Skovplanter

Tekst af: Louise Curley

 

Den bagerste del af min have vender mod nord og da vi flyttede hertil, var der en gammel vortebirk, tre store rododendrons og en kæmpe syren. Desværre var der også en leyland cypres hæk, der var 4,5 meter høj og løb langs enden af haven. Hækken var for højt til at vedligeholde den ordentligt, den var brun på siden mod huset og den fik enden af haven til at føles meget dyster, så den måtte væk. Der var også en pærevælling af andre planter, men disse føltes alle ret tilfældige og få syntes at trives. Jeg ville ikke miste højden, privatlivets fred og væksten på de store gamle træer og buske, og fordi disse skygger over den del af haven om sommeren, var det fornuftigt at gøre området til en mere etableret og sammenhængende skovkant.

 

En havemand kom og fjernede hækken og reducerede birkens og syrenens højde. Jeg løftede rododendronernes løvtag for at vise deres flotte mosdækkede stammer. Vi udskiftede det gamle, rådne hegn med et nyt og malede det mørkegråt, så det trækkes tilbage i baggrunden og hjælper med at få haven til at føles længere.

Jorden i den del af haven er tung ler og fordi vintrene her er meget våde, vil der ofte være vand i denne del af haven i flere dage. At finde planter, der vil trives der, handler virkelig om at prøve noget af og se hvordan det gror. Jeg har efterhånden lært hvilke planter der trives der og fokuserer på at dyrke flere af dem; planter såsom almindelig vibeæg, som er en vildblomst, der vokser i enge og marker, der oversvømmes om vinteren. De er en af ​​mine yndlingsblomster og endnu mere nu, hvor jeg har opdaget, at de virker meget glade for at vokse i min have, hvor forholdene ligner dem de har i naturen.

Skovplanter blomstrer generelt om foråret, før trækronerne udfolder sig og blokerer for sollyset. For tidlig blomstring og farve har jeg plantet juleroser, vintergækker og smukke narcis som 'Rip van Winkle'. Der er også vilde primulaer. Derudover er der små blomster af flere forskellige bispehuer, som er plantet for bunden af ​​træerne og buskene, hvor jorden er tørrere. Af løv er der masser af bregner og skumblomster, og et par klematis er blevet plantet for at krybbe op gennem buskene.

Jeg antog, at denne del af haven bare ville blive et frodigt grønt område om foråret kun, men jeg har opdaget nogle planter, der blomstrer mellem juli og september. Hulkravet kodriver er en majestætisk plante med overraskende høje stængler af et medlem af primula-familien at være (de vokser op til 1,2 meter). De har klynger af lysegule, duftende blomster. Månestråle er en dejlig japansk skovplante, der producerer klokkeformede, gule blomster i august, og hornviol er smuk som bunddække i skovkanten, hvor den blomstrer i flere måneder.

Ofte ses skyggefulde steder som næstbedst til de solrige og gennemblødte dele af haven, men med lidt undersøgelse og planlægning kan de være lige så interessante og plantefyldte.