Bladlusene og miderne er her. Har du roser i drivhuset, var roserne sikkert de første, der fik ubudne gæster, men ellers optræder bladlus og mider på alle planter lige fra din hæk til dine agurker.

 

Bladlus formere sig ved jomfrufødsel og føder levende unger. Selv i forstertilstand bærer nogle af dem unger til næste generation, så de kan hurtigt blive mange i familien. I efteråret dør de fleste, men de er dog så snildt indrettet, at mange af dem lægger æg, der kan overleve vinteren, især hvis vinteren netop er mild. Det er som med dræbersnegle. Kom af med dem nu, så er der måske færre næste år. Selv om de fleste dør om vinteren, er der dog nogle lusearter blandt Danmarks 500 arter, der kan klare vinteren. En af disse er sitkalusen, der hvert år nedlægger mange graner. Hårdest er det gået ud over gran ved vestkysten, der traditionelt også har mange sitkagraner. Sitkagran kan tåle havluft og stærk vind.

Lus elsker blandingsvejr
Nogle år er der mange lus, andre er der få. Lusene kan hverken lide det er for varmt eller for koldt, og slet ikke for vådt. Er det for varmt, er de pludselig pist væk, og regn gør det vanskeligt for dem at hænge fast på en plante.

Myrerne sladrer
Hvor der er myrer i et træ, en rose, en vin og/eller i andre planter, er der med næsten hundrede procents garanti også bladlus. Myrer kan være irriterende, når de er, hvor man opholder sig, men ellers skal man være glad for myrerne og ikke bare slå dem ihjel, hvor de ikke generer. Faktisk hjælper de dig jo med at opdage, at der er noget galt med dine planter. 

Mange lus er camoufleret, så de falder i med det, de spiser, og kan derfor være meget vanskelige umiddelbart at få øje på. Myrerne sladrer, når de bevæger sig op og ned ad plantens stængler. De malker bladlusene, som man siger. I virkeligheden spiser de lusenes efterladenskaber.

Overgød ikke
Lus holder meget af planter, der gødes meget, og jo mere kvælstof man giver planterne, jo større er chancen for, at lusene suger saft fra planten. Lusene skal nemlig bruge kvælstof, men generelt er der for meget kvælstof i deres mad, og så skilles det ud som sukker. Det er det, myrerne går efter, og det er det stof, der kan efterlade sorte skjolder på planternes blade, hvis ikke lige der er myrer til at gøre rent.

Bladlus gør skade på dine planter, så du skal forsøge at komme af med lusene. De suger saft, så dele af din plante svækkes og dør. De suger ved at sende spyt ind i planten. Spyttet gør det lettere at suge, men det kan medføre følgesygdomme som virus og bakterieangreb.

Fugls føde
Det store dilemma er, at bladlus også er mange af småfuglenes hovedret. Hvis vi udrydder alle lus, så vil det gå ud over fuglebestanden. Derfor skal du alliere dig med fuglene, mariehønsene og guldøjerne, og lade dem få del i byttet, så det ikke alene går op i insektsæbe.

Kan fuglene ikke klare opgaven, må du hjælpe til. Du skal snuppe lusene i opløbet, inden de bliver til millioner. Klem dem, stryg dem af med fingrene eller spul dem væk med en haveslange. Det skal ikke ske en gang, men mange gange. Sørg for at holde dine planter i god kondition, så de ikke i forvejen er svækket.

Lav selv sæben
Vil du købe dig ud af det, findes der midler mod lus. Nogle ødelægger æg, andre slår selve lusene ihjel, og gør det ved at trænge ind i plantens saftbaner og gøre saften giftig for lusene.

Neem olie er ikke særlig kendt, men ret effektivt. Også mod spindemider skulle det virke. Det er olie fra et sydasiatisk træ Azadirachta indica. I sydasien bruges det både som svampemiddel og mod dyr, der gnaver i dine planter eller suger saft fra bladene.

Du kan også lave en blanding af 25 g brun sæbe opløst i en liter vand og komme blandingen i en sprayflaske. En lille slat sprit gavner også i blandingen.

Kaffegrums mellem roserne er et gammelt husråd, og ud over det gøder, holder det også lusene væk.

Skjoldlus, sidder ofte på vin og skal børstes væk med en tandbørste og noget sprit, eller klemmes og skubbes væk med neglen.

 

Her hjælper bønner
Spindemider skal forebygges. Bønner under planterne eller regnfang siges at hjælpe. En klisterbåd ved foden af stænglen fanger miderne på vej op ad agurken. Hjælper det ikke er der rovmider mod spindemider. I forhold til spindemider og sæbe eller olie skal man være opmærksom på, at man skal sprøjte hver tredje dag i mindst to til tre uger for at få has på alle mider, herunder de der udklækkes, når midlet ikke længere er aktivt.