Blog
Krøller eller ej
Tekst og foto: Lars Lund
Det gror og vokser og varmen kan godt give krøller og hedeslag selv for planter.
Juli er højsæsonen i drivhuset og i haven, men det er også højsæson for sygdomme og sæson for planter, der faktisk ikke er syge, men godt kunne se ud, som var de syge. Et af de spørgsmål, jeg har fået rigtig mange af i år, er tomater med krøllede blade. Helt naturligt er folk blevet forskrækkede over, at der sidste år blev opdaget clopyralid i de flydende gødninger, men også clopyralid i plantesække. Clopyralid er rester af sprøjtegift fra især sukkerroeproduktionen, og når man laver det, vi kalder organisk flydende gødning, trækker man for eksempel saft ud af planterne. Denne saft har i en række tilfælde vist sig at indeholde clopyralid, et giftstof mod ukrudt, som har givet misdannelser på de meget følsomme tomatplanter, ja helt har ødelagt produktionen. Nogle af dannelserne kan godt ligne det, vi har set i juni og juli, nemlig krøllede blade, men oftest er de krøllede blade et resultat af for meget varme i drivhuset. Når tomatplanter får det for varmt, kan de ikke omdanne sukkerstofferne til stivelse, og så krøller de. Det samme sker, når tomaterne har det for koldt. Den gode nyhed er så, at det ikke skader udbyttet. Tomaten bliver ved med at vokse og producere tomater, også selv om bladene ikke retter sig ud. Lad dem endelig sidde på. Det smitter ikke.
Slap og tørstig
Et andet fænomen, der er meldt mange af, er agurker med slappe blade. Igen handler det om for meget varme. Når det er rigtig varmt, fordamper der meget vand fra de store blade, og selv om man vander nok så meget, kan rodnettet ikke følge med. Ikke så sjældent er det fordi, rodnettet rent faktisk ikke er stort nok, og forklaringen kan skyldes, man fik plantet agurkerne for tidligt ud. En for tidlig udplantning kan skade rodnettet og skaderne kan være og er ofte uoprettelige. Tit er det begyndelsen til kransskimmel. Igen er den gode nyhed dog, at hvis du sørger for skygge, når solen brænder, så vil bladene rejse sig igen, hvis altså ikke kranskimmel allerede har godt fat.
Agurkers rødder er generel ret sårbare. Derfor vil man i nogle lande, ikke mindst i Tyskland, kunne købe agurker, der er podet på en græskarrod. Græskarroden har et langt stærkere og sundere rodnet, der ikke er så overfølsom som agurkens. Du kan selv lave sådan en podning, og vejledningen kan du se i min video:
Kransskimmel
Har dine agurker ofte hængt med bladene for til sidst måske at dø, ja så kan de have været angrebet af kransskimmel. Denne sygdom overlever i jorden. Her er det især vigtigt, at du skifter jord næste gang, du planter. Når sygdommen er i gang, kan du ikke stoppe den, heller ikke selv om du fortvivlet forsøger at vande planten. Kransskimmel kommer ind gennem rødderne og ødelægger transporten af vand til planten. En sygdom, der giver samme billede med slappe blade, der visner, er svampen Fusarium. Den kan også angribe tomat.
Meldug er en anden sygdom, der giver bladene en hvid belægning og typisk kommer mod slutningen af høsten. Planten ødelægges af svampen. Udluftning og god plads er modsvaret i forhold til forebyggelse.
Agurkerne falder af
Aborterede agurker er også et problem. Igen er der tale om, at agurken ikke kan føde alle de blomster, der er afsat, så de danner frugt. Sådan er det også for mange frugttræer. De smider en del frugter, der ikke kan udvikle sig, så på mange måder er det en naturlig proces. De mere forædlede sorter er mere sårbare end de gamle sorter. Løsningen kan være enten at nippe alle agurker af, der sidder inde ved stammen eller omvendt netop beholde stammeagurkerne som de eneste.
Spindoktoren har travlt
Spindemider kommer ofte i agurkerne i slutningen af sæsonen og kan være meget vanskelige at få bugt med. I nogle tilfælde kan man bruge neemolie se min video her:
Spindemider flyver ikke men kravler. Derfor kan man også bruge en lille paprulle fra en rulle toiletpapir og sætte dobbeltklæbende tape på røret, der efterfølgende sættes omkring agurkeplantens stamme. Når de vil kravle op på planten, havner de i en gang klister. Det kræver dog, at planterne ikke står og rører ved hinanden, for har miderne en langgangsbro af den ene eller anden slags, kan de bruge den til at nå de eftertragtede agurker. Det kræver også, at planterne ikke allerede er smittet med mider, og desværre opdager man det meget sent.
Et andet råd er at snyde spindemiderne med lokkemad. Lokkemaden er havebønner. Spindemider lokkes til at gå i bønnerne, og de kan faktisk rigtig godt lide dem. Fidusen er at plante bønner i en ring omkring agurkerne eller blot plante dem ved agurkerne.
Endelig kan nogle rejnfan mellem agurkerne også holde spindemiderne væk:
Bedste erfaring mod spindemider er dog nok at bruge rovmider, men det kan jo være en kostbar affære. Der findes også flere arter af spindemider.
Læsertip
Fra en læser der kalder sig Bruno, har jeg fået dette tip
Når spindemiderne har sat deres angreb ind omkring første august og bladene begynder at skifte farve, for til sidst at dø helt, så kommer der stadig små grønne skud på det yderste af “stammen”. I stedet for at smide planter ud, så har jeg prøvet løbende af fjerne de syge blade, så der kun er friske grønne blade tilbage - det er ikke mange, men de er der (ca. en meter). Resultatet er blevet, at jeg medio september har en agurk plante på godt fire meter, som stadig producerer agurker på stammen. Det er da bedre end ingenting, selv om der ikke er mange at dele ud af, men nok til et par pensionister, skiver Bruno.
Svampe
Vand på blade er godt mod spindemider, men også grobund for svampe, og her er det især agurkeskimmel, der er problemet. I starten minder denne sygdom lidt om spindemider. Der kommer gule pletter på bladene, men senere flyder pletterne sammen og bliver brune. Til sidst dør bladet. Er et blad angrebet, kan du ikke rede det. Du kan forebygge med god udluftning, og give god plads mellem dine planter, så der kommer luft mellem dem, uden de står i træk. Fjern også altid syge blade.
Gode betingelser er forebyggelse
Som du kan læse, kan det være vanskeligt at afgøre, hvad der er den ene sygdom, og hvad der er den anden. Det vigtigste er, at du sørger for, at planterne trives. Det vil sige, de får den rette mængde gødning, endelig ikke for meget og ikke for lidt. Vær opmærksom på, at når det er varmt, bruger planterne meget vand til gødning, og derfor skal du nogle gange springe gødningen over, selv om der på din gødningsdunk står, du skal gøde ved hver vanding. Lige så vigtigt er udluftning med døre og vinduer åbnet hele døgnet. Sørg for skygge når solen brænder mest og sørg for, at dine planter vokser i en god jord. Har du mulighed for at plante i bede, er det klart det sundeste for planterne.

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster