Blog


...

Louise Curley

12 okt 2021 10:39

Muntre solsikker

 

Nogle blomster er bare lig med sommer og er indbegrebet af lange sommerdage, blå skyer og solens varme stråler. For mig er solsikker en af disse planter. Et billede af en solsikke kan føre mig tilbage til en sommerdag på trods af at det er vinter og det er koldt og gråt udenfor.

Solsikker er en af de bedste planter, når det kommer til at vække børns interesse i dyrkning af planter. Frøene er lange og nemme at have med at gøre og de spirer relativt hurtigt. De er nemme at dyrke hvis de vokser til en højde, hvor snegle ikke længere er i stand til at nå dem. Der er dyrevenlige metoder til at bekæmpe snegle såsom kobberringe, plantebarriere af plastik eller lav en cirkel af grus rundt om planten. Men den bedste løsning er nu at så frøene i 9 cm potter og når de har fået to sæt blade, omplant dem i 1 liter potter og placér dem i enten drivhuset, mistbænken eller i en vindueskarm indtil de er ca. 30 cm høje før du sætter dem udenfor.

Solsikker er generelt nemme. Det gælder også margueritlignende blomster med en rund skive, hvori der er en samling af små blomster omgivet af farverige blomsterblade. De store blomster er rigtig gode til at tiltrække bestøvende insekter, men sørg for at du dyrker sorter med enkelt åbne blomster (ikke dobbelt) og undgå F1hybrider, der generelt har mindre pollen sammenlignet med almindelige solsikker. Frøkapsler er fantastisk føde for fuglene i efteråret og vinteren. Så enten lad planterne stå, så fuglene har adgang til planten eller vent indtil frøet er modnet og saml dem, så du kan fylde dit foderbræt når vejret bliver koldere.

Hvis du kan lide at plukke blomster til vasen i huset så kig efter solsikker med et mindre blomsterhoved og en smal stilk, eftersom de større solsikker oftest er for store til blomsterdekorationer. Forgrenet solsikker er det bedste valg, da de ofte producerer mange blomster over en lang periode. Det betyder at der er massere at plukke og de er mere elegante end de store solsikker med en enkelt blomst. Men hvis du ønsker rekordhøje solsikker med et stort blomsterhoved, så skal du gå efter den ’russiske kæmpe’.

Den klassiske solsikke har gyldne gule blomsterblade, men der er mange andre farver at vælge imellem. Der er bl.a. vinrøde, chokoladebrun, lysegul og en blanding af forskellige farver. De høje solsikker bliver op mod 2-3 m og de korte bliver ca. 1,5 m og der er også nogle mere kompakte som kan dyrkes i potter.

 

Mine favoritter er:

’Magic Roundabout’ hvilket er et godt mix af forskelligfarvet og små solsikker i vag gul, brun og cremefarver.

’Sonja’ har små gylden gule blomster og planten bliver ca. 90 cm høj.

’Earthwalker’ er en høj solsikke med nuancer af terrakotta.

’Valentine’ har en slank stilk med gule kronblade der omgiver et mørkebrunt center.