Tekst & foto: Christine Wiemann

 

Vand er fantastik, men efterhånden ret dyrt. Hvert år medfølger der en fast opgave til vores drivhusliv, nemlig vanding. I denne artikel lærer du om vand og vands forskelligheder.

 

Vandteori for nørden

Vandmolekylet H2O består af tre atomer, som er bundet sammen af stærke kemiske bindinger, der kaldes kovalente bindinger. 

Vandmolekylet er det, man kalder en dipol. Det betyder, at molekylet har en positiv ladning i den ene ende og en negativ ladning i den anden. De små vandmolekyler tiltrækker hinanden pga. plus og minusenderne nøjagtigt som en magnet. Tiltrækningen giver vandmolekylerne en stærk binding til hinanden som perler på en snor.

Det er let som ingen ting at bevæge sin hånd gennem en balje med vand. Den stærke binding mellem vandmolekyler illustreres bedst ved at hælde vand mellem to glasplader. Bindingen mellem vandmolekylerne er så stærk, at det kan være svært at få glasplader fra hinanden igen. Vandmolekylernes stærke bindinger til hinanden gør vi brug af i drivhuset. Helt uden du ved det.

 

Drypvanding

Drypvandingssystemer til drivhuset benytter sig også af vands unikke magnetiske egenskaber. Her gøres brug af Kapillærkraften, der er et naturligt fysisk fænomen, der arbejder mod tyngdekraften. Det sker nærmest automatisk, da vandmolekylet har de helt unikke specielle egenskaber med plus- og minusenderne. Først trækkes vandet op i en vandingsbeholder. Herefter løber vandet ud i fødeslanger med en relativ stor diameter. Vandet trækkes af sig selv ud gennem dryppindene med en meget lille diameter. Da vandmolekylerne ikke kan trækkes fra hinanden på grund af den positive og negative ladninger, er der kun én vej for vandmolekylet og det er frem. Vandet trækkes igen af sig selv som perler på en snor ud gennem dryppindene og ud i plantemulden. Fænomenet beskrives også som hårrørseffekten eller hårrørsvirkning.

Plantemulden har endnu mindre hulrum end vandingsanlæggets dryppinde, og vandet trækkes automatisk ind i mulden til gavn for planterne.

 

Fakta boks

• Det er en klar fordel at bruge drypvanding til potter, krukker og ampler. De udtørrer nemlig hurtigt på de hede sommerdage. Med drypvanding holdes de jævnt fugtige.
• Tomat og agurk elsker drypvanding, men agurkeplanten vil ikke have dryppinden tæt på halsroden, da denne skal holdes så tør som muligt.
• Peber og chili har bedst af at udtørre imellem vandingerne. Når man ”vandstresser” planten, vil den automatisk sætte flere frugter. Derfor bør du ind i mellem fjerne dryppindene, så planten udtørrer en smule imellem vandingerne.

 

Vand er ikke bare vand

Der er stor forskel på postevand på basis af grundvand og regnvand. Det er vigtigt, at du kender forskellen.  Den store forskel mellem regnvand og postevand er vandets pH- værdi og indhold af kalk.

I Danmark og flere steder i Tyskland og England indeholder postevand kalk, hvis det opsamles fra grundvandet. Det kender vi, når kaffemaskinen kalker til. Postevandet er på grund af kalk let basisk med en pH mellem 7-8,5.

Regnvand indeholder ikke kalk. Når regnvand falder mod jorden, indsamler dråberne flere urenheder fra atmosfæren undervejs. Blandt andet atmosfærisk kuldioxid også kaldet CO2. Regnvandet ender til sidst i vores regnvandstønder. På grund af den opsamlede CO2 er pH værdien under 7, hvilket gør regnvandet let surt. Den lave pH-værdi i regnvand gør vandet naturligt næringsfattigt.

 

Betyder det så noget, om vand er Surt eller Basisk?

Ja, det kan have afgørende betydning for, om du får succes med plantedyrkning. Den flydende og faste gødning til hobbybrug i drivhuset, er tilpasset let basisk postevand IKKE regnvand.

Bruger du udelukkende regnvand?

Her vil du opleve, at planterne ser ud, som om de mangler gødning, selvom der er gødning i vandingsvandet. Grunden er, at den flydende gødning ikke virker optimalt i let surt regnvand. Flere næringsstoffer kan ikke optages af planteroden, når vandet har en lav pH-værdi.

Problematikken kan du se helt tydeligt på tomater i sensommeren. Måske har du oplevet sorte områder i tomatfrugtens bund? Fænomenet kaldes giffelråd. Planten fortæller, at planteroden har svært ved at optage næringsstoffet Calcium. Årsagen kan være, at vandingsvandet har en for lav pH-værdi. Problemet ses meget tydeligt, hvis du udelukkende bruger regnvand i selvvandingskasser.

 

Løsninger

• Løsningen kan være, at du tilfører en håndfuld kalk til din plantemuld. Dette for at løfte pH-værdien en smule.
• Hvis du bruger drypvanding og gerne vil bruge regnvand, vi jeg anbefale dig at bruge et mix mellem regnvand og postevand. Herved lander vandet på en pH-værdi, hvor dine planter kan få gavn af den gødning, som du tilsætter.

 

Vandopsamling og skygge fokus

Spar tid og gør drivhusdagene i sommervarmen lettere med et vandingsanlæg.

Skygge i drivhuset er med til at skabe et sundere klima for dine planter i drivhuset. Skyggegardiner forebygger griffelråd hos tomat. God skygge nedsætter også planternes vandforbrug.