Hjemme hos os, elsker vi tomater!
Indtil i år har vi dyrket tomater i vindueskarmen og på friland, men i år skal vi have tomater i vores nye drivhus - noget vi begge har glædet os afsindigt til.

Der findes nemlig ikke noget bedre end at træde ind i et drivhus og mærke duften i næsen fra de røde klaser, der hænger så fint ned fra de kraftigvoksende planter. Og mon der findes en bedre følelse end at tage en stor bid af en frisk, fast, nyplukket og smagfuld tomat?

For os er tomaten uden tvivl drivhusets ukronede dronning. Det føltes derfor næsten som en slags naturlov, at vi selvfølgelig skulle have tomater i drivhuset.

Guide til dyrkning af tomater

Hvis du lige som os ønsker at starte dit tomateventyr fra frø gælder en cirka-regel om, at du skal så dem 8 til 10 uger før udplantning. Det er derfor en god ide allerede at starte i marts måned, så du dermed er klar til at plante ud i medio maj måned, hvis du har drivhus og fra juni måned på friland. Tomatplanter er varmekrævende planter, så hold øje med vejret, nattetemperaturen bør ikke komme under 10 grader.

1. Forspiring
Grunden til vi forspirer i god tid, skyldes, at tomatplanter er langsomme om at komme i gang. Derfor sås frøene fra marts til april, i individuelle celler eller små potter i en god såmuld.

Efter såning placeres frøene i en varm og lys vindueskarm. Tomatfrø spire bedst ved 22-24 grader, så stuetemperatur er ideelt til at kickstarte spiringsprocessen. Du vil se de små spirer titte frem ca. 10-14 dage efter såning. Under spiringsprocessen er det vigtig, at jorden aldrig tørre ud. Hvad angår lys, bør man udvælge det mest solbeskinnede vindue for at undgå ranglede planter. Når spiringen er godt i gang bør vandingen tilpasses sådan, at jorden holdes fugtig, men aldrig våd. Forestil dig en let fugtig karklud til afstøvning, sådan skal jorden føles.

2. Ompotningen
De første blade ethvert frø udfolder, kaldes kimblade. Disse blade er en del af startpakken i kimen for ethvert frø. Kimbladene har som udgangspunkt ikke det samme udseende, som plantens almindelige løvblade. Tomatblade er fligede, hvorimod kimbladene er aflange og ovale i sin form.

Så snart tomatplanten har dannet 1-2 sæt løvblade er planten klar til at blive ompottet. Løft forsigtigt planten ved at holde ved stænglen samtidig med, at du løsner jorden underneden med en gaffel. Flyt da planten over i en lidt større potte, hvor du denne gang anvender en almindelig næringsberiget pottemuld. Det er vigtigt, at rødderne beskadiges så lidt som muligt under flytningen. Ompotning er vigtig, så planten kan fortsætte sin udvikling. Bliver planterne stående i de små cellebakker i den næringsfattige såmuld, går udviklingen i stå. Når planterne er ompottet, kan det anbefales, at skærme dem for direkte sol i et døgns tid, så rødderne lige når at etablere sugeevnen igen. Husk altid at vande efter når planter flyttes!

3. Udelivet
Fra slut april kan du begynde at tilvende planterne udelivet. Planterne kan komme på dagligt besøg i drivhuset eller på en beskyttet plads i haven et par timer dagligt. Opholdet forlænges gradvist med et par timer hver dag. Det en god ide at skærm planterne de første dage for direkte sol. Det er vigtigt planterne kommer ind om aftenen, da de små tomatplanter ikke tåler under 10 grader da næringsoptagelsen forstyrres og planten stresses. Efter 7-10 dages tilvænning kan tomatplanterne flytte ind i drivhuset, dyrker man på friland er det bedst vente til først i juni, da der under åben himmel stadigvæk kan være koldt om natten. 

4. Pasning
Tomater bør ikke plantes i beholdere under 15L pr. plante. Kapillærkasser fungerer rigtig godt, ellers kan krukker ligeledes også fint anvendes. Et godt tip er at plante tomatplanterne 5-10 cm dybere end de stod i potten, da tomater kan danne rødder ud fra hovedstammen. Dette hjælper planten med stå mere stabilt i beholderen, samt hjælper de ekstra rødder med vand og næringsoptag.

Tomatplanter vokser hurtigt og er grådige planter. De har stort vandings- og gødningsbehov. Dyrker du i kapillærkasser kan du tilsætte flydende gødning direkte ned i vandreservoiret, planter du i krukker bør du gøde minimum én gang om uge. Brug en flydende tomatgødning, som indeholder et højt kalium indhold da dette stimulerer blomstersætningen.

Som planten vokser til, bindes den løbende op ad en pind, stativ eller lignende. Tomatplanten vil forsøge at sætte sideskud fra bladhjørnerne, disse bør fjernes løbende. Vi ønsker ikke at planten skal spilde sine kræfter på at danne en stor bladmasse, men i stedet koncentrere sin energi på at sætte blomsterklasser. Afslutningsvist vil jeg citere min farmor, som altid sagde: ”Tomater er ligesom børn, de trives bedst med regelmæssighed og stabilitet.” Min farmor har ret, tomater bryder sig ikke om store udsving, hverken i form af temperatur, vand eller gødning.

Rigtig god fornøjelse!

Tomatens oprindelse

Tomaten er sammen med sin fætter kartoflen blandt de mest dyrkede grønsager i verden. De tilhører begge natskyggefamilien, solonaceae som består af et par tusinde forskellige arter. Flere af dem er spiselige, mens andre er ekstrem giftige. Nogle bruges udelukkende som prydplanter, eksempelvis sommerblomsten Pentunia.

Selvom italienerne er verdenskendte for anvendelsen af tomat i deres madlavning, stammer frugten fra Sydamerika og blev importeret til Europa tilbage i 1500-tallet under koloniseringen af Syd- og Mellemamerika.

Planten trives under tropiske omgivelser, hvor jorden er fugtig og næringsrig, det er derfor præcis de forhold vi forsøger at genskabe i vores drivhuse. Tomat planten laver ikke selv slyngtråde, som eksempel ærter. I naturen er planten krybende og vil slynge sig rundt omkring og op ad andre planter for bedre at kunne præsentere sine små gule blomster for bestøvende insekter. Dette er selvfølgelig en smule pladskrævende i drivhuset, så derfor støtter vi dem i at vokse vertikalt.