Blog


...

Lars Lund

08 mar 2021 10:58

Historien om mistbænken og hvorfor du skal dyrke i den

Af Lars Lund

l@rslund.dk

 

Nu er det marts, og det betyder, at der i drivhuset kan blive ganske varmt. Lang tid før drivhuset til de små haver blev opfundet, opfandt man nemlig mistbænken. Ordet ”mist“ er tysk, og betyder møg. En mistbænk er altså et bed med møg, men behøver dog ikke i dagens betydning af mistbænk at være med møg. Det er dog ret interessant, at dyrkningsmetoden med møgbede stadig bruges, og med især de kloge unge kvinders sans for havebrug og tilbage til naturen tanken, har møgbænken i den grad bredt sig i de små køkkenhaver, ja sågar på små altaner.   

 

Foto Grøn Kommunikation ©

 

Det er møg godt
Møgbede af dyregødning, hovedsageligt fra æsler heste og mulddyr, ved man blev brugt i maurisk Spanien fra 900-tallet. De fungerede som nedgravede bede. Man gravede et hul på en halv meters dybde og cirka et par meter i længde og bredde. Her blev der så lagt møg ned i. De kloge bønder havde fundet ud af, at en god halv meter var det, der skulle til for at sætte en komposteringsproces i gang, som udvikler varme. Ovenpå blev så lagt 20 cm muld. Frøene blev sået og dækket med en tynd dyne af kålblade for at holde på varmen. Det var først senere, man fandt ud af at bruge glas.

I 1300-året skrev en forsker Pietro dé Crenscenzi en lærebog i landbrug, og selvfølgelig heri om brugen af varmebede. Bogen blev oversat til mange sprog, og i Nordeuropa blev ideen taget imod med kyshånd. Franskmændene udviklede møgbedet til højbede med sider af stråmåtter der holdt på varmen. Det var også franskmændene, der begyndte at eksperimentere med at dække planterne med glas. Det startede med glasklokker, der især blev sat over agurker og meloner og senere med glasruder over mistbænkene. Også glasklokker er populære den dag i dag.

 

Dyrk hele året
En mistbænk er guld værd, for uanset om du har en altan, en lille have eller en stor, vil du få glæde af en eller flere mistbænke. Ja selv om du har drivhus eller orangeri, er en mistbænk et must.

Mistbænken kan bruge hele året og ikke kun her i foråret. Temperaturen i bænken er meget hurtigt mellem 10 og 15 grader højere end ude, og når det bliver for varmt, letter du blot låget med glas, eller tager det helt af.

I februar eller nu i marts kan du roligt så de første grøntsager. Mange af vore grøntsager skal blot have en jordtemperatur på 5 grader for at spire. Du kan for eksempel allerede nu så radiser, rucola, almindelig salat, spinat. Når jordtemperaturen er oppe på 8, kan du så gulerødder og rødbeder. Bønner skal sås, når jordtemperaturen er mindst 14 grader. I drivbænken sker det oftest tre uger før friland. Når du har høstet dine tidligere grøntsager, kan du fortsætte enten med at dyrke samme typer igen eller dyrke tomater, meloner og agurker i drivbænken. Prøv med agurker. Nap hovedskuddet af efter 4-5 blade, så dannes der sideskud, der breder sig ud over jorden.

I efteråret kan du igen forlænge sæsonen med grøntsager, du startede med i det tidlige forår.

Om vinteren er mistbænken god til at holde så meget på varmen, at salat kan overvintre, eller broccoli og spidskål, der blev sået i september kan, ja selv ærter sået i november vil kunne overleve og gro videre. 

Fordelen ved mistbænken, og ikke mindst med et varmebed er, at jorden ikke er lige så kold som jorden uden for, men lige så vigtigt er, at den ikke både er kold og våd. Det vil mange små spirende frø blive ødelagt af. Dyrker du i varmebedet, vil du hurtigt nå en ideel temperatur. Selv om du kan så for eksempel kål ved fem til ti grader, så kommer de dog hurtigere frem ved 18 grader, men bare vent, den temperatur kommer jorden hurtigt op på.         

Sådan gør du

Du kan bygge din mistbænk på mange måder. Den første mistbænk jeg havde, var bygget af små halmballer og to gamle vinduer. Højden er ikke så afgørende, for ofte tager man låget af, når grøntsagerne vokser i højden, og så er der masser af luft op til himlen.  Vil du lave et varmebed skal du enten grave cirka en halv meter ned i jorden, eller siderne skal være så høje, at der er plads. For høje sider skærmer for solen. Den bedste placering er at få mest muligt sol lokket i kassen. Det får man ved at placere det skrå låg med glas mod syd eller mod vest. Når glasset står skråt, kommer sollyset mere direkte ind i kassen og regnvandet kan løbe væk fra trærammerne. Kan det samtidig stå op ad en mur, vil muren kunne holde på varmen. Det vil den også, hvis du bygger den op med mursten.    

 

Varmebed

Et egentligt varmebed laves som omtalt i artiklen eller som et lag på lag bed af jord og hestemøg. Grav cirka en halv meter jord væk. Fyld med 25 cm hestemøg, 5 cm jord, 10 cm møg og til sidst 10 cm jord. Hestemøget giver varme og senere næring til kartoflerne. 

 

Andre måder at skaffe varme

Kål, rødbeder og kartofler er super at dyrke i halmballer. Ballen skal dog først vandes op med 150 liter vand og gødes. Hurtigst virker NPK gødning, eller det vi før kaldte kunstgødning. Jeg bruger økologisk farmergødning. Seks liter i en spand vand røres rundt og fordeles på 8 baller. 

Stråene skal vende opad som sugerør. Når du har givet vand og gødning stiger temperaturen, og efter 3 uger falder den til 30 grader. Kartoflerne plantes i et hul, hvorefter de vokser. Når de er klar til høst, stikker man blot hånden ned i halmen, hvorefter man samler rene og flotte kartofler op.

 

Hvis du har tid og lyst kan du se tre video om emnet, som jeg har lavet.

Om at dyrke i halmballer

http://kortlink.dk/psce

En video om at lave et varmebed på

http://kortlink.dk/pscg

Kartofler i uld

http://kortlink.dk/24vhq