Blog
Michael har sat sit orangeri på mur
Det giver et smukt udtryk, og så er en mur med til at holde på varmen. Begge ting var grunde til, at Michael Hildesheim Toft Rasmussen besluttede sig for at bygge en mur til sit nye Juliana Orangeri. Men den udslagsgivende faktor var coronapandemien, der pludselig betød en lang sommer uden rejser.
“Jeg havde brug for et projekt, så jeg kastede mig over det her,” siger Michael, der både fik lagt terrasse rundt om det nye drivhus og bygget muren, der giver drivhuset ca. en halv meter mere i højden.
Murstenene er almindelige røde sten, som passer til Michaels hus. De samme sten har han brugt som gulv i huset, hvor han har lagt dem i et sildebensmønster. Selve fundamentet er gravet ud og støbt i beton, herefter er der lagt lecablokke med armeringsstænger, og derefter er murstenene lagt. Skal Michael give et godt råd, så er det at være præcis.
“Jeg har jo valgt et drivhus med en karnap på, og det giver selvfølgelig lidt ekstra udfordringer i forhold til at bygge en mur til huset, da der er flere hjørner. Der er ikke meget tolerance i forhold til målene, og derfor skal du virkelig være præcis,” siger han.
Orangeriet er fæstnet til muren med nogle specielle profiler samt gevindstænger - omkring to til tre på hver langside. Eftersom huset er blevet højere, måtte Michael bruge et stillads, da han skulle sætte glasset i.
“Og der måtte jeg have hjælp. Det er du nødt til, når du skal montere glasset i den højde,” siger han.
Det har været en sjov proces, synes han, og han er godt tilfreds med resultatet. I dag har han et unikt drivhus, hvor han både har planter og et bord, så der er plads til hygge. Hvis han skulle gøre noget om, så var det at bygge det større - og måske en brændeovn.
“Jeg kan allerede nu se, at jeg godt kunne have brugt lidt mere plads, end de 15,2 kvm, som huset har nu. Til gengæld overvejer jeg en brændeovn, det kunne skabe hygge til de kølige efterårsdage,” siger Michael.
5 Kommentarer til dette indlæg

Om Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub
Drivhusklubben står bag alt lige fra journalistiske artikler om skæve drivhushistorier og Juliana-medarbejderes drivhusberetninger til diverse guides om livet i og med drivhus.
Bliv klogere på Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Nina Ewald
03 okt 2021 08:16
Fin og indpirerende artikel!
Drivhusklubben
04 okt 2021 11:49
Mange tak for de fine ord :)
Mvh Drivhusklubben
Kurt Steffensen
03 okt 2021 19:03
Det pynter meget på drivhuset.
Drivhusklubben
04 okt 2021 11:50
Murstykket giver drivhuset et helt andet look :)
Mvh Drivhusklubben
Peter Perstrup
26 jan 2022 10:35
Hej
Et flot stykke arbejde.
Jeg vil spørge om mureren er muret enkelt op, altså ikke dobbelt mur, og hvordan sidder drivhuset fast på muren.
Tænker jeg vil købe primium 13 m på mur
Mvh
Peter
Drivhusklubben
26 jan 2022 14:15
Hej Peter
Vi har forhørt os med Michael, som selv har bygget soklen til Orangeriet, og han giver følgende svar: Det er opmuret i ½stens mur (det vil sige en enkelt mursten 11 cm bredde) – forankringen til sokkel er lavet med gevindstænger som er ført fra soklen og med op gennem murværket (boret løsning i mursten(lecablokke ifbm. opmuringen).
Jeg håber, det gav svar nok :)
Mvh Louise, Drivhusklubben
Maiken
09 feb 2022 22:10
Så flot👏Jeg overvejer samme løsning. Ved I hvad, der er blevet gjort i forhold til det ekstra glas over døren, der skal bruges pga murens højde? Kan det også bestilles hos Juliana? Mvh Maiken
Drivhusklubben
10 feb 2022 11:01
Hej Maiken
Tak for dit spørgsmål. Først skal det lige siges, at den flotte løsning, Michael har lavet med Juliana Orangeri på mur, ikke findes i Julianas sortiment. Michael købte de 3 ekstra aluprofiler, som modificeringen krævede hos Juliana, og de to hærdede glas, købte han hos en lokal glarmester.
Pøj pøj med dit projekt.
Mvh Louise, Drivhusklubben.
Iben
16 jul 2023 13:21
Hej Michael/drivhusklubben
Michaels projekt inspirerer os og vi overvejer at lave fuldstændig samme løsning - også m/montering på mur.
Vi er med på, at der er tale om en tilpasset løsning, som ikke findes i Julianas sortiment, men vi håber, at I stadig vil svare på flg. to spørgsmål:
1. Er det korrekt, at de tre aluprofiler, som er tilkøbt for at kunne sænke døren, er de 3 lodrette profiler?
2. Bortfalder garantien på selve drivhusets holdbarhed, hvis vi tilpasser konstruktionen, som Michael gør?
På forhånd tak
Iben
Drivhusklubben
17 jul 2023 08:19
Hej Iben,
Det er dejligt at høre at I synes artiklen og projektet har været inspirerende!
Ift. dine spørgsmål:
1. Vi må lige forhøre med Michael og vender tilbage hurtigst muligt.
2. Under forudsætning af, at drivhuset bliver monteret i overensstemmelse med og efter de i montage-vejledningen gældende forskrifter, samt bliver vedligeholdt efter anvisningerne i samme, yder Juliana 12 års garanti. Dvs. garantien bortfalder på selve drivhusets holdbarhed, hvis I tilpasser konstruktionen.
Mvh. Drivhusklubben
Drivhusklubben
03 aug 2023 15:05
Hej Iben,
Der er rigtigt at de tre tilkøbte profiler er de tre lodrette profiler. Husk at når der laves om på drivhuskonstruktionen skal løsning altid tilpasses den individuelle situation.
Mvh. Drivhusklubben 🌱