Det er skønt med et drivhus, hvor man både kan dyrke tomater, agurker, peber, aubergine og eksotiske træer som fersken abrikos, vin, citrus og oliven og måske drømme videre om den ferie, man lige har været på.

Klimaet har forandret sig og selv dyrker jeg mange tomater på friland. Så er der plads til andet af det mere eksotiske i drivhuset, men jeg dyrker også eksotiske træer i haven, der er med til at løfte stemningen og ikke mindst smagsoplevelsen.    

 

To meget spændende træer er en hjertevalnød og et morbærtræ. Begge træer og især morbær er lidt af et særsyn. Den nordlige grænse for dets overlevelse er absolut også det sydlige Skandinavien, og det er udfordringen værd.

Morbærtræet kender vi især fra Syrien, Iran og det sydligste af Europa, hvor silkeormene tager sig af bladene og spinder det fineste spind af silke. Her er det hvid morbær, der dyrkes - et træ, der kræver et varmere klima end vores. På latinsk hedder det Morus alba og stammer oprindeligt fra Kina. Til gengæld kan vi heldigvis dyrke den sorte morbær, der også som træ er langt mere attraktiv. Det bliver ikke så stort, omkring 5-6 meter, men det kan tæmmes, da det fint tåler beskæring. Tynd let ud i kronen, mens træet er ungt, så man ikke senere bliver tvunget til den hårde beskæring. Træet har smukke, hjerteformede, savtakkede blade, men bladene kan også være figenformede, og på nogle arter er bladene tilmed meget forskellige. Grenene danner en smuk krone, og træet er velegnet også til den lille have.

Frugten er meget velsmagende. Den minder om brombær, og starter med at være rød men er først rigtig modent, når den er sort. De skal spises med det samme, eller der skal laves marmelade eller saft af dem samme dag, som de plukkes.

Ud over den hvide og den sorte morbær findes også en rød, der stammer fra østkysten i USA og nu også dyrkes i det sydlige Nordamerika. Smagsmæssigt slår ingen dog det sorte bær. Desværre har fuglene samme mening, så der bliver tale om hård konkurrence.

 

Selve frugten er det, man kalder en falsk frugt, hvor blomsterbladene er svulmet op, og indgår som en del af en meget sammensat frugt. De fleste arter er selvbestøvende, det gælder for eksempel også den sorte morbær. Træet kan godt være længe om at komme i bæring, men tålmodighed lønner sig. Når det først begynder at bære, fortsætter det år efter år.

Når du planter træet, skal det stå lunt og i læ. Jorden må gerne være til den kalkrige side og gerne lettere fugtig, men ikke drive i vand. Man kan formere træet med frø fra frugten, eller lettere ved rodskud og stiklinger.  

 

Her i det nordlige anbefales Morus nigra, der er skønne forholdsvis små og håndterbare træer. Mange af de importerede planter er forkert navngivet, og tilhører i virkeligheden arten Morus alba, Hvid Morbær, også selvom frugten bliver sort. Væksten i disse er ikke nær så attraktiv som hos Sort Morbær. 'Illinois Everbearing' er en amerikansk hybrid, der er kraftigt voksende, hårdfør og meget frugtbar. 'Mulle' er en svensk sort af Koreansk Morbær, der ikke bliver ret stor men er meget hårdfør.

Valnød i hjerteform

Valnødder er en anden kuriositet. Den almindelige valnød var oprindeligt hjemmehørende i Persien, men har ved menneskets hjælp spredt sig så langt mod nord som Danmark og det vestlige Norge.

 

Podede træer giver hurtigst udbytte, men det er en krævende proces. Sammenvoksningen sker ved 25-27 °C. Derfor er podede træer relativt dyre i indkøb, og udvalget er ikke stort. Til gengæld sælges der en del frøformerede planter, hvor man skal vente mange år for at få frugt. Gå derfor efter de podede. Dem vil du få meget mere glæde af. Podede træer kan bære frugt i en meget ung alder.

Valnødder er selvbestøvende. Hos nogle udvikles hun- og hanblomsterne dog på så forskellige tidspunkter, at bestøvning ikke er mulig. Derfor er det sikrest at plante to forskellige sorter, hvis pladsen tillader det. Overførsel af pollen sker med vindens hjælp, og der kræves ikke bier for at sikre god bestøvning.

I løbet af oktober er valnødderne modne og falder af træerne. Hos de bedste af sorterne falder nødderne helt rene ned uden rester af den grønne skal. Sent modnende sorter har tendens til at beholde hele eller dele af skallen på. Efter høsten er det afgørende, at nødderne tørres hurtigt, ellers mugner de. Tørringen sker bedst i et lunt og ventileret rum, og på udbredte aviser eller i netsække. I industrien skylles nødderne i en opløsning af klorin eller Atamon, men ved hurtig nedtørring er det som regel unødvendigt. De friske nødder kan også knækkes og nedfryses.

 

Hjertenødder er nye på markedet. De tilhører arten Japansk Valnød, Juglans ailantifolia. Arbejdet med rengøringen af nødderne er større end hos almindelig valnød, men det er besværet værd. Smagen i den fine hjerteformede kerne er mild og sød, og det høje indhold af antioxidanter gør, at nødderne kan gemmes i årevis uden at harske. Den svenske sort 'Kalmar' er den foretrukne sort, men også den canadiske CW3 har vist sig hårdfør og produktiv. Træer af hjertenød bliver knapt så høje som et almindeligt valnøddetræ men lige så brede.

 

Læs også artiklen forlæng ferien i dit drivhus

https://drivhusklubben.dk/blog/2021/juli/forlaeng-ferien-i-dit-drivhus