Tekst og foto: Louise Curley

 

Hver have bør have et udvalg af pålidelige planter, der er lette at dyrke. Nogle af mine favoritter er hårdføre pelargoner. Disse urteagtige stauder, der ikke skal forveksles med følsomme pelargonier, der dyrkes som sommerstrøelse i potter og hængende kurve, har en overflod af fine egenskaber: de har smukke blade, nogle er et fremragende bunddække, de er sjældent plaget af skadedyr og sygdomme, og der er en så bred mangfoldighed af arter og sorter at vælge imellem, at der er pelargonier, der passer til alle slags haver.

 

Nogle trives i skygge og kan klare at vokse i den tørre jord under et træ, mens andre er glade for at nyde solen. Alpine pelargoner er kompakte og lavt voksende og kan dyrkes i stenfyldte haver, men hårdføre pelargonier er måske mest forbundet med sommerhushaver, hvor deres dynge af blade og bølgende blomster forsigtigt vælter ind over stiernes kanter. Blomsterfarverne spænder fra skarpe hvide og fine pastelfarver af lyserød og blå til skarp lilla og violet. Og hvis du vil gøre noget for at hjælpe dyrelivet, er det en god ide at plante nogle pelargonier, da deres blomster er særligt populære hos bier.

 

Jeg har flere pelargonier end nogen anden type plante i min have, fordi de er så lette at holde. Jeg kan ikke se pointen i at kæmpe for at dyrke planter der er vanskelige, eller som har brug for masser af pleje og opmærksomhed for at trives. Jeg har en glimtende hvid storkenæb ”Whiteness”, der vokser under et birketræ og lyser op i skyggen. Dens sarte blomster modsiger at det faktisk er en hårdfør plante, der kan klare den tørre jord omkring et træs rødder. En knudret storkenæb laver klumper under bunden af en røn, hvor den blomstrer mere eller mindre fra juni til november. Storkenæb ”Brookside” har sarte, næsten fjeragtige blade og er en af de længste blomstrende planter du kan dyrke. Den producerer blomster fra slutningen af maj til slutningen af oktober og har en tendens til at sprede sig. Hvis den begynder at se rodet ud midt sommer, skal du blot skære den tilbage lige over jorden, vande og give den noget flydende tanggødning, så vil den inden for en uge eller deromkring spire med nye friske blade.

En nylig tilføjelse er den langblomstrende storkenæb ”Azure Rush”, som har store, underkoplignende blå og hvide blomster med sarte lilla vener. Det er en kompakt plante, så den kan dyrkes i en stor potte og den har ikke tendens til at fejle som nogle af de større sorter. Storkenæb ”Orkney Cherry” har usædvanligt lilla-bronze blade, der danner en pæn høje, er perfekt til afgrænsning ved en kant og de pulserende lyserøde blomster er en flot kontrast til bladene. En anden favorit er storkenæb bølgekronet ”Samobor”, som jeg har plantet under et bærmispeltræ. Det er en af ​​de første pelargonier i min have der dukker op om foråret, den udfolder grønne blade med rødbrune markeringer og i det sene forår og forsommeren vokser den spirer med dyb lilla, næsten sorte, blomstertoppe.

 

Hårdføre pelargonier har brug for meget lidt pleje, du kan blot skære den rodede topvækst af i det sene efterår eller det tidlige forår, sprede jorddække omkring planterne om foråret med godt rådnet kompost eller blade og dele dem hvert tredje år.