Her i haven er vi vilde med krydderurter. De har så mange kvaliteter og opfylder stort set ethvert ønske, man kan forvente af en plante. De er dekorative, anvendelige til både madlavning, kosmetik og så har flere af dem også en gavnlig effekt i forhold til utøj hos andre planter.

Der findes tusindvis af forskellige slags krydderurter, langt flere end gængse klassikere vi plejer at have i et par krukker på terrassen, som findes i frugt og grønt afdelingen i supermarkedet.

Jeg oplever en stigende interesse i netop denne plantegruppe, og det glæder mig, for der er så mange skønne og spændende at vælge imellem. Den ene mere besynderlig og overraskende end den anden. At have salvie, der smager af solbær eller ananas, eller mynte, som dufter af jordbær eller æble, er da ret fantastisk.

Dyrkningstips af generelle krydderurter vil være svært at omkredse i en enkel artikel, da krydderurternes vækstbetingelser kan være meget forskellige ja ligefrem modstridende. Typiske middelhavskrydderurter såsom timian eller rosmarin trives bedst under bagende sol på en næringsfattig, tør og veldrænet jord, hvorimod basilikum eller mynte kræver en næringsrig og fugtighedsbevarende jord for at trives. Dyrkningsforholdende skal være korrekte for, at den pågældende plante udvikler sit bedste smagspotentiale, så derfor bør man sætte sig ind i hvilke vækstkrav, de forskellige krydderurter foretrækker.

Som drivhusejer er det også spændende at dyrke nogle af de mere eksotiske krydderurter, som enten kræver lidt ekstra varme eller har en stor gavnlig effekt på drivhusets andre grønne beboer.

Jeg har i drivhuset i år eksperimenteret med forskellige typer af salvie. Både for deres ufattelige blomsterrigdom og lækre smag, men særligt undersøgt deres evne til at beskytte andre planter imod svampeangreb og ubudne kryb og kravl. Salvie indeholder nemlig svovl i bladsaften, og når solen bager på disse, udskilles dette og fungerer som et slags økologisk svampemiddel, som spredes rundt i drivhuset. På grund af det lune og fugtige miljø i drivhuset, er vækstbetingelserne for svamp ofte gode, og her kan salvien være første forsvarslinje. Jeg har sat salvierne klos op af forskellige roser, vi holder i drivhuset. Roser er kendte for at rammes af stråleplet, meldug og andre svampeangreb, men i år er der ikke en plet på dem. Måske et vidnesbyrd på det virker.

Desuden indeholder salvieblomsterne store mængder nektar og tiltrækker derfor mange bestøvende insekter, særligt svirrefluer. Svirrefluen er en god haveven og særligt i drivhuset, da dens larver lever af spindemider, bladlus og andre skadevolder.

Skulle jeg vælge én krydderurt, der skulle med på en øde ø, ville citronverbena (aloysia triphyllia) helt bestemt være den. Citronverbena er en mindre busk, som har de mest aromatiske blade, som navnet så fint indikerer og dufter kraftigt af citron. Bladene kan anvendes til deserter, salatskålen, asiatisk retter eller i the. Nanna bruger dem også flittig til cremer og andre kosmetiske produkter. Desværre er citronverbena ikke helt vinterfast under vores himmelstrøg, men kan nemt opbevares frostfrit i et skur eller lignende. Her taber planten alle bladene, men skyder lystigt igen når det efterfølgende forår melder sig. Citronverbena trives glimrende i drivhuset. Planten elsker varmen og bliver i løbet af ganske få år til en ret stor busk. Plantens lange skud kan dog nemt beskæres tilbage, som vil resultere i en mere kompakt form.

Taler vi om oplagte krydderurter til drivhus, kommer vi selvfølgelig ikke uden om den højtelskede basilikum. Drivhuset vil næsten føles tomt uden denne vidunderlige plante. Hvert forår sår jeg et hold rødbladet basilikum, da jeg synes, farven er så dekorativ og så smager de jo fortrinligt. En tomatsalat vil jo ikke være det sammen uden frisk basilikum.

Jeg har også god erfaring med at købe en økologisk basilikum i supermarkedet og dele den op i 4-5 stykker som jeg potter op i hver sin potte. Inden jeg skiller planterne fra hverandre, klipper jeg dem ca. halvvejs ned for at få aktiveret sideskuddene og derved en mere buskede plante.

Det er vigtigt, når man høster af sine langstilkede krydderurter, at man tager topskuddene i stedet for bladene fra bunden. Ved at plukke topskuddene, stimulerer man som nævnt planten til at danne sideskud, som giver en tættere og mere kompakt plante og derved mere bladmasse at høste af. Plukker man bladene for bunden, kommer der ingen nye på grund af den apikale dominans.

Jeg kan kun opfordre til, at man kommer ud i de danske havecentre og giver sig i kast med alle de mange nye krydderurter, der kommer på sortimentet.

Rigtig god sommer og husk vandkanden i disse tørre tider.

Varme hilsner fra

Tversted