Blog
Få dine pelargonier til at yngle
Det kræver blot det rette snit, jord og tid. Så har du pludselig pelargonier i hobetal. Gartner ved Graasten Slot Jens Hansen viser, hvordan han sørger for, at der altid er friske Dronning Ingrid Pelargonier, når slottet har gæster
Hvert år laver gartner ved Graasten Slot Jens Hansen omkring 250 Pelargonier, naturligvis af sorten Dronning Ingrid - opkaldt efter slottets tidligere beboer, der døde i år 2000.
“En del af mit arbejde er at producere pelargonier, så der er nok til hele sæsonen,” siger Jens Hansen.
Med sæsonen mener han primært de perioder af sommeren, hvor medlemmer af kongefamilien opholder sig på slottet, og selvom slottet er stort og kan rumme mange blomster, så handler det også om ren praktik, når antallet af pelargonier er så stort.
“Når der er gæster på slottet, skal der naturligvis være blomster til at skabe hygge og stemning. Men det er ikke altid, at blomsterne står de bedste steder i forhold til lys. Derfor skifter vi alle pelargonierne ca. hver 6. dag, det betyder nemlig også, at vi ikke skal rundt med vandkanden, men blot kan sætte nye friske potter med blomster ind, mens de ‘gamle’ ryger tilbage her til køkkenhaven og drivhusene,” siger Jens Hansen.
Udover at lave pelargoniestiklinger, laver Jens Hansen også i omegnen af 800 margueritter ligeledes til slottet og ikke mindst til haven omkring slottet. Margueritterne hedder Sofiero-margueritter, og var en marguerit som Dronning Ingrid bragte med sig fra Sofiero Slot ved Helsingborg, da hun i 1935 blev gift med Kong Frederik d. 9. af Danmark.
“Den her marguerit vokser hurtigere, end dem du kan købe i butikkerne og er faktisk ret hårdfør,” forklarer Jens Hansen.
Den Kongelige Køkkenhave
I 2015 besluttede Sønderborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen, at den gamle køkkenhave ved Graasten Slot skulle omdannes til en ny attraktion i Sønderjylland til glæde for offentligheden
24. juli 2020 blev Den Kongelige Køkkenhave indviet af H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsesse Benedikte.
Afgrøderne fra Den Kongelige Køkkenhave bliver primært dyrket for at forsynes den kongelige familie, når de er på Graasten Slot, men noget bliver også solgt i havens butik.
Den Kongelige Køkkenhave rummer også flere, gamle, smukke drivhuse og de nye mistbænke, der er et vigtigt led i produktionen af grøntsager og blomster.
Læs mere og se, hvornår haven er åben for besøgende her
Dog er den ikke mere hårdfør end, at den kan være udsat for skadedyr - det sker især, fordi skadedyrene trives godt i det lune drivhus, hvor Jens Hansen dyrker stiklingerne.
Han bruger derfor blandt andet snyltehvepse til at holde margueritterne sunde og fri for skadedyr. De er nemlig meget effektive mod lus.
“Snyltehvepsen lægger sine æg inde i lusen, og når så ægget klækker, spiser den nye hveps lusen indefra - deraf navnet snyltehveps,” siger Jan Hansen.
Udover at pynte på slottet og i Slotshaven bliver de fine Sofiero-margueritter og Dronning Ingrid Pelargonier også solgt i butikken ved Den Kongelige Køkkenhave.
Når din stikling er klar, sætter du den i en potte med så-og priklejord, vand let. Hvis muligt, så stil den gerne på et lunt underlag overdækket med plastik i normalt lys. Jens Hansen bruger kunstlys for at forlænge dagen lidt, men det kan sagtens lade sig gøre uden.
Når planten har slået rod, planter du den om i almindelig blomstermuld, og stiller dem i en vindueskarm. Jens Hansen planter sine pelargonier ud, når de har fået rødder - det tager ca. tre uger.
1 Kommentarer til dette indlæg

Om Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub
Drivhusklubben står bag alt lige fra journalistiske artikler om skæve drivhushistorier og Juliana-medarbejderes drivhusberetninger til diverse guides om livet i og med drivhus.
Bliv klogere på Drivhusklubben/Greenhouse Forum/Gewächshausclub- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Dennis Reichstein larsen
18 aug 2022 18:41
Hvornår laver gartner ved Gråsten slot Jens Hansen, stiklinger af sofiemargueritterne, samt hvordan lavest stiklingen.?
Med venlige kongelige blomster hilsner
Dennis R. Larsen.
Drivhusklubben
15 sep 2022 14:58
Kære Dennis,
Mange tak for din henvendelse. Har du mulighed for at sende os en e-mail via drivhusklubben@juliana.com? Så vil vi gerne hjælpe med at finde svar på dine spørgsmål!
Mvh
Drivhusklubben