Tekst & foto: Christine Wiemann

 

Det er ikke altid lige nemt med gødning af planter i drivhuset. Vi har det med at elske vores planter så meget, og i et ”anfald af omsorg” giver vi dem alt for meget gødning på et forkert tidspunkt. Der er mange af jer, som har forspiret tomat, chili, agurk og blomster. Nu er planterne på vej ud i drivhuset og hvad med gødning?

I denne blog vil du få nemme guidelines til gødnings af drivhusplanterne. Jeg tager udgangspunkt i de gødninger, der findes i på planteskolen og i havecentre. Du får svar på, hvornår du skal gøde dine planter. Ikke mindst, hvornår du bør holde igen og mange andet nyttig viden.

 

Gødningsteori på 2 minutter

Alle planter har grundlæggende brug for 17 næringsstoffer for at leve, vokse og trives. Kulstof, ilt og brint får planten fra kuldioxid fra luften og vand. Man deler planternes næringsstoffer op i makro- og mikronæringsstoffer. Nogle næringsstoffer optages gennem bladet og andre gennem planteroden. Hver planteart har behov for en særlig sammensætning af næringsstoffer for at trives og udvikles sundt. Derfor vil du støde på gødninger til konkrete arter fx tomatgødning, chiligødning osv. Planter optager kun næringsstoffer, når de er på ionform. Det, som afgør, om et næringsstof er på ionform, er vandets og plantemuldens pH- værdi.

Vidste du?: Faktisk ligner gødning til planter og en vitaminpille til mennesker hinanden. Næringsstofferne er helt de samme.

Hvornår skal jeg gøde?

Meget overordnet skal du kun gøde i sommerhalvåret og ikke i vinterhalvåret. Hvis du alligevel gøder i vinterhalvåret, vil dine planter ikke få gavn af gødningen hverken ude eller inde. Vær altid opmærksom på at, der i de fleste plantemuld allerede ER tilsat gødning. Det skal bruges, før du begynder at tilsætte yderligere gødning.

Gødningstyper

Der er to hovedgrupper af gødning, som du kan vælge. Der findes organiske gødninger og uorganiske gødninger. Begge typer findes i flydende form og i granulat eller piller. Begge typer er rigtig gode til drivhusets planter. Flydende gødning er velegnet til selvvandingskasser og drypvandingsanlæg. Gødning i pilleform kan bruges til at drysse i jordbede eller i plansække. Hvad du fortrækker, er op til dig selv.

Uorganisk gødning

Uorganisk gødning kaldes også kunstgødning eller mineralsk gødning. Det er i princippet lavet i et laboratorium, hvor forskellige næringsstoffer er blandet sammen. Uorganiske gødninger har den fordel, at de fås meget koncentrerede, og derfor har du, til lang tids brug. Følg altid doseringsvejledningen på emballagen.

Organiske gødninger

Er lavet ud fra organisk materiale. Det kan fx lupin, hestebønne og Vinasse, der er et biprodukt fra sukkerproduktion og har basis i sukkerroe. Organisk gødning kan også laves på basis af tang, uld, hønsegødning og andre dyregødninger. Endelig igen findes der organiske gødninger på basis af insekter. Rent generelt kan man sige, at organiske gødningen sjældent er så koncentreret som uorganiske gødninger. Du kan blive overrasket, over hvor meget du skal bruge, før det er effektivt.

Der findes flere økologiske organiske gødninger på marked.

To begreber du bør huske

Du vil se to begreber: Plantegødning og plantenæring, hvad er forskellen?

Jo der er faktisk en forskel. Det handler om procentsatsen af næringsstoffer i produktet. Et produkt skal have over 1 % indhold af et næringsstof for at må kaldes en gødning. Ellers skal den kaldes en næring ifølge gødningsloven.

Plantenæring er altså ikke lige så drøjt som gødning.

Hvad står N-P-K for?

Du vil på de fleste gødninger se forkortelsen N-P- K og så nogle tal. De tre bogstaver er en forkortelse af tre makro næringsstoffer. De tre tal, som også står på gødningen, siger noget om blandingsforholdet af næringsstofferne i gødningen.

N = Nitrogen eller kvælstof

P = Phosfor eller Forfor

K = Kalium

Spot plantens gødningsbehov

• Gødningsunderskud ses som blege planter, lyse pletter og spinkel vækst.
• Gødningsoverskud ses som dybe mørke blade, der krummer og krøller i en kraftig vækst.

Hvor ofte skal jeg gøde?

• Spirende frø og små kimplanter skal ikke gødes
• Der skal gødes 2 til 3 uger efter, småplanter er ompottet/om priklet
• Tomat/Chili, der udplantes i plantesække, skal gødes 2 uger efter udplantning
• Voksne planter i drivhuset: Gød et par gange om ugen
• I hedebølge. Hold igen med gødning og gød kun én gang om ugen.
• Stop med at gøde fra oktober både i drivhus, have og i vindueskarmen.

Tip 1

For at få mest ud af din gødning bør du vande med postevand eller en blanding mellem regnvand og postevand. Regnvand som eneste vandkilde er for næringsfattigt. (Mere om dette senere)

Tip 2

Forebyg overgødning ved at skygge dine planter med et skyggegardin i meget solrige perioder og i hedebølge. Skygge forebygger gødningsophobning i plantesække og i selve tomatplanten. Specielt tomatplanter har godt af dette. Faktisk er tomatplanter ikke glade for meget intenst sollys. Skygge af tomatplanter kan til en vis grad også forebygge griffelråd. Se mulighederne for skygge her.