2 Kommentarer til dette indlæg

...

Mikael Bent Hansen

12 sep 2022 15:22

Spændende artikel!
Men det er uklart, hvornår der skal anvendes plastpose, og hvornår der skal anvendes jutesæk. Billedet peger jo på en jutesæk, men teksten siger noget andet.

...

Camilla, TagTomat

13 sep 2022 14:52

Hej Mikael. Dejligt du kan bruge artiklen! Og tak for at gøre opmærksom på uklarheden. Det kan vi godt se ikke er helt tydeligt beskrevet. Du skal gøre som beskrevet under punkt 4, men du kan vælge at putte en jutessæk udover plastposen med halm og mycelium og skære hul igennem begge poser, som er det vi har gjort i svampesækken på billedet. Jutessækken udover plastposen vil mest være for æstetikkens skyld. Håber det giver bedre mening. / Camilla, TagTomat.

Om TagTomat

Bag TagTomat står et hold med en bred vifte af grønne fagligheder, der deler passionen om at skabe grønne fællesskaber og inspirere til grønne gør-det-selv og gør-det-sammen projekter. I dag har TagTomat alt fra økologiske frø, som pakkes på vores frøpakkemaskiner fra 1895, produktion af plantekasser, undervisningsmaterialer til dyrkningskits af svampe og mikrogrønt. Det hele startede med fem selvvandende plantekasser på et skraldeskur tilbage i 2011.

Bliv klogere på TagTomat