Blog


...

Spirekassen

27 apr 2022 15:55

Selvvandingskasser - nemt og bekvemt

Tekst og foto: Christine Wiemann/Spirekassen

Selvvandingskasser er en nem måde at dyrke planter på, da du undgår daglig vanding. En selvvandingskasse passer i princippet sig selv, og du skal kun hælde vand på den én gang om ugen.

En selvvandingskasse eller en kapilærkasse, som det også kan hedde, kan bruges flere steder. I drivhuset, havestuen eller altanen. Planterne trækker selv det vand, som de har behov for fra vandbeholderen i bunden af kassen. Når du er på ferie, passer dine planter sig selv, hvilket er en kæmpe fordel.

 

Selvvandingskassens opbygning

En selvvandingskasse består af en vandbeholder. Plantesækken eller løs muld, ligges ovenpå vandbeholderen. Vand og muld har kontakt med vandet via to til tre cylinderrør, der fyldes med jord. Planten trækker vand fra beholderen ved hjælp af kapillæreffekten. Det sker i den hastighed, planterne har behov for vand.

 

Vand er forunderligt

Selvvandingskasser hedder af samme grund også ”Kapillærer vandingskasser”. Kapillærereffekten trækker vand op til plantens rødder helt automatisk. Det er et naturligt fysisk fænomen, der arbejder mod tyngdekraften. Det sker nærmest automatisk, da vandmolekylet har helt unikke og specielle egenskaber.

Vandmolekylet H2O består af tre atomer, som er bundet sammen af stærke kemiske bindinger, der kaldes kovalente bindinger. 

Måske det er lidt teknisk, men læs med alligevel. Vandmolekylet er det, man kalder en dipol. Det betyder, at molekylet har en positiv ladning i den ene ende og en negativ ladning i den anden. De små vandmolekyler tiltrækker hinanden pga. plus- og minusenderne nøjagtigt som en magnet. Tiltrækningen giver vandmolekylerne en stærk binding til hinanden som perler på en snor.

 

Mulden

Plantemuld består af en masse helt små hulrum. Hulrum der kan rumme ilt og vand til planterodens livsfunktioner. Da vandmolekylerne ikke kan trækkes fra hinanden på grund af de positive og negative ladninger, er der kun én vej for vandmolekylet. De små hulrum i plantemulden trækker nærmest vandmolekylerne til sig, og plantemulden fyldes automatisk med vand. Med sig trækker det enkelte vandmolekyle flere vandmolekyler som perler på en snor. Derved opstår magien i en selvvandingskasse.

Sådan gør du

  • Fyld vandbeholderen
  • Løs mulden i plantesækken grundigt.
  • Læg plantesækken oven på vandbeholderen
  • Klip en åbning til dine planter i posens vandrette flade.
  • Før hånden ned gennem mulden og skær tre huller i bunden af sækken.
  • Fyld de formstøbte huller med muld fra plantesækken.
  • Fyld vandbeholderen med vand.
  • Plant dine planter i plantesækken, vand en smule for toppen.

 

Hvilken muld skal jeg bruge

Brug en relativ grov muld til grøntsager fx en muld til højbede/ Für Hochbeete eller en grøntsagsmuld til jordforbedring. Hvis jorden ikke skal tømmes ud af posen, men der skal skære hul i plantesækken, der ligges oven på selvvandingskassen, bør posen indeholde 40 til 50 liter muld.

 

Vand og gødning

I sommerperioden skal du fylde din selvvandingskasse med vand ca. én gang om ugen. Dog kommer det meget an på, hvor varmt det er, og hvor meget vækst der er i planterne. Jeg vil anbefale at starte selvvandingskasse op med postevand og ikke regnvand.

Der skal ikke tilføres flydende gødning, når du starter eller de første 14 dage.

Når du tilsætter gødning, bør du ikke tilføre gødning, hver gang du fylder vandbeholderen op. Tilsæt gødning 1 til 2 gange om måneden efter emballagens anvisning. Brug kun postevand.

 

2 Kommentarer til dette indlæg

...

Helle Kofod

05 maj 2022 17:40

Tak! Jeg elsker Spirekassen.

...

Christine Wiemann/Spirekassen

06 maj 2022 14:47

Tak for de søde ord :-) 

Mvh Christine

...

Knud-Erik Sørensen

07 maj 2022 07:51

Hvorfor kun postevand og ikke regnvand

...

Christine Wiemann/Spirekassen

09 maj 2022 12:22

Hej Knud-Erik

Tak for dit spørgsmål. 

Vand er ikke bare vand

Der er stor forskel på postevand på basis af grundvand og regnvand. Det er vigtigt at du kender forskellen. Den store forskel mellem regnvand og postevand er vandets pH- værdi og indhold af kalk.  Postevandet er på grund af kalk let basisk med en pH 7-8,5.

Regnvand indeholder ikke kalk, hvilket gør regnvandet let surt. Den lave pH- værdi i regnvand, gør vandet naturligt næringsfattigt.

Betyder det så noget om vand er Surt eller Basisk?

Ja, det kan have afgørende betydning for, om du får succes med plantedyrkning. Den flydende og faste gødning til hobbybrug i drivhuset, er tilpasset let basisk postevand IKKE regnvand.

Bruger du udelukkende regnvand?

Her vil du opleve at planteren ser ud, som om de mangler gødning, selvom de gødning i vandingsvandet. Grunden er den flydende gødning ikke virker optimalt i let surt regnvand. Flere næringsstoffer kan ikke optages af planteroden når vandet har en lav pH- værdi.

 

Problematikken kan du se helt tydeligt på tomater i sensommeren. Måske har du oplevet sorte områder i tomatfrugtens bund?  Fænomenet kaldes giffelråd. Planten fortæller at planteroden har svært ved at optage næringsstoffet Calcium. Årsagen kan være vandingsvandet har en for lav pH-værdi. Problemet ses meget tydeligt, hvis du udelukkende bruger regnvand og selvvandingskasser.

Løsningen kan være at tilfører en håndfuld kalk til din muld, hvor du dyrker i, for at for at løfte pH- værdien.

Hvis du bruger drypvanding og gerne vil bruge regnvand, vi jeg anbefale sig at bruge et mix mellem regnvand og postevand. Herved lander du på en pH-værdi, hvor dine planter kan få gaven af den gødning, som du tilsætter.