Tekst og foto: Frederik, Udkansk

 

Februar er for mange ikke den mest inspirerende måned på et dansk kalenderår. Vinden rusker, frosten afløses af regn, himlen er grålig, og imens kigger vi med længsel ud på haven og holder skarpt øje med ethvert forårstegn.

Selvom vejret måske ikke skriger på havedage, så er der faktisk arbejdsopgaver, man fint kan begynde på allerede her i de kommende uger. Det er jo altid dejligt at være i god tid, og før vi har fået set os om, så banker foråret atter på døren, og arbejdsopgaverne i haven bliver flere.

Jeg vil her i artiklen skrive lidt om haveopgaver, som du i løbet af det tidlige forår kan give dig i kast med, og som vil sende dig godt af sted imod den nye havesæson, vi alle går og glæder os til.

Tillad mig at blive lidt symbolsk, men hvad mere passende end at starte med de frø, der kan sættes til spiring nu, hvor vi taler om et nyt haveårs begyndelse.

 

Arbejdsopgave nummer 1: I jorden med de første frø!

Chili og tomat er nogle af de afgrøder, vi danskere har en stor kærlighed for og særligt, hvis man er drivhusejer. Duften af hjemmedyrkede drivhustomater er ét af jordens små mirakler, hvis du spørger mig. Chili kan vi naturligvis heller ikke undvære, og der findes efterhånden så mange sorter, at alle kan være med både hvad angår smag, vindstyrke og prydværdi.

Chili og tomat er nogle af de første afgrøder, vi sår herhjemme. Dels er frøerne forholdsvis langsomme om at komme i gang, og dels kræver de varme for at spire. I slut februar sår vi begge frø i små potter med almindelig god pottemuld iblandet lidt vasket sand. Mange vælger så- og priklemuld som spiringsmedie, men min erfaring er at, pottemulden med lidt sand fungerer akkurat lige så godt, og derudover kan den indkøbte pottemuld jo så bruges til andre formål.

Inden frøene sås ud, fugtes jorden igennem, så frøene ikke skylles væk og fejlplaceres. Nu hvor frøene er sået ud i den fugtige muld, skal de placeres lyst og lunt. En sydvendt vindueskarm i stuen er ideel. Frøene kræver 20-25 grader for at spire optimalt, og efter små 14 dage vil de titte frem. Når de små kimplanter er begyndt at vokse, flytter vi dem under kunstlys i et køligere lokale for at undgå ranglet vækst. Ranglet vækst kommer sig af, når mængden af varme ikke stemmer overens med mængden af lys. Planters vækstrate påvirkes af temperatur, og hvis ikke lyset matcher temperaturen, vil de små planter strække sig efter det og derved blive ranglede. Har man ikke kunstlys, bør planterne flyttes til en lys og køligere placering for at skabe balance.

Andre planter vi sår samtidig med tomat og chili kunne være peberfrugt, ærteblomst, klokkeranke og artiskok.

 

Arbejdsopgave nummer 2: Tjek græsplænen

Selvom græsplænen ikke er i gang endnu, kan den godt nusses lidt om, så den får flyvende start. Få varmen og riv græsplænen godt igennem. Henover vinteren samler der sig mange visne blade, dødt græs og mos på plænen, og dette skal rives væk for at tillade lys og luft ned imellem græsplanterne. Hvad angår klipning og gødning, så vent til vi rammer april.

 

Arbejdsopgave nummer 3: gå robotklipperen eller plæneklipperen igennem!

Vi danske haveejere gør en stolthed ud af en flot græsplæne, og det kræver ordentligt udstyr. Foråret er et godt tidspunkt at gå maskinerne igennem på. Tøm motorklipperen for benzin, rens tændrøret, skift motorolie, og tjek om luftfilteret trænger til en udskiftning. Fjern alt indtørret græs under plæneklipperen. Du kan også kontrollere, om knivene stadig er ok, eller om de skal slibes eller udskiftes. Sløve knive får græsstråenes toppe til at visne og se triste og kedelige ud.

Arbejdsopgave nummer 4: klip staudebedet ned

Nogle har måske allerede gjort dette i efteråret, men vi lader altid de visne staudetoppe stå helt indtil slut februar. Synet af visne toppe, der fanger rimfrosten, er et fantastisk syn, og mange stauder har smukke og skulpturelle former, som virkelig bidrager til vinterhavens grafik. Derudover er der også mad til fuglene i form af frø fra de visne blomsterstande. Efter en lang vinter er det dog tid til, at de visne toppe får saksen, så de nye skud kan få plads til at bryde frem.

 

Arbejdsopgave nummer 5: Kompost

Kompost er havens mørke guld, og både i efteråret og foråret får alle havens bede et godt lag kompost for at vitalisere jorden. Et lag kompost er den største tjeneste, man kan give sin have, både til at tilføre næringsstoffer, forbedre jordens mikroliv samt gøre jordens struktur mere velegnet for dyrkning. Et ordsprog som er ganske passende herfor er: De planter, man har i haven, er aldrig bedre end den jord, de er dyrket i. Et lag på 5-7cm er passende.

 

Arbejdsopgave nummer 6: Plant de første krukker til med smukke forårsbebudere

En af de ting jeg holder allermest af i haven, må være krukkedyrkning, og jeg dyrker det i stor stil hele året rundt. Følelsen af tage på planteskolen i forårsmånederne og hente hornvioler, forglemmigej, primulaer og andre dejligheder gør mig evigt begejstret. Vær dog opmærksom på en slange i paradis: Det er nemlig vigtigt, at de planter, man køber, er afhærdede planter, hvilket vil sige, at planterne har stået ude og mærket det omskiftelige forårsvejr og ikke kun oplevet livet i et lunt beskyttet drivhus. Planterne skal være klimatiseret til udendørslivet, da de ellers vil få et chok, når de sættes ud, så blomsterrigdommen og væksten sættes hårdt tilbage, og det er der ikke meget ved.

 

Arbejdsopgave nummer 7: Planlæg din køkkenhave

Den spiselige have har i de senere år virkelig vundet sit indpas hos det danske havefolk og med god grund. Alene at kunne dyrke sine egne afgrøder fra frø til høst, er simpelthen naturmagi på højeste plan. Til trods for nyttehavens popularitet er vores danske gennemsnitlige have blevet mindre og derved også mindre plads til at dyrke grønt på. Selvom pladsen til nyttehave kan være begrænset til et par højbedskasser, kan udbyttet sagtens være givende, hvis det planlægges korrekt. Derfor er det en god ide at lave en kalender for de forskellige afgrøder, man ønsker. Nogle afgrøder er hurtige fra frø til høst, mens andre er langsommere. Hurtige afgrøder kunne være salat, radiser, forårsløg, spinat, ruccula og ærter. Flere af de hurtige grøntsager kan snildt gendyrkes 5 gange på en enkelt sæson, og de skal derfor ikke opleves som engangsforestilling for hver sæson. Langsommere afgrøder kunne være rodfrugter, kål, majs, squash og græskar.

I en velplanlagt køkkenhave ligger jorden aldrig øde, men i stedet fuld af kontinuitet af afgrøder, der afløser hinanden.

 

Arbejdsopgave nummer 8: Ukrudt, ukrudt og atter ukrudt.

Det er imponerende at se haven eksplodere i vækst, så snart lyset og varmen kommer tilbage i foråret. Det er næsten som om, at man kan se det hele vokse ved blot at glo på det. Dette gælder naturligvis også de uønskede vækster; ukrudtet. Tricket her handler om at være hurtigt ude, imens ukrudtsplanterne er små og nemme at komme til. Ukrudt kan groft inddeles i to kategorier, etårige og flerårige planter. De etårige ukrudtsplanter er de planter, som vokser hurtigst. De skal nemlig nå at vokse op, sætte blomst, danne frø og sprede dem igen, inden de dør på samme år. Håndtering af etårige ukrudt handler om at rykke dem op hurtigst muligt, imens der er små, så de ikke får chancen for at sætte frø.

De flerårige ukrudtsplanter såsom skvalderkål eller mælkebøtter kan være ekstra drilske at komme til livs. Dette handler om, at planten nemt kan skyde igen fra sine underjordiske rødder, hvis blot man fjerner den grønne top. Planten skal derfor ofte graves helt op med rødder for at fjerne den definitivt, og dette gøres nemmest i foråret, hvor det er nemmest at komme til, uden at lave for meget ravage.   

 

Arbejdsopgave nummer 9: Forspire læggekartofler

Ønsker du lækre nye kartofler allerede i begyndelsen af sommeren, skal du være tidligt på færde. Allerede i marts kan man begynde at sætte læggekartoflerne til drivning. Generelt kan du forvente et forspring på 4-5 uger, når du sætter kartofler til forspiring, i forhold til de kartofler, der først skal danne spirer, når de lægges i køkkenhaven.

En forudsætning for succes med tidlige kartofler er, at man vælger en tidlig sort, dette kunne være Hamlet, Solist, Frieslander eller Swift. Alle sorterne er velsmagende med et godt udbytte.

Fremgangsmåden kunne ikke være nemmere, du skal blot gøre følgende:

Når sorten er valgt, skal kartoflerne sættes til drivning. Læg nu kartoflerne i en flad kasse, stil kassen lyst og køligt dvs. 12-15 grader. Det er vigtigt, at kartoflerne kun lægges i ét lag, så alle kartofler får lys, og der er plads til, at spirerne kan udvikle sig. Spirerne skal helst blive tykke og korte, og det kræver rigeligt lys.

Sidst i marts, når spirene er ca. 1 cm lange, er kartoflerne klar til at komme i jorden. Læg først kartoflerne ud, når forårssolen har fået en smule magt og begynder at varme jorden forsigtigt op.

Når kartoflerne skal i jorden, lægges de forsigtigt i en dybde af 10-15cm. Pas på at de dyrebare små spirer ikke knækker under plantningen. Dæk da kartoflerne til, vand efter, hvis jorden er tør.

 

Arbejdsopgave 10: Fodr de sultne fugle!

I de sene vintermåneder kan man virkelig hjælpe havens fugle meget ved at fodre. Deres naturlige fødeemner er ved at være opbrugt efter den lange vinter, og konkurrencen er hård om det, der måtte være tilbage. Fuglene er ønskværdige i haven, da de udgør et naturligt våben mod de insekter, der skadevolder vores ønskede planter. Udover at være nyttefulde i haven, er det så hyggeligt at følge trafikken ved foderbrættet inde fra stuen.

 

Dette var min liste over et par forårssysler, man kan påbegynde her i starten af den nye havesæson.

 

Mange havehilsner,

Frederik