Blog
Sådan skaber du et godt fundament i dit drivhus
Tekst & foto: Louise, Drivhusklubben
Forårsolen har for alvor taget sin pragt, og aftentimerne bliver længere. På drivhusfronten er der bestemt også sket lidt. Vi har fået lagt belægning og sat drivhuset op! Men lad mig først tage jer tilbage til opbygningsprocessen ved at starte med nedgravningen.
Jeg har i denne proces allieret mig med en kollega fra Juliana Drivhuse, drivhusmontør Sanne og hendes mand Thomas, der har sit eget haveservicefirma. Vi havde dem forbi for at aftale, hvad der skulle gøres for at blive klar til at lægge fliser. Vi aftalte, at min bedre halvdel og jeg skulle sørge for at planere jorden og grave 20 cm ned, så der kunne lægges 15 cm grus og en flise på 5 cm i højden.
Thomas Jensen er ejer og indehaver af TJ-haveservice. Thomas har arbejdet i haveservice-branchen i over 30 år. Thomas har været en stor hjælp i vores drivhus-proces og altid stået klar med et godt råd eller to.
Jeg ved, at et stabilt og godt underlag er grundlaget for et perfekt resultat til jeres drivhus.
Thomas har her 6 gode tips til dig, der vil have drivhus på flisebelægning:
Tip 1: Skal du have flisebelægning i dit drivhus, vil fordelen være at lægge fliserne først
Tip 2: Undgå at vælge en hel mørk belægning, da der i forvejen kan blive meget varmt i drivhuset
Tip 3: Belægningen hvor drivhuset skal stå, skal være helt plant/vandret. Dit drivhus skal nemlig stå i vatter.
Tip 4: Belægningen bør fejes med grus, for at det kan trænge ned gennem fugerne. Derefter fejes det rent, inden du begynder samling af fundamentet.
Tip 5: Fliserne tages op der, hvor fundamentet skal punktstøbes. Når du har støbt, (husk krydsmål), lad det tørre i 48 timer.
Tip 6: For at opnå en pæn afslutning omkring hjørnebeslagene, skruer du selve fundamentrammen af nedstøbningsbeslagene og skærer flisen pænt til, udenom. Efter skæring er du klar til at montere fundamentet igen og derefter resten af huset.
Som det måske kan fornemmes, blev højdeforskellen mod hækken længst væk, størst, og vi skal derfor have lavet en ”indramning” af jorden eller en flisekant, som bliver jævnet ud meter for meter.
Sådan så resultatet ud efter flere dages gravearbejde i hånden. Vores nabo var (heldigvis) interesseret i jorden til hans højbede, så vi smed en del jord ind til ham og slap dermed for en del køreture på genbrugspladsen.
Dagen før dagen
Jeg aftalte med Sanne, at ligesom så mange andre, kunne vi bruge påskedagene på at lægge grus og fliser. Dog blev vi skuffede, da fliserne ikke blev leveret inden da. Det var vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over, når nu påsken som oftest bliver brugt på at gøre havesæsonen klar. Plan B blev iværksat, at vi kunne derfor lægge grus ud og gøre klar, indtil fliserne ville komme efter påske.
Trillebør efter trillebør med lergrus blev lagt, som Sanne fik rettet af og kørt et par gange med stamperen, så det kunne blive så plant som muligt. Lergrus er bundsikringsgrus. Det indeholder ler, så når man stamper det, bliver det meget hårdt. Efterfølgende blev der lagt vasket grus på, som ikke er lige så tungt at flytte rundt på.
Pæle blev sat i jorden med tilhørende snor i hver. Højden på snoren skulle passe med, at skinnerne skulle kunne ligge lige under snoren, fordi højden på skinnerne er 5 cm ligesom flisehøjden. På denne måde sørger man for at få det hele i vatter.
Flere-dages projekt stod foran os
Man skulle tro, at når belægningsarbejdet er ordnet, at det bare lige er at sætte drivhuset op efterfølgende, men ak. Jeg måtte væbne mig med tålmodighed, da tørretiden på betonen spiller en større rolle i denne sammenhæng. Vi gik struktureret til opgaven, og jeg har her listet en trinvis guide til i hvilken rækkefølge, de forskellige processer skal gøres:
For at få ventetiden til at gå, kan du med fordel samle gavle og sider af drivhuset, mens fundamentet tørrer, så du ”bare” kan sætte skelettet på efter et par dages tørretid på betonen og når fliserne er lagt.
Det var alt for denne gang. Nu står drivhuset, og vi vil se, om vi kan nå at købe et par tomat- og agurkeplanter i et plantecenter, som vi kan få gavn af i denne drivhussæson.
Hvis du er mere interesseret i hele processen, kan du læse eller genlæse overvelserne omkring udtynding af blomsterbede, afskaffelse af gammelt drivhus og overvejelser ved etablering af det nye drivhus
Varme drivhushilsner,
Louise, Drivhusklubben.

Om Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub
Drivhusklubben står bag alt lige fra journalistiske artikler om skæve drivhushistorier og Juliana-medarbejderes drivhusberetninger til diverse guides om livet i og med drivhus.
Bliv klogere på Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster