Grav græsset op og lav køkkenhave. Lav din egen cider og læs om tips til egen skærehave

Af Lars Lund

l@rslund.dk

 

Jeg kan godt huske, da jeg var 25, og vores forhave i et ganske almindeligt parcelhuskvarter, blandt naboerne lignede en ukrudtsmark, mens den for mig selv lignede en blomstereng. Tilmed stod Gulle, vores fjordhest, staldet op et andet sted, ofte mellem de blomsterne kornblomster og græssede. I baghaven havde vi stort set kun køkkenhave, en meget stor legeplads, høns og kaniner alt sammen til glæde for os selv og vores to børn. Ofte faldt en bemærkning fra forbipasserende: I skulle da vist have boet på landet og ikke i et parcelhuskvarter. Efter at vores børn er flyttet hjemmefra, har tingene unægtelig ændret sig.

 

Byboen blev bonderøv i forstaden

For Lene Skrumsager Møller, er det gået lige omvendt. Hun flyttede ind i et parcelhuskvarter i Hvidovre med en ordnet have og stor græsplæne, og kunne overhovedet ikke finde sig selv. Hun kom fra en lejlighed i Frederiksberg, og glædede sig til at dyrke Yoga på græsset om morgenen. Efter flere forsøg droppede hun ideen. Hun kunne slet ikke mærke naturen derude. Udenfor var der jo den samme sol, som hun havde været sammen med om morgenen, når hun på en vandretrur, lynede teltdugen ned. Her fyldte solen hende med energi og livsglæde, så hvorfor ikke i haven i Hvidovre. Som familie brugte man heller ikke haven sammen. De var mest inde. I stedet for at bruge haven opsøgte de naturoplevelser på ferier, for eksempel til vildmarken nord for polarcirklen. De gik gennem levende skovbund, som vrimlede med lemminger, et rensdyr gik roligt forbi, mens de sad i græsset og spiste, og ugler fløj lydløst hen over hovedet.

En Søren Ryge-udsendelse fik hende til at åbne øjnene. Den handlede om en familie på Fyn, hvor forældrene dyrkede jorden samen med deres børn, og levede i pagt med naturen. Nu var der ingen vej tilbage. Skrumsager vilde have skulle omdannes til den skov og den eng og urtemark, de længtes efter. Der skulle være høns, kaniner og ænder, som børnene og de vokse kunne få glæde af at se på og fodre, og udsigten fra stuen skulle ikke være ud til en stor græsplæne, der stort set ikke ændrede sig over tid. Den skulle være en mark med køkkenurter, en udsigt der hele tiden skiftede karakter. Græsplænen blev omdannet til mark med en skov af frugttræer. Forhaven til blomstereng. Pludselig mærkede hun og hele familien igen naturen. Nu behøvede de ikke at tage på lange rejser for at opleve den. Den lå der midt i villahaven.

 

Lav din egen skærehave

Ud over Lene Skrumsager Møllers dejlige fortællinger er der mange råd om, hvordan du tilrettelægger din have, så den får mere liv, og der er omfattende dyrkningsanvisninger. Du køber med andre ord ikke blot en god fortælling, men også en guide til den mere naturlige og især familieorienterede have. En skøn bog, der står skarpt i kontrast til de ofte noget uengagerede næsten iscenesatte opstillinger, i bøger om designede haver, som ellers ruller frem på det danske marked. Ikke sagt, at vi alle skal være vilde med det vilde, fordi bølgen nu er her. Tværtimod er det lige så vigtigt, at nogle også sætter stor pris på den mere kultiverede have. Den type have skal man på ingen måde være flov over. De kan være et rent paradis af nydelse, og for en stor del af haveejerne giver den langt mere mening og ro end den vilde, men Lene har alligevel et budskab, ikke mindst til børnefamilierne, der er værd at lytte til.  

Du kan Læse mere om forfatterens have på forstadsfarming.com

 

Fra græsplæne til grøntsagsmark

Lene Skrumsager Møller

327 sider, 300 kr.

Forlaget Lindhardt og Ringhof 

Lav lækker cider og frugtvin af dine stikkelsbær og havens æbler eller af Brugsens æblemost

 

Også her må minderne frem om dengang i gamle dage. I 70’erne lavede vi risvin, alt mens vi babbede på piben, kløede os i fuldskægget, og stirrede ind i den boblende gærlås. Jeg huskede også, at min mor bryggede juleøl i grukedlen. Nu, og de seneste år, er det igen blevet moderne, både at brygge øl og lave egen vin, og jeg får helt lyst til at komme i gang igen, efter at have læst bogen Cider og frugtvin, med undertitlen en håndbog i mikrobrygning.  

Bogen er en bog, der skaber bro mellem de klassiske, tekniske bryggebøger og det moderne køkken, og gør det til noget af det nemmeste i verden at lave egen lækker cider og frugtvin. Forfatteren André Spange Nabulsi bringer os først ind i den specielle verden af cider, der bestemt ikke kun er forbeholdt svenskerne, hvor cider ikke er en most, men et must. 

Klassisk set er cider æblemost, der er gæret, eller som det også kaldes fermenteret, mens frugtvin er bær, der har gennemgået en tilsvarende proces.

Heldigvis skal man ikke bruge ret meget udstyr til at starte sit eget bryggeri. Vi husker de gamle og dekorative vinbeholdere, og dem kan man sagtens bruge og købe eller hente 70érnes balloner ned fra loftet, men man kan også bruge en hvid plastikspand med en tappehane, der tilmed er meget lettere at gøre ren. I en bryggebutik kan man købe en begynderpakke med spand, en gærlås, et hydrometer og et par andre småting, der samlet set ikke fylder mere, end du kan have det hele stående i bunden af et skab.

Efterhånden som du lærer basisbrygningen, kan du eksperimentere dig frem med forskellige gærtyper og få forskellig smag og tørhed, bitterhed eller få brusende cider og frugtvin, som var det champagne. Du kan lave den dejligste hindbærbrus og smage hindbær på en hel ny og anderledes måde.

Bogen er godt skrevet i et forståeligt sprog, og beskriver også, hvordan du kan lave mjød, tilmed slåenmjød, hvis opskrift lyder som noget, man absolut bør prøve. Så er man også fri for kun at lave slåensnaps af de sunde slåen.

Sidste og længste kapitel i bogen er en række lækre opskrifter til blandt andet nordisk portvin, stikkelsbærvin eller æblecider med bøgeblade.

 

Cider og frugtvin

En håndbog i mikrobrygning

André Spange Nabulsi

162, sider, 200 kr.

Forlaget Muusmann

Skagensrose blev blomsterbonde i Nordsjælland

Vi skal passe på naturen, og vi skal tænke os godt om, når vi køber blomster hos blomsterhandleren. Langt de fleste af de afskårne blomster der sælges, er transporteret med fly fra Sydafrika og videre via Holland til blandt andre Danmark. Det giver ikke rigtig mening, når vi snakker CO2 aftryk, mener en tidligere Skagbo, Rikke Lentz, der har nedsat sig som økologisk blomsterbonde i nærheden af Hillerød. Nu fortæller hun i en ny bog med titlen Økologiske Blomster om vejen fra hendes fars mosegrise i Skagen til den sjællandske muld, og hvorfor det at blive økologisk blomsterbonde, blev hendes skæbne.

Starten var en lille vejbod med blomster fra egen have. Brede Havekiosk, kom den til at hedde. Det var små buketter hun have i overskud fra haven, og de gav en lille indtægt, så hun kunne købe nye og flere spændende planter. Det var også her, hun opdagede at mosegrise ikke kun fandtes i Skagen, men også i Brede. De åd ganske vist ikke ret mange blomster, men tog godt for sig af de grøntsager, der voksede mellem blomsterparadiset. Værst var det dog, at de også lavede underjordiske gange og huller under jorden. Som skagbo blev der naturligvis puttet fersk fisk i hullerne, der ved forrådnelse skulle jage mosegrisene væk. Det skete bare ikke. Hendes mand er rockguitarrist, og end ikke hans strengespil virkede. Da æbletræerne kunne hives op med rode som spidse blyanter, opgav hun nyttehaven.

Grisestien
I nærheden lå et økologisk landbrug og ved en snak med ejeren, fik hun her et lille jordlod, hvor hun kunne dyrke blomster. Det første lod var en grisesti, hvor grisene gik og møffede. Snart voksede arealet, og i dag er det en blomstermark på 2000 kvm. Stedet hedder Mangholm, og er ud over at være et økologisk landbrug besøgshave og et sted, hvor folk kan leje små jordlodder til at dyrke grøntsager og blomster. Blomstereventyret lyder som en lang rejse, men starten var så sent som 2017. Allerede første sæson blev dannet en frivillighedsgruppe. I 2019 blev haven og arbejdet omkring den registreret som en socialøkonomisk virksomhed. I 2020 blev der ansat en gartnerelev, og samtidig er den næsten urealistiske kamp om at få blomsterhandlerne til at købe danske økologiske blomster begyndt. For Rikke Lentz er ingenting urealistisk. Efter etablering og køb af diverse havemaskiner er hun allerede i gang med en i ordet bogstaveligt forstand, en blomstrende forretning. Lokale kroer køber hendes blomster, andre sælges på markedspladser og blandt sommerhusgæsterne i Tisvildeleje.

Med hårdt slid og et drive uden sidestykke, der går hånd i hånd med det at skabe noget, der er meningsfyldt for en selv, har Rikke Lentz skrevet en meget spændende bog, der ikke kun handler om blomster, om året med blomster, om planteguider, guide til at binde buketter og kranse og om at dyrke stauder og sommerblomster, også er en fortælling om, at selv en skagensrose, kan man få til at gro i den sjællandske muld.

 

Økologiske blomster

Blomsterbondens dyrk-selv-guide

Rikke Lentz. Foto Tina Brok Hansen 

248 sider, 299 kr.

Muusmann Forlag

 

 

Guide fra frø til stauder.
Rikke Lentz øser i sin bog ud med praktisk viden til brug for din egen skærehave. Et af de mange råd er at så staudefrø. Det handler her om at efterligne naturens gang. De fleste stauder kaster deres frø sommer eller efterår, alt efter hvor tidligt blomstrende de er. Rikke bruger genbrugsemballage til at så i. Det kan for eksempel være en plastbakke, der har været vindruer i. Planteskilte laver hun af yoghurtbæger, som hun klipper i strimler. Med en vandfast tusch kan man skrive navn på. Så jorden er naturligvis økologisk jord blandet med groft sand eller småsten. Frøene høstes fra stauderne eller skaffes via byttegrupper på Facebook. De tidligst høstede frø gemmes køligt i kaffefiltre med navn på frøene. Om efteråret lægges frøene i såbakkerne med jord, og der lægges et tyndt lag sand eller vermiculit på. Jorden holdes jævnt fugtig, og hun snakker lidt med frøene cirka hver tredje uge, for at høre om de trives. I foråret, når de har spiret og vokser, prikles de om i lidt større genbrugspotter, for til sidst i sensommeren at blive plantet ud på det blivende sted. Husk at rengøre alle potter før de bruges, og vær forsigtig, når de små pottes om.