Blog
Et juledrama og noget om at stormsikre sit drivhus
Stormen Gorm, raserede for en kort stund land og rige. Han indbød sig selv til en svingom i min egen have og på min egen fødselsdag 29. november 2015. Med vindstød på 45,6 meter i sekundet, hvilket er 165 km i timen, holdt han fødselsdagsfest og dansede rundt med mine træer, så nogle af dem brækkede sig, hvorefter han lige tog en svingom med mit helt nye drivhus. Det kollapsede ganske enkel. Gorm var gået over grænsen, havde drukket for megen af de gode mjød, og gået alt for tæt på nogle af mine træers og drivhuset grænser. Tilmed forlod han alle med knuste hjerter og ruder uden så meget som at sige undskyld.
Hvert år, når vi når 29 november, siger vi her i huset til hinanden: "Kan du huske...", og det kan vi. Selvom Gorm faktisk ikke engang ligger på top-10-listen over de værste storme, gjorde han indtryk.
En orkan defineres som en vindhastighed på 32,6 meter pr. sekund eller 117 kilometer i timen. Når vi i op på vindstød som Gorm med 165 km i timen, så er der altså drøn på.
Den værste storm ramte Danmark for 25 år siden. Datoen var 3. december 1999. Her mistede 7 mennesker livet, 800 blev kvæstet og 4 millioner kubikmeter skov blev nedlagt. Storme havde dengang ikke danske navne, men siden fik de efter amerikansk inspiration navnene Allan, Bodil, Dagmar, Egon, Freja, Gorm, Helga, Urd, Ingolf og Johanne. Så ved du det, hvis du har nogle børn med de nævnte navne, der har lidt temperament. Det går over, og holder man kærligt fast omkring dem, falder de til ro.
Stor risiko
De næste måneder er sammen med det sene efterår måneder med risiko for storme og orkaner, og derfor er det nu, vi skal ud i haven og holde en kærlig og fast hånd over det, vi ikke vil miste. Drivhuse hører til stormenes lette ofre. Et træ er trods alt bøjelig, og er rødderne god forankret, skal de fleste nok klare en god storm. De senere år har folk købt større og dyrere drivhuse, og selv om der godt kan være en sammenhæng mellem pris og kvalitet, er der overhovedet ingen garanti for, at de dyre huse holder sig bedre oprejst end de billige. Der er mange forhold, der spiller ind.
Det kan du tjekke
Efter stormen i 2015, lavede jeg en undersøgelse, der skulle klarlægge nogle af årsagerne til at nogle drivhuse væltede, mens andre ikke gjorde.
Jeg fik data fra både forsikringsselskaberne og fra DTU. Ud af 300 adspurgte drivhusejere med væltede og ikke væltede huse, var de billigste modeller i overtal, men ikke i så høj en grad, at man alene kunne sige, at kvaliteten spillede en afgørende faktor.
Af med skruen og på med møtrik og bolt
To afgørende faktorer spiller ind for, om der kommer skår i glæden eller ej. Den ene er ret naturligt at skabe læ omkring huset. Læ har stor indflydelse på fiasko eller succes. Den anden er lige så afgørende. Den omtalte undersøgelse viste nemlig, at ganske vist havde folk lavet et godt solidt fundament, men de havde enten glemt at spænde huset sammen med fundamentet, eller anvendt små skruer, der bare blev revet op. I uhyggelig mange tilfælde var det årsagen til at et hus kollapsede.
Tjek forankring
Hvis du vil sikre dit drivhus mod efterårets og denne vinters forventede storme, så start med at se på, om drivhusets stålfundament står godt forankret. Når man køber drivhus, køber de fleste et stålfundament med. Faktisk er det en nødvendighed for at få hold på profilerne, men stålfundamentet er ikke, som mange anser det, et fundament i sig selv. Det er nærmere en ramme man skurer alle profiler på, så huset i princippet kan stå op på et plant underlag. Forudsætningen er bare, at skal det stå fast, må det ikke blæse ret meget. Derfor skal der under stålfundamentet, være et mere solidt dybere støbt fundament, som man laver det ved for eksempel garager eller huse. Her skal stålfundamentet forankres fast til, og ikke bare stilles på. Det støbte fundament kan være et fuldfundament, det vil sige, det følger stålfundamentet hele vejen omkring huset, eller det kan være et punktfundament. Et punktfundament er rør, der er gravet ned i hjørnerne og ved midten af hver side af huset. I rørene fyldes cement, og i toppen støbes et beslag ind i røret, der så har kontakt til stålfundamentet med nogle solide bolte. Har du alene stillet dit hus med et stålfundament på et plant underlag, kan du sagtens redde situationen ved at lave et punktfundament. Det er blot at tage det step by step og gøre et hjørne fast ad gangen.
Hylder og stålwire holder fast
Herudover kan du forstærke dit hus på flere måder. Langsgående hylder i huset eller/og i gavle binder profilerne sammen og giver en god forstærkning. Det behøver ikke nødvendigvis være en hylde, men kan også være et langt stykke fladjern. Stålwire i tagryggen spændt ud mellem de to sider, forstærker huset. Her kan vinen i øvrigt gro. Et kryds med stålwirer oppe ved tagryggen, vil gøre det samme.
Ekstra hul i skråstiverne
Alle drivhuse har skråstivere, men ofte er de kun fastgjort i top og bund. Går stiveren forbi en profil i midten, så bor et hul og sæt en skrue i. Endnu bedre: Ved top og bund er der ofte kun et enkelt hul, hvor stiveren er gjort fast i profilen. Når vinden rusker drivhuset lidt frem og tilbage, så bliver hullet lidt større hver gang, og til sidst trækkes bolten ud af det nu større hul. Er der mulighed for at bore et ekstra hul og få en skrue/bolt ind, så gør det.
Bruger du ikke dit hus om vinteren, så sæt skråstivere af lægter i huset der krydser hinanden i begge gavle og gerne i midten af huset.
Luk døren omhyggeligt og køb hærdet glas
Sørg for, at din dør ikke blæser op. Det er især skydedøre, der udgør et problem. Sæt en kile i, så det ikke sker. En stalddør er bedre end en skydedør. Hvis du har en skydedør så sørg for at sikre dig mod at blæsten skubber den op.
Skift ruder, der er revnet, og mangler du juleønsker, så ønsk et sæt hærdet glas til dit drivhus. Det gør dit hus langt mere stormsikkert.
I nogle tilfælde hjælper det at åbne et vindue i læsiden, men ikke altid. Teorien bygger på, at der lavere tryk i vinden end i drivhuset, men er drivhuset ikke helt tæt, så holder teorien ikke.
Du kan se en video med tips:
1 Kommentarer til dette indlæg

Om Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Haven gror, og det kræver gødning - men hvilken?
- Inspirationstips til drivhuset
- Steril jord er slet ikke godt for planterne
- Klar grill på 5 minutter : Lav din kulgrill til en gasgrill
- Selvbyg: Calle og Helle Hannibal har bygget deres drømmedrivhus i genbrugsmaterialer
- Den filosofiske gartners staudeteori
- Tips til ekstraudstyr i drivhuset, sokkel til regntønden og ophæng til vin
- Sådan finder du vej i gødningsjunglen
- Tyvstart med sommerblomster
Valter Nielsen
22 feb 2022 15:49
Hej.
Har lige købt nyt Uranus 11500 drivhus med polycarbonat (med kanaler) og vil gerne forstærke det med siliconefuger. Skal siliconen lægges på alu-skinner før eller efter montering af polycarbonatruder, skal der stadig være gummipakninger i alu-profilerne og skal der fuges hele vejen rund om ruderne?
Drivhusklubben
24 feb 2022 10:47
Hej Valter
Normalt plejer man at tilføre silikone før, man isætter polycarbonatepladerne. For en sikkerheds skyld bør du kontakte Vitavia, så de kan give dig et præcist svar.
Mvh Drivhusklubben